- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Af Cecilia Martinez Søndergaard
Organic på engelsk, biologique på fransk, ordet økologisk kommer ikke uden en pæn række holdninger hæftet på sig. Her er en general forklaring til dette meget debatterede emne – også dets alternativer, fx naturvin, bæredygtig vindyrkning og biodynamisk vindyrkning.
Økologisk vin
For at kunne kalde sig økologisk skal en vin være certificeret af en officiel instans. Det betyder, at vineriet og dyrkningen af druerne sker under stramme regler, og at vinene jævnligt bliver kontrolleret.
Økologiske dyrkede druer
En vin kan også bare ”nøjes” med at blive lavet af økologisk dyrkede druer, dvs. at druerne er økocertificerede, men ikke selve vinfremstillingen. På flasken vil der så stå ”wine from organically grown grapes”.
Økologiske principper – og ikke certificeret økologi
Da certificeringen er ret indviklet og ikke helt billig, vælger mange vinerier at dyrke deres vinmarker ved at følge økoprincipperne (til en passende grad) uden at blive certificeret.
Og omvendt er der vinhuse, der foretrækker ikke at reklamere med, at de er økologiske, da de hellere vil have, at man køber deres vin for smagen frem for stemplet.
Hvad er økoprincipperne?
I vinmarkerne
For at opnå certificering for økodyrkede druer skal man kort fortalt undgå kunstige sprøjtemidler (pesticider, fungicider, herbicider) og kunstgødninger i vinmarken samt genetisk modificerede stoffer. Sygdom i marken bliver holdt nede via sprøjtning af naturlige pesticider, fx kobbersulfat og andre naturlige metoder.
Men alt med måde, for mange ting er ikke blevet undersøgt nok endnu. En af de ting, der er på tale nu, er, om det er bedre for naturen, hvis man sprøjter med kunstpesticider en enkelt gang eller med kobbersulfat mange gange.
I nogle lande, hvor solen skinner meget, brisen lufter og regn er en sjældenhed (fx i Argentina, Sydafrika og Australien), er der ikke mange problemer med pest og sygdom, så druerne dyrkes praktisk talt uden brug af pesticider og med meget lidt kobbersulfat. Og dog er de fleste vinmarker ikke øko-certificerede, primært af økonomiske grunde, fordi man ikke kan se idéen i at skulle betale for at blive certificeret for noget, man altid har gjort.
I vinfremstillingsprocessen
I vineriet er reglerne lidt forskellige fra land til land, selvom man arbejder på at opnå større homogenisering.
- I USA og Canada må man fx slet ikke tilsætte svovl (SO2) i sine økologiske vine. Derfor produceres der meget få økologiske vine i disse lande. Bemærk, at det ikke betyder, at disse vine ikke indeholder sulfitter, da sulfitter er noget, der i små mængder forekommer naturligt i vin.
- I EU er der en lavere grænse for svovltilsætning end for konventionelle (ikke øko) vine. Der findes i øvrigt en lang liste over, hvad man må og ikke må tilsætte, og hvilke procedurer man må udføre.
Er økovin bedre vin?
Eller måske mere præcist - er økologisk vin bedre smagsmæssigt og/eller miljømæssigt?
I flere og flere tilfælde lykkes det at forene begge, dvs. at vinen smager godt, og at den ”endda er økologisk”. Det er et heldigt match, som nogle forbrugere efterspørger mere og mere. Men den primære grund til, at vi drikker vin er stadig – og har i tusindvis af år været – fordi det smager godt og bringer fornøjelse til vores sanser.
Og det kan godt være, at den mere dogmatiske forbruger vælger at lede efter den økologiske vin som ”endda smager godt”.
Men i det hele taget er det måske mere gavnligt at kende til det enkelte vinhus’ filosofi – dvs. hvordan de dyrker markerne, og hvordan de behandler vinen. Der findes nemlig mange vinhuse, der følger økoprincipperne så vidt som muligt ved at minimere/undgå pesticider i vinmarken og ved at undgå manipuleringer og kunstige tilsætninger i vinfremstillingsprocessen. De får bare ikke nogen certificering på trods af deres indsats.
