- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Azienda Agricola Sottimano
Sottimano har efterhånden vokset sig til at være en af Barbarescos mest anerkendte vinproducenter.
“In fact, Sottimano offers one of the most exciting collection of territory-based expression of Nebbiolo to be found in the appellation.”
- Monica Larner, The Wine Advocate
Andrea Sottimano står i dag bag produktionen af de ca. 18 ha. vinmarker fordelt på unikke terroirs i Barbaresco. Andrea er udpræget ”terroir-mand”, hvorfor det at smage sig igennem Sottimanos portefølje af enkeltmarks-Barbaresco-vine er som at komme på en rundtur i Barbarescos terroir.
Ejendommen kom i familiens hænder i slutningen af 60’erne og er beliggende på Cottá-marken, hvor Sottimano også laver en fantastisk Barbaresco fra.
Sottimano har et ønske om at lave sine vine på naturlig vis og arbejder derfor også efter biodynamiske principper. Godt nok er man ikke økologisk certificeret - og man skilter generelt ikke med den meget naturlige dyrkningsfilosofi. Ene og alene af den årsag, at mange - ifølge Andrea - stadig finder den biodynamiske form for vindyrkning mærkværdig.
Der laves i dag fem forskellige enkeltmarksbarbaresco’er. Fra Neive kommer Cottá, Currá, Basarin og Fausoni, hvor de tre førstnævnte er beliggende tæt ved ejendommen. Derudover laves der en Barbaresco fra Pajoré-marken i Treiso.
Vinificeringen sker efter meget naturlige principper med naturlig gæring og en særdeles lang maceration, hvor mosten ligger på kvaset. Svovl bliver kun tilsat i yderst begrænsede mængder – og udelukkende ved selve flaskningen. Lagringen sker efterfølgende på franske egetræsfade fra den legendariske fadproducent, Francois-Frères i Bourgogne, som også leverer fadene til selveste Romanée Conti. (Barbarescoerne lagres i dag udelukkende på store botti.)
Sottimano har en forkærlighed for vinene fra Bourgogne, hvorfor stilen i vinene afspejles af dette. Det er vine med en silkeblød elegance og en sprød, mineralsk karakter, som gør dem enormt komplekse.
”From top to bottom, this is an impressive set of wines from Sottimano, a property that continues its rapid ascent into the top echelon of the region's finest estates.”
- Antonio Galloni
Kort og godt om Azienda Agricola Sottimano
OmrådeBarbaresco, Italien
Primære druer:
Nebbiolo
Barbera
Dolchetto
Vinmager:
Andrea Sottimano
Område:
Neive, Barbaresco
http://www.sottimano.it