Robert Parker
Emner: viden

Robert Parker

Robert Parker - stifteren af The Wine Advocate og verdens mest magtfulde vinjournalist. Læs om manden bag og hans populære 100 points system

Verdens mest magtfulde vinjournalist - og manden, der er blevet omtalt som "The million dollar nose" af The Atlantic Monthly.
Sådan er Rober Parker beskrevet, og der er ingen tvivl om, at hans 100 point-system kan have enorm betydning for en vinproducent. Topkarakter hos Robert Parker er ganske enkelt ensbetydende med et betragteligt mersalg.

Robert M. Parker Jr. blev født den 23. juli 1947 i Baltimore, Maryland i USA. Oprindeligt abejdede han som advokat, men det er som smagsdommer, at han har skrevet sit navn ind i vinhistorien. I marts 1984 sagde han sit hidtidige job op og koncentrerede sig om vinens verden. Interessen for vin havde været der længe og i august 1978 udsendte han det første eksemplar af vinmagasinet The Wine Advocate, dengang til færre end 600 personer. I dag har magasinet over 50.000 abonnenter.

Robert Parker vurderer vine ud fra et pointsystem med et maksimum på 100. Vinen tildeles fra starten 50 point og kan herefter tildeles maksimalt 5 point for udseende, 15 point for duft, 20 point for smag og 10 point for sit potentiale eller helhedsindtryk. Fadprøver bedømmes altid med en intervalkarakter i parantes, eksempelvis (91-93).

Vine i intervallet 90-100 point er fremragende og de bedste af deres slags, mens vinene i intervallet 70-79 point er af gennemsnitlig kvalitet. En tommelfingerregel er, at vine med en rating over 85 Parker-point er gode, mens en vin med færre end 70 point er ubalanceret, fejlbehæftet, kedelig eller udvandet og generelt sjældent værd at drikke.

Robert Parkers 100 point-system:

  • 96-100: An extraordinary wine of profound and complex character
  • 90-95: An outstanding wine of exceptional complexity and character
  • 80-89: A barely above averge to very good wine.
  • 70-79: An average wine with little distinction / soundly made
  • 60-69: A below average wine containing noticeable deficiencies
  • 50-59: A wine deemed to be unacceptable

 

De fleste vinproducenter higer efter topkarakterer fra Parker, og i nogle tilfælde har producenterne udviklet deres vine i en stil og retning, som de ved, at Robert Parker kan lide. Der er kun givet de magiske 100 point til nogle få hundrede vine i hele verden.

Pointsystemet er i kraft af Parkers globale indflydelse blevet det mest anvendte blandt skribenter, og han er utvivlsomt fantastisk dygtig til at smage vine og vurdere deres potentiale. Han har selv frabedt sig status som vinguru, men ikke desto mindre tilskriver alverdens vinelskere stadig hans point og vinvurderinger enorm stor betydning, til trods for at han ofte har understreget, at det altid må være op til den enkelte vindrikker at vurdere vinene.

I 2002 grundlagde Robert Parker hjemmesiden www.erobertparker.com, der i dag er det mest anvendte website for vin, og han har skrevet et dusin vinbøger, der alle er solgt i store oplag og oversat til flere sprog. I februar 2013 blev Robert Parker som den første vinskribent nogensinde optaget i Culinary Institute Of America’s Vintners Hall of Fame i Napa Valley.

Oprindeligt skrev Robert Parker selv om alle vinene, men har nu udvidet firmaet med en række medarbejdere, hvorfor han rent faktisk ikke selv bedømmer vine mere.

Parker-favoritter hos Jysk Vin: