Chilensk vin

Chile er et af verdens længste lande. Fra nord til syd strækker det sig ikke færre end 4.630 kilometer med en lang kystlinje mod det sydlige Stillehav. Landet er dog relativt smalt og er på det bredeste sted fra øst til vest kun 430 kilometer. Landets højeste bjerg, Nevado Ojos del Salado, strækker sig 6.879 meter op og den længste flod er El Loa. En stor del af landets indtægter kommer fra eksport af kobber fra nogle af verdens største kobberminer og så er landet ofte udsat for jordskælv. I maj 1960 blev landet således ramt af et jordskælv, der med en styrke på 9,5 på Richterskalaen er verdens kraftigste og gjorde mere end to millioner menneske hjemløse.  

Chile erklærede sin uafhængighed fra Spanien den 18. september 1810 og indledte dermed en demokratisk tradition som varede frem til 1973. Her blev præsident Salvador Allende omstyrtet, og Chile var frem til 1990 et militærdiktatur under ledelse af Augusto Pinochet. I dag er Chile atter et demokratisk land, der i vinmæssig henseende er verdenskendt for Djævelens Kælder. 

Djævelens kælder

Hvad gør man når vinene i kælderen er så populære, at de ansatte eller andre stjæler af beholdningen? Hvis man hed Don Melchor, var chilensk adelsmand og grundlæggeren af et stort vinhus, så gemte man sig i kælderen. Når så de ubudne, langfingrede gæster nåede helt ned i den dybeste del af kælderen, hvor de bedste vine var lagret, skræmte han dem fra vid og sans ved at lave en helvedes larm. Og sideløbende spredte han rygtet om, at Djævelen selv var blevet set i kælderen. Den slags historier har det med at sprede sig, og snart holdt tyverierne op. Og således skabtes en af de mest kendte legender i vinens verden, nemlig historien bag Casillero del Diablo – Djævelens Kælder. 

Rigtigt mange vinglade danskere kender navnet og har formentligt også smagt vinen ved flere lejligheder. Chilenske vine med navnet Casillero del Diablo og det karakteristiske djævlehoved-logo findes i utallige supermarkeder landet over og kan være en fremragende hverdagsvin, ikke mindst til prisen. 

Selve kælderen er placeret i en af Chiles ældste og største vingårde, Concho y Toro, der findes i udkanten af hovedstaden Santiago, der også er landet største by. Udover de billige vine producerer vingården også topvinen Don Melchor, der er opkaldt efter stifteren, der grundlagde firmaet i 1873. Disse vine koster 350-400 kroner per flaske. 

Santa Rita

Et ligeledes særdeles velkendt navn for vindrikkende danskere vil være Viña Santa Rita, der er Chiles næststørste vinhus. Det blev grundlagt helt tilbage i 1880 og vinkældrene, der stammer fra 1770, er de ældste i Chile. Viña Santa Rita ligger i Maipo dalen, og vingårdens geografiske placering mellem 32. og 33. breddegrad anses for en optimal placering for vinproduktion. Takket være rigelig sol, en god jordbund og store temperaturforskelle mellem dag og nat sammen med den nyeste vinproduktionsteknologi er Santa Rita blevet en af de bedste vinproducenter i Sydamerika. Santa Rita har vinmarker i dalene Limari, Casablanca, Leyda, Maipo, Rapel, Colchaqua, Apalta og Curicó og eksporterer vine til mere end 70 lande, herunder også Danmark. 

Santa Rita har især to store winemakere Cecilia Torres og Andrés Ilabaca, som begge har høstet mange internationale medaljer og Wine & Spirits Magazine har kåret Santa Rita til “Winery of the Year” ikke færre end 10 gange. Ved årets udgave af Vinexpo præsenterede Viña Santa Rita også nyheden Bougainville, der er skabt på druen Petite Sirah.  

Chiles vinhistorie

Som det eneste vin i verden har chilensk vin aldrig været plaget af vinlusen. Oprindeligt var det de spanske erobrere, der bragte druerne til Chile. I takt med deres fremrykning bragte de i 1550erne den europæiske Vitis Vinifera vinstok med sig. Formentligt stammede de fra stokke, der var bragt til Mexico af Cortés i 1520. Disse vinstokke blev grundlaget for den meget udbredte Pais-drue, der dominerede helt frem til 1850erne, hvor Chiles vinindustri blev moderniseret med en række franske druesorter. Til trods for det hidtidige spanske overherredømme blev Chiles vine nemlig især influeret af Frankrig og i særdeleshed af Bordeaux. Rige chilenske adelsmænd importerede franske vinstokke, og det var Don Silvestre Errázuriz, der som den første importerede Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet franc, Malbec, Sauvignon blanc og Sémillon til Chile. Udover indførelsen af de franske druesorter blev der i denne periode opført adskillige vingårde med hjælp fra franske eksperter.  

Før 1980 blev chilensk vin hovedsageligt anset for at være af inferiør kvalitet og størstedelen blev drukket af landets egne indbyggere, da kvaliteten ikke berettigede en større eksport. Fra 1980 skete der atter store moderniseringer med introduktionen af ståltanke til gæring og tønder af egetræ til fadlagring. Derpå oplevede den chilenske vinbranche et markant opsving med en betydeligt højere kvalitet og øget eksport. Antallet af vingårde steg hastigt og de bedste vine eksporteres i dag til blandt andet til USA, men også Japan, Storbritannien samt mange andre europæiske lande. Mere end 60 procent af den samlede chilenske vinproduktion eksporteres til over 150 lande. 

