Boost din vinviden: Ny verden versus gammel verden

I vinbranchen har vi delt verden op i to – den nye verden og den gamle verden.

Vine fra den nye verden (engelsk: New World Wines) er fx fra:

• Nordamerika
• Sydamerika
• Sydafrika
• Australien
• New Zealand

Vine fra den gamle verden (engelsk: Old World Wine) kommer derimod fra de klassiske europæiske vinlande, fx:

• Frankrig
• Italien
• Spanien
• Portugal
• Tyskland
• Østrig

Et nyt kontinent, hvor alt er muligt

Hvis vi fx tager til Argentina, var der i midten af 1800-tallet mange immigranter – min egen oldefar, som var fra Piemonte i Italien, kom til Mendoza og fik sig et stykke land, som han selv kunne dyrke. Som vinmand plantede han druer ved foden af Andesbjergene, hvor dagens varme afløses af aftenens kølige bjergbrise. Der var ingen regler og restriktioner om, hvad man måtte plante og hvor – og disse præmisser afspejler sig stadig i den type vin, man fremstiller den dag i dag.

Den nye verden har – ud over at være yngre vinområder med kortere vinhistorie – i store træk varmere klima end den gamle verden og er ofte lidt tættere på Ækvator. Generelt er vejret mere solrigt og stabilt, og netop de mere stabile forhold giver vinmageren bedre mulighed for at sætte sit præg og dyrke sin egen stil. Varmen og solen giver modne druer, hvilket resulterer i mere intense, fyldige, frugt-styrede vine med højere alkoholniveau og mindre forskel fra årgang til årgang.

Da jorden generelt er billigere i den nye verden, findes der store producenter og kæmpe vinmarker på flere hundrede hektarer. Overordnet set er lovgivningen om druesorter og selve vinproduktionen mere løs. Det betyder, at der er gode muligheder for at eksperimentere med forskellige druer – og man kan sige, at det netop er derfor, at man i den nye verden ofte har valgt at opkalde vinene efter druesorten frem for det distrikt, de stammer fra.

Disciplin fra en ældgammel baggrund giver anerkendelse

Den gamle verden er som regel inddelt i mindre vinmarker / vinproducenter, hvorfor områdets forhold – altså terroir (fx jordbund og klimaforhold) – spiller en særdeles vigtig rolle. Lovgivning om og kontrol med, hvilke druer man må anvende, og hvilke vine man må producere, er ældgammel – og stadigvæk meget stram. Og der kan derfor være stor forskel mellem vinområder, som geografisk ligger tæt på hinanden

Den større afstand til Ækvator, som er tilfældet for flere vigtige regioner, betyder bl.a. også, at vejret kan være lidt mere skiftende – regn, sol og varme kan variere betragteligt fra årgang til årgang. Alt dette medfører overordnet set, at vinenes årgang spiller en stor rolle, og at vinene i højere grad reflekterer deres område / distrikt.

Vinene fra den gamle verden siges også at være mindre fyldige, mere elegante og med flere mineralske eller jordagtige noter – samtidig med at de har mere syre, mindre alkohol og bedre balance. Flere af verdens mest anerkendte vine kommer også fra denne del af verden.

Hvad er bedst?

Men alt dette er jo blot grove generaliseringer. Og selvom det er lidt upræcist at beskrive forskellene i vinstil mellem den nye og den gamle verden, er vinbranchen enig om, at der er to bestemte stilarter. Men samtidig kan man også finde vine, hvor der er hentet inspiration fra ”den anden verden” – fx en sydafrikansk Cabernet/Merlot-blend lavet i bedste Bordeaux-stil

Men hvad er så bedst? Begge verdener har uden tvivl deres helt egne charme og personlighed. Så spørg dig selv, hvad du egentlig selv foretrækker – er du til brunetter, blondiner eller noget tredje? Eller måske kan du – som mange vinelskere – lide, hvad begge verdener har at tilbyde.