Ja, faktum er, at der er mange vinmagere i vinverdenen, som er yderst dedikerede i forhold til at gøre tingene godt, både for naturen og for forbrugerne. Certifikat eller ej, disse vinmagere gør det, fordi de har en stærk bevidsthed om og forpligtelse til at være gode ved naturen og samtidig en enorm passion for at lave de allerbedste vine, som de overhovedet kan. Denne dedikation resulterer i højkvalitetsvine, hvor naturen også kan være med. Men som allerede skrevet kræver det, at man sætter sig ind i de forskellige vinhuses filosofi for at vide, hvordan de dyrker vin, og hvad de tager hensyn til.
Naturvin – alias øko-extreme
Vinverdens nyeste fif, naturvin, er en bevægelse på verdensplan, men især i Frankrig og Italien – drevet af vinmagere med stærke holdninger, der er modstandere af interventionen/manipulering, ikke kun i vinmarken, men i lige så høj også i vinfremstillingsprocessen. Man kan godt sige, at trenden med naturvin for det meste er hypet, bl.a. nyhedssøgende sommelierer. Men i teorien er idéen meget smuk. Desværre bliver resultatet ofte oxiderede vine, som forbrugeren ender med at drikke, da det i praksis er utrolig svært - ja, mange steder faktisk umuligt – at lave naturvin.
Ordet naturvin (natural wine) ikke er beskyttet. Alle kan bruge det. Der er dog nogle regler, som naturvinens få organisationer har formuleret – bl.a. ingen tilsætning af gær, ingen sukkerjustering, ingen syrejustering, ingen tilsætning af svovl m.m. Den naturlige svovlmængde, som vinen indeholder, skal også være under en vist niveau, for at man må benytte naturvinens logo.
Om man vælger at drikke naturvin af helbreds- eller miljømæssige årsager, er heldigvis helt op til den enkelte forbruger. Men det er et valg i den ekstreme ende af skalaen, og udvalget af vine uhyre beskedent. Valget vil sikkert også være i overensstemmelse med en bestemt livsstil, der i høj grad er økologisk og miljøbevidst, hvor man i alle sine handlinger vælger det, der er bedst for naturen – men ikke nødvendigvis for smagsløgene.
Bæredygtig vindyrkning – måske det mest fornuftig alternativ
Bæredygtighed er også et af de nye buzz words inden for vinverden – også selvom man faktisk har arbejdet med bæredygtighed i vinmarkerne, før det egentlig blev defineret som koncept (kaldt sustainable winegrowing). Det vigtigste karakteristikum for bæredygtig vindyrkning er, at det er et helhedsorienteret alternativ, som hovedsageligt tager hensyn til tre områder:
- NATUREN: Man passer på naturen, fx ved at udføre mange af de samme fremgangsmåder, som gælder for økologiske vine, men også ved at være energieffektiv (fx brug af solenergi, minimering af CO2-udladning, anvendelse af teknologi til reducering af vandforbruget og styring af pest og sygdom i marken uden at ødelægge økosystemet).
- MENNESKET: Det indebærer også en social ansvarlighed, hvor man tager hensyn til medarbejdernes velbefindende på kort og lang sigt. Her findes der fx arbejdsprogrammer, så kvinderne også kan arbejde, mens børnene bliver passet på vineriet. Mange vinerier opfordrer samtidig også arbejderne til at agere bæredygtigt i det hele taget.
- PRODUKTETS KVALITET OG ØKONOMIEN: De to hænger sammen, for hvis ikke det endelige produkt er godt, er det sandsynligvis ikke godt for økonomien. Derfor tager man hensyn til økonomien i alle de bæredygtige beslutninger.
Der findes nogle tredjepartsinstanser, der certificerer for bæredygtighed. Der findes dog ingen international standard, da hvert område har forskellige udfordringer (fx for lidt eller for meget regn).
Derudover er det en udfordring for de fleste bæredygtige vinerier at få forbruger til at forstå, hvad deres filosofi indebærer. Det er en helhedsfilosofi, hvor rigtig mange elementer tages i betragtning. Og som en vinmager fra Sonoma i Californien har udtrykt det: ”Vi drikker jo selv vandet fra brøndene i vinmarken, så selvfølgelig sørger vi for at undgå at forurene det!”. Bæredygtige vinerier må derfor fortsætte med at oplære forbrugeren om deres praksis.
Måske har vi her fundet den gyldne middelvej. Langt fra den konventionelle vindyrkning, men også mange milevidt væk fra naturvinens ekstrem ligger den bæredygtige vindyrkning – hvor vi kan nyde den gode vin med god samvittighed over for fremtidens generationer.
Gode økologiske vine
