Østrigsk vin

Siger man Østrig har man også sagt en righoldig historie, mad som wienerschnitzel og Sachertorte og en periode som Europas musikalske centrum med komponister som W.A. Mozart, Joseph Haydn, Franz Schubert og Johann Strauss. Østrig er også kendt for sine store skisportssteder og betagende alpetoppe - og ikke mindst et righoldigt kulturliv. 

Republikken Østrig blev dannet på resterne af det østrig-ungarske dobbeltmonarki efter 1. verdenskrig og på dette tidspunkt var Østrig faktisk verdens 3. største vinproducent. I dag er man kun akkurat i top 20 over verdens største vinproducerende lande målt i mængder, men kvaliteten er høj.  

Østrig er med sine 83.872 kvadratkilometer omtrent to gange så stort som Danmark og har 8,3 millioner indbyggere, hvoraf mange gerne selv drikker landets vine. Ifølge arkæologiske fund har der været vindruer i 4.000 år i Østrig, og i romertiden trivedes vinmarkerne. Den første officielle vingård i Østrig er omtalt i 1208 som Kremser Sandgrube og Rudolf IV introducerede vinskatten Ungeld i 1359, da Wien var centrum for vinhandlen langs Donau. I dag er vinene fra Østrig nogle af de allerbedste, når det gælder frugtintense, mineralske og tørre hvidvine og fremragende dessertvine, som allerede i 1600-tallet blev regnet blandt verdens fineste. 

Østrigs vinproduktion

I forhold til Østrigs størrelse som vinland er der et meget stort antal vinbønder. Der findes således over 30.000 vinbønder i Østrig, der tilsammen dyrker vin på godt 50.000 hektar vinmarker. Størstedelen af dette er hvidvinsproduktion. Det største vinareal findes i Niederösterreich, som har 60 % af det samlede vindyrkningsareal efterfulgt af Burgenland med 30 %. Østrigsk vin eksporteres i stigende grad, og især nabolandet Tyskland er storaftager af landets vine, men også Schweiz og USA importerer østrigske vine. 

Vinproduktion er forbundet med stolte traditioner i Østrig, blandt andet i forbindelse med de såkaldte Heurigen, hvor vinbønderne udskænker egen vin og serverer brød, pølse, skinke og ost. Det var et kejserligt dekret fra 17. August 1784, der gav tilladelse til disse små kroer, hvor vinbønder kunne sælge hjemmelavet mad sammen med deres vine hele året.  

Den østrigske vinproduktion er ikke stor, og østigerne er glade for deres egen vin, så kun omkring en fjerdedel af den årlige produktion eksporteres. Derfor kan østrigske vine være en sjælden gæst på de danske supermarkedshylder. De fleste østrigske vine koster fra 100 kroner og opefter, og er i de senere år blevet utroligt populære, dels på grund af den stigende kvalitet, dels fordi næsten al vinen fra Østrig er lavet på små familiejeede vingårde, hvor håndarbejde og bæredygtighed dominerer.  

Også derfor har flere toneangivende restauranter fundet plads til østrigske vine på kortet.  Blandt Østrigsk vine findes nemlig findes adskillige varianter, der passer fortrinligt til både det nye nordiske køkken og det asiatiske køkken. Gourmetrestauranter som Noma, Geranium, Kiin Kiin og Falsled Kro har haft østrigske producentnavne på vinkortet, og i dag kan man roligt nyde Østrigs vine. Sådan var det dog ikke midt i 1980erne. 

Geografi og klimaet bag druerne

Østrig er omgivet af land på alle sider. I vest støder Østrig op til Liechtenstein og Schweiz, i syd mod Italien og Slovenien, i øst mod Ungarn og Slovakiet og i Nord mod Tyskland og Tjekkiet. Omkring 60 procent af landet består af bjerge og over 40 procent af landets areal er dækket af skov. Det højeste bjerg er Großglockner i Hohe Tauern på 3.798 meter.  

Klimaet i Østrig er kendetegnet af vekselvirkningen mellem havklima og fastlandsklima, og især den østlige del har kolde vintre og varme, mens den vestlige del af landet påvirkes af havklimaet og vestenvinden. Her er større nedbørsmængder og vintrene er som regel relativt milde og somrene varme. Det så man da man i begyndelsen af denne måned i Bad Deutsch-Altenburg i Niederösterreich målte Østrigs varmeste dag nogensinde med en temperatur på 40,5 °C. 

De fleste vinmarker i Østrig findes i landets østlige del, længst væk fra bjergene og er opdelt i fire hovedregioner, hvor Burgenland og Niederösterreich går for at være de bedste. Sidstnævnte står for omkring 60 procent af al østrigsk vin og ligger tæt på Slovakiet. Niederösterreich står for hvidvine, mens Burgenland excellerer i rødvin og søde vine.  

De østrigske vine inddeles i Tafelwein, Landwein, Qualitätswein, Kabinett, Strohwein og endelig Prädikatswein, alle med varierende grader af sukker og alkhol. Det østrigske vinsystem var tidligere baseret på det tyske, men blev revideret efter glykol-skandalen i 1985 og er nu inddelt efter Klosterneuberger Mostwaage (KMW), der angiver sukkerindholdets vægt i procent af den totale vægtfylde af druerne ved høsten. Systemet minder om den tyske Öchsle-skala.  

Landet med Grüner Veltliner

Østrig producerer primært tør hvidvin på den nationale druesort Grüner Veltliner. Druen findes både i Tjekkiet, Ungarn og USA, men det er i Østrig, at den er mest dominerende. Omkring en tredjedel af landets vinmarker – især i den nordøstlige del - er således plantet med vinstokke, der bærer Grüner Veltliner druen. Druen menes at stamme tilbage fra romertiden, men selve navnet Grüner Veltliner forekommer først i midten af det 19. århundrede, idet den tidligere var kendt som Grüner Muskateller. 

