Bordeaux - verdens mest kendte vinområde
Emner: viden områder

Bordeaux - verdens mest kendte vinområde

En beskrivelse af verdens mest kendte vinregion og klassifikationerne.

Bordeaux er uden tvivl det sted i vinverdenen, hvor koncentrationen af maleriske vinslotte er størst. En vinregion, hvis navn alle kender - selv dem, der ikke interesserer sig for vin. Intet andet sted på kloden har man formået at få så stor efterspørgsel efter vinene, når man tager den ret store produktionsmængde i betragtning. For selvom 1. Cru slottet Mouton Rothschild har reduceret produktionsmængden det seneste årti betragteligt, produceres der eksempelvis fortsat ca. 240.000 flasker af vinen årligt, hvilket jo er enorme mængder ift. de mest efterspurgte vine fra Bourgogne. 

For selvom 1. Cru slottet Mouton Rothschild har reduceret produktionsmængden det seneste årti betragteligt, så produceres der eksempelvis fortsat ca. 240.000 flasker af vinen årligt, hvilket jo er enorme mængder ift. de mest efterspurgte vine fra Bourgogne. 

Men hvad er det, der gør Bordeaux så unikt - og er det andet end alt for dyre vine og snobberi?

Det korte svar er JA! Bordeaux har været og er fortsat i rivende udvikling. Og selvom de højest klassificerede vine for de flestes vedkommende er blevet helt og aldeles ubetalelige, er mange knapt så anderkendte producenter begyndt at producere rigtig god vin til prisen. Bundniveauet i Bordeaux er simpelthen bare blevet bedre, hvorfor der absolut ikke kun er tale om dyre biler og store vinslotte. Det er også små producenter, som på flot vis arbejder med det unikke terroir, som findes omkring Gironde-floden i den sydvestlige del af Frankrig. 


©Wine Folly

Gironde - højre og venstre bred

Når man taler om de store Bordeaux-vine, opdeles de primært i højre og venstre bred af Gironde-floden. På venstre bred finder man Médoc og Graves med de kendte appellationer som fx St. Estèphe, Pauillac, St. Julien, Haut-Médoc og Margaux. På højre bred findes andre kendte appelationer som Saint-Émilion, Pomerol og Lalande de Pomerol.

Venstre bred og 1855 klassifikationen

Vinene fra venstre bred er klassificeret i den kendte 1855-klassifikation, som er en klassifikation helt tilbage fra år 1855, der i modsætning til Bourgogne klassificerer den enkelte producent fremfor at klassificere de enkelte marker. I og med at denne klassifikation med få historiske undtagelser aldrig ændres, kan det i nogle tilfælde give et forkert billede af kvaliteten hos den enkelte. En klassificeret god producent kan jo så sagtens hvile på laurbærrene og dermed lave dårlig vin og stadig bibeholde sin status. Omvendt kan en producent i Bourgogne også eje en fantastisk bid af en klassificeret Grand Cru vinmark uden at lave vin af Grand Cru kvalitet. 

1855 klassifikationen opdeler producenterne fra 1. Cru Classé til 5. Cru Classé, hvor de mest kendte selvfølgelig er 1. Cru Classé-vinene fra Château Lafite Rothschild, Château Latour, Château Mouton Rothschild, Château Margaux og Château Haut-Brion - vine, som i gode årgange frigives til +5.000,- / flasken. 

Under Grand Cru Classé findes så 267 producenter, der er klassificeret som "Cru Bourgeois". Og i selve Cru Bourgeois-klassificeringen er der så også forskellige niveauer. Ja, hvem sagde, det skulle være nemt?

Chateau Margaux
Chateau Margaux

Vinene fra venstre bred laves med få undtagelser på druesorten Cabernet Sauvignon og suppleres med Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Jordbunden består primært af et dybt lag grus, som tilbyder en imponerende dræning, der dermed nærmest piner vinstokkene til at søge dybt efter næring. Og lige netop her stortrives Cabernet Sauvignon. Dette unikke terroir afstedkommer derfor typisk nogle meget tanningrige vine, der kan være utilnærmelige som unge, men samtidig besidder et imponerende lagringspotentiale. Det er ikke unormalt, at vinene fra appellationer som fx St. Estèphe og Pauillac i gode årgange kan lagre i mere end 30 år, såfremt de vel at mærke opbevares korrekt.

