Rødvin er danskernes foretrukne vintype og laves selvfølgelig hovedsageligt på blå druer.
Hos Jysk Vin fører vi et bredt udvalg af rødvine fra de kendte vinområder verden over. Vi tilbyder fri fragt ved køb over 699,- eller ved 6 flasker og afsender ordrer bestilt på hverdage inden 15:30 samme dag. I storbyerne er der desuden mulighed for levering samme aften ved bestilling inden kl. 10:00.
Den helt afgørende egenskab ved rødvin, som adskiller den fra andre vintyper er, at den er … ja, rød. Uanset hvilken slags rødvin går farven igen hos dem alle, men den kommer naturligvis i mange forskellige nuancer lige fra lys rød over rubinrød, rødbrun, mørkerød og rødblå til næsten sort.
Farven kommer fra skallerne (skindet) på vindruerne, idet rødvine hovedsagelig fremstilles af blå druer.
Skindet på disse druer indeholder tannin, der også er kendt som garvesyre. Tannin er en stærk syre, der stammer fra skindet, stenene og stilkene samt de træfade, som vinen lagrer på. Jo længere tid druesaften ligger sammen med skindet på egetræsfadet desto større bliver indholdet af syre. Garvesyren får munden til at snerpe sammen. I vinterminologi siges syren at give vinen struktur.
Rødvin består ofte af både blå og grønne druer
Trods nuancerne i farven er vinen i bund og grund rød. Til gengæld er farven den eneste egenskab, der er fælles for de talrige typer af rødvine.
Blandt de vigtigste blå druer er Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Syrah, men også Cabernet Franc, Grenache, Gamay, Sangiovese, Nebbiolo, Barbera, Tempranillo og Zinfandel.
Rødvin fremstilles dog ikke udelukkende af blå druer, idet der også kan være en vis del grønne druer i nogle typer af den røde vin, for enkeltes vedkommende endda en temmelig stor andel.
Rødvin produceres over det meste af verden
Der findes tusindvis af druetyper, som anvendes til rødvine. De fleste er ganske anonyme, og kun nogle ganske få som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Syrah er kendt uden for specialisternes kreds.
Rødvine produceres i dag overalt i verden, hvor klimaet er til det, lige fra de traditionelle vinlande som Frankrig, Italien, Spanien og Portugal og andre lande i Europa over Middelhavslandene til Afrika, Asien og de oversøiske i Syd- og Nordamerika og Australien.
Valg af rødvin til forskellige typer kød
Til måltidet er tørre rødvinedet oplagte valg til både rødt oksekød og lyst kød som kalv og lam, mens vildt kalder på en mere blød rødvin. Ved fjerkræ er det hovedsagelig alt tilbehøret, der afgør, om det skal være en sødlig, en krydret eller en frugtagtig rødvin.
Jysk Vin har rødvine til ethvert måltid og i mange prisklasser
Hos Jysk Vin finder du blandt andet franske, italienske og spanske rødvin til ethvert måltid – eller til at nyde for sig. Der er rødvine og hvidvine i forskellige prisklasser, men alle er af god kvalitet.