Grüner Veltliner kan give vine, der er både elegant og sprøde og let krydrede med en duft af hvid peber og blomster. Vinene kan også være rige, koncentrerede og med en mineralsk karakter. Druen kan laves til mange forskellige typer vine, drikkes som oftest unge og kan også indgå i mousserende vine.  

Herefter kommer den røde Zweigelt som den næstmest udbredte drue med omkring 12 procent af arealet.  Zweigelt, der blandt andet dufter af kirsebær, er en krydsning af Sankt Laurent og Blaufränkisch, og druerne trives godt i køligt klima. Den hvide drue Welschriesling er den tredjestørste drue og er ikke mindst basis for nogle af de bedste søde vine. Af hvidvinsdruerne må fremhæves Gelber Muskateller, Traminer, Rotgipfler og Zierfandler, men de røde druer tæller Blaufränkisch, Sankt Laurent og ikke mindst Pinot Noir. Generelt har Østrigs lokale sorter fået en renæssance i takt med at ambitiøse vinbønder har bevist, at de på disse sorter kan skabe virkelig god vin.   

16 vindistrikter

Østrig omfatter fire overordnede vinområder, der er inddelt i i alt 16 vindistrikter i form af Wachau, Kremstal, Kamptal, Traisental, Donauland, Weinviertel, Carnuntum, Thermenregion, Neusiedlersee, Neusiedlersee-Hügelland, Mittelburgenland, Südburgenland, Wien, Südoststeiermark, Südsteiermark og Weststeiermark. 

I Wachau, der ligger vest for Wien og er et af de bedste vinområder i Østrig, dyrkes nogle af verdens bedste østrigske vine på Grüner Veltliner. I Wagram laves også vin på Roter Veltliner samt Eiswein. Her finder man Klosterneuburg, der er Østrigs største privatejede vinproducent. I Weinviertel finder man ikke blot Grüner Veltliner, men også Welschriesling og mousserende vine på Riesling. 

I Kamptal finder man blandt andet vinproducenten Weingut Bründlmayer, der ligger i Langenlois i en sidedal til Donaudalen, godt 70 kilometer nordvest for Wien. Vingården ejes og drives af Willi Bründlmayer, der overtog gården efter sine forældre i 1980. Til vingården er knyttet 60 hektar vinmarker, hvilket er stort efter østrigske forhold. De fleste af markerne ligger på terrasser, og omkring en tredjedel dyrkes efter lyresystemet, hvor stokkene er beskåret, så de har form som to arme, der strækker sig mod solen. Kamptal ligger beskyttet af skovbeklædte bakker for de kolde vinde fra nordvest, og om dagen varmer solen de stenfyldte terrasser. 

I hovedstaden Wien er der godt 600 hektar vinmarker, og i middelalderen dyrkede man sågar østrigsk vin inden for bymurene. I Südsteiermark, der ligger på grænsen til Slovenien, finder man overvejende marker med Sauvignon blanc, men også Welschriesling, Morillon, Muskateller og Traminer. Det varme, tørre klima og stejle skråninger gør det til et af de vanskeligste steder at være vinbonde i Østrig og mindre end fem procent af landets produktion kommer herfra. 

Længst med øst finder man Burgenland, der årligt har over 2.000 solskinstimer. I Burgenland produceres Østrigs bedste rødvine, både på internationale sorter som Cabernet Sauvignon og Merlot og på lokale druesorter som Blaufränkisch og Zweigelt. 

Østrigs flydende guld

Østrig er også kendt for sine søde vine, hvoraf den første daterer sig helt tilbage til 1526. Her blev den første Trockenbeerenauslese produceret da man hos baron von Leisser i Donnerskirchen høstede en stor mængde indskrumpne, rosin-lignende druer. I dag kommer Østrigs søde vine især fra Burgenland, der ligger ved søen Neusiedlersee på grænsen til Ungarn. Her er ideelle forhold for at druerne angribes af skimmelsvampen botrytis, der giver den ædle råddenskab. 

Under betegnelsen Prädikatswein finder undergrupperne Spätlese, Auslese, Beerenauslese, Ausbruch, Trockenbeerenauslese og Eiswein, der angiver en stigende grad af sødme. Spätlese betyder sen høst og udtrykket stammer oprindeligt fra 1775, hvor høsten i Rheingau blev forsinket og vinstokkene utilsigtet angrebet af ædelråd. Overraskende resulterede dette i delikate søde vine, som blev navngivet Spätlese. 

Auslese er høstet af udsøgte, sentmodnede druer og det er typisk vine med intens smag. Beerenauslese er udsøgte vine med en honningagtig aroma af Botyritis. Der er tale om overmodne druer, der håndplukkes og udvælges manuelt. Det giver fine, søde dessertvine, hvis holdbarhed måles i årtier. Også for Trockenbeerenauslese -vinene har druerne været angrebet af den ædle råddenskab, og det giver intense og dyre vine, der ofte kan lagre i vinkældrene i årtier.  

For Eiswein skal druerne høstes ved håndkraft i frossen tilstand og ligeledes presses mens de er frosne. Under presningen af de frosne druer er det muligt at skille vandet fra den rige og koncentrerede most. Vinene skal indeholde mindst 25 KMW og har typisk en bemærkelsesværdig koncentration af frugtig syrlighed og sødme, og et meget langt udviklingspotentiale. Eiswein produceres kun i meget små mængder og priserne er tilsvarende høje. Den østrigske vin serveres gerne som aperitif eller til dessert.

Læs guide om Østrigsk vin her