Det er ikke unormalt, at vinene fra appellationer som fx St. Estèphe og Pauillac i gode årgange kan lagre i mere end 30 år, såfremt de vel at mærke opbevares korrekt. 

Højre bred - Pomerol og Saint-Émilion

På højre bred af Gironde finder man andre kendte appelationer som Saint-Émilion og Pomerol. Jordbunden på højre bred indeholder en langt større andel af ler og kalksten, end tilfældet er på venstre bred, hvilket også er en del af årsagen til, at langt de fleste producenter vælger at bruge Merlot som den primære drue. Dette giver generelt mere tilnærmelige og bløde vine, end det er tilfældet i Médoc, hvor jordbunden primært består af grus.

Vinene fra højre bred indgår ikke i den føromtalte 1855-klassifikation. Pomerol har ingen officiel klassifikation og Saint-Émilion har deres egen, som i modsætning til 1855-klassifikationen bliver taget op til revision hvert tiende år. Disse angives også i forskellige Grand Cru Classé niveauer, dog kun tre forskellige: Premier Grand Cru Classé, der opdeles i A & B, samt den almindelige Grand Cru Classé. De mest eftertragtede producenter i denne klassifikation er Cheval Blanc, Château Ausone, Château Pavie og Château Angelus, som er de eneste klassificerede i Premier Grand Cru Classé A. Derudover findes 14 Premier Grand Cru Classé B samt 64 Grand Cru Classé. Længere nede af rangstien kommer så Saint-Émilion Grand Cru. 

Pomerol har som sagt ikke en officiel klassifikation. Der er generelt stor efterspørgsel efter vinene, og da udbuddet er langt mindre end i de føromtalte appellationer, skal man se sig lidt for, da priserne kan være tårnhøje. Pomerol blev især kendt herhjemme, da Peter Brixtofte-sagen kørte, og hvor kultvinen Chateau Petrus blev nævnt som en af den tidligere Farum-borgmesters favoritvine. 

Pomerol er dog ikke kun ubetalelige vine. Også her er der sket en stor udvikling, hvor små, nye og ukendte "garageproducenter" er opstået og tilbyder et lille udbud af vine, hvis kvalitet dog kan være varierende. 

Petrus

Hvor finder man gode Bordeaux-vine til prisen?

Eftersom den laveste kvalitetsfællesnævner i Bordeaux efterhånden er ret høj, er det ikke så vanskeligt at finde god Bordeaux-vin til prisen. Prøv at gå lidt uden for de mest kendte Bordeaux-appellationer, fx til Blaye eller Fronsac, find nicheproducenter i Saint-Èmilion el. Pomerol eller test nogle forskellige Cru Bourgeois-vine. 

Eksempler på Bordeaux-vine, som er gode til prisen:

Se Jysk Vins udvalg af Bordeaux-vin her

Forslag til at smage forskelligheden i Bordeaux:

  • Smag vine fra St. Estèphe, Pauillac, St. Julien og Margaux op imod hinanden - i samme årgang. Vælg evt. Cru Bourgeois, så du ikke ruineres!
  • Smag en Cabernet Sauvignon-baseret venstrebredsvin op imod en Merlot-baseret højrebredsvin.
  • Smag en St. Estèphe op imod en Margaux - den lidt hårde stil mod den charmerende stil.


Andre kendte vine fra Bordeaux:

Bordeaux En Primeur

Salget af de nye Bordeaux-vine sker ved, at de ret kort tid efter høsten sælges, mens vinen lagrer på slottene i Bordeaux. Dette kaldes Bordeaux En Primeur. 
Bordeaux En Primeur betyder altså dybest set bare, at man køber Bordeaux-vin i forsalg. 

Man betaler således på forhånd et par år inden frigivelsen. Til gengæld får man så typisk vinen til en lavere pris, end det vil være tilfældet ved frigivelsen. Derudover er man også mere sikker på, at vinen rent faktisk ikke er udsolgt.