Hvor man ser store og verdensberømte vine fra blandt andet Frankrig, der koster mange tusinde kroner per flaske, så er danskerne mest vant til billige hverdagsvine fra Chile. Landet er blandt verdens 10 største vinproducerende lande og indtager en stor plads på hylderne i de hjemlige supermarkeder, hvor danskerne gerne fylder indkøbskurven med de som regel bløde og fyldige vine fra Chile – ofte ledsaget af et særligt slagtilbud. Opskriften på den chilenske vins succes ligger i stordrift, lave omkostninger og stabile klimatiske forhold og det har gjort Chile til et af danskernes absolut foretrukne vinlande. 

Regionerne

Med et areal på knap 757.000 kvadratkilometer og omkring 17,3 millioner indbyggere er Chile placeret på den sydvestlige kyst af Sydamerika, mellem Andesbjergene og Stillehavet og grænser op til Argentina, Bolivia og Peru.  Vinmarkerne slanger sig gennem et godt 1.200 kilometer langt område fra Atacama regionen i nord til Bio-Bio regionen i syd. Klimaet varierer fra det meget varme og tørre i de nordlige dele til det noget køligere og betydeligt mere regnfulde syd.  Vinområderne længst mod nord er reelt for varme til kvalitetsvin, mens de centrale dale, gerne oppe i højden, har et markant køligere klima. Chiles højeste vinmarker ligger omkring 800 meter over havets overflade.  

Chile er inddelt i fem officielle vinregioner. I Chiles nordligste vinregioner, Atacama og Coquimbo, avles især spisedruer, der også destilleres til den farveløse brandy pisco. I Coquimbo finder man dalene Elqui, Limarí og Choapa, og her produceres hovedsageligt spisedruer og Pisco, men enkelte forsøger sig også med chilensk rødvin. 

I Rapel laves mest rødvine, og store vinhuse som Santa Rita har investeret i området. Sydligst ligger de to største vinregioner, Maule og Bío-Bío, der især er tilplantet med druesorten Pais, som giver ret jævne dagligvine. 

I regionen South Chile fremstilles kun lidt vin der er værd at eksportere, og hovedparten fremstilles på kvalitetsmæssigt inferiøre druesorter, hvor de mest anvendte er Criolla og País. Man har dog også forsøgt at producere vine på druen Gewürztraminer i denne region.  

I regionen Valle Central fremstilles hovedparten af den chilenske vin, der eksporteres. Vinene fra Valle Central er populære i både Europa og USA, da de er rene, frugtige, lette at drikke og billige. Blandt de anvendte druer i Valle Central er Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Carmenère, Chardonnay, Malbec, Merlot, Pinot Noir, Sauvignon Blanc og Syrah. Regionen omfatter de fire dale Maipo, Rapel, Curicó og Maule Valley. Maipo, der er landets bedste og mest kendte distrikt med mange store vinhuse, ligger tæt ved Santiago og fremstiller især vine på Cabernet Sauvignon.   

I Valle de Aconcagua, der er landets varmeste vinregion, fremstilles Chiles bedste hvidvine, men også fyldige rødvine. Aconcagua omfatter dalene Aconcagua og Casablanca, hvor der i sidstnævnte fremstilles gode vine på Chardonnay og Pinot noir. Andre anvendte druer i denne region er Cabernet Sauvignon, Carmenère, Merlot, Sangiovese, Sauvignon Blanc, Syrah samt Viognier. 

Druerne i Chile

Chilensk vin scorer i dag højt i internationale smagninger og især vinene på Cabernet Sauvignon er kendt for at give lettiligængelige vine med bløde tanniner og smagsnoter af blandt andet solbær og oliven. Der har været produceret mousserende vine i Chile siden 1879, men denne produktion er ikke fremtrædendende. 

Der dyrkes mere end 20 forskellige druetyper i Chile, de fleste fra Spanien eller Frankrig. Historisk var druen Pais den mest anvendte med over halvdelen af det tilplantede areal, men denne position er nu overtaget af Cabernet Sauvignon. Andre rødvinsdruer i Chile inkluderer Merlot, Carménère, Zinfandel, Cabernet franc, Pinot noir, Syrah, Sangiovese, Barbera, Malbec og Carignan. På hvidvinssiden er det druer som Chardonnay, Sauvignon blanc, Sauvignon vert, Sémillon, Riesling, Viognier, Torontel, Pedro Ximénez, Gewürztraminer og Muscat. 

Mange af Chiles vingårde findes på fladt land ved foden af Andesbjergene. Det stabile klima giver gode og relativt ensartede årgange af chilenske vine. Høsten starter som regel i slutningen af februar for Chardonnay-druerne, mens Cabernet Sauvignon høstes i april og Carmenère nogle gange får lov at hænge helt frem til maj. 

I de seneste otte år er det tilplantede vinareal øget med over 70 procent og Chile har nu 126.000 hektar vinmarker. I 2012 steg produktionen med 20 procent og nåede et rekordniveau af 1,2 milliarder liter vin og for 2013 ventes yderligere stigninger i produktionen. 

Og Chile laver ikke kun billige, modne vine. I de senere år har Chile indledt både finansiel og vidensmæssig samarbejde med amerikanske og europæiske vinhuse, der har tilføjet ny ekspertise. Det gælder blandt andet den catalanske vinmager Miguel A. Torres og de franske vinslotte Château Lafite Rothschild og Château Mouton Rothschild. Disse typer af samarbejde har frembragt nye store vine og Chile er nu reelt det førende vinland i Sydamerika.