- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Domaine La Collière
Domaine La Collière har på rekordtid fået markeret sig blandt den absolutte elite i Rasteau. Siden 2002 har Georges Perrot drevet domænet på klassisk vis, hvor man lidt atypisk for Rasteau-området prioriterer elegance, balance og friskhed fremfor power. Ifølge Georges Perrot kan terroiret i Rasteau nemlig sagtens frembringe elegante og friske vine.
Hos Domaine la Collière ser man derfor ikke nye fade - og man bentytter sig heller ikke af tiltag i kælderen for at lave de typiske overekstraherede Rasteau-vine. Domænet drives efter økologiske principper, men er ikke certificeret som økologisk.
Inden Georges overtog domænet, arbejdede han i vinmarkerne hos svigerforældrene og solgte druerne til et kooperativ.
Sidenhen har Perrot opkøbt vinmarker omkring Rasteau og ejer nu ca. 25 hektar fordelt på 30 plots med primært tre forskellige typer af jordbund: rødt ler med grus, gult ler med kalksten samt marker med blåt ler. Vidt forskellige typer af terroirs, som hver især bidrager til vinenes enorme kompleksitet. De 50-60 årige (enkelte op til 90 år) gamle vinstokke beskæres meget hårdt om vinteren for at få et lavt høstudbytte. Herefter lagres vinene på cementtanke og tappes uden filtrering.
Vinene fra domænet har generelt en god koncentration, men er i forhold til mange andre Rasteau-vine særdeles elegante og friske med en silkeblød tekstur. Selv domænets intro Côtes-du-Rhône er et brag af en Rhône-vin til prisen.
Kontaktinformation
Quartier Saint-Martin
84110 Rasteau
Frankrig
Kort og godt om Domaine La Collière
OmrådeRasteau, Frankrig
Appellation:
Rasteau
Vinmager:
Georges Perrot
Vinstokkenes gennemsnitsalder:
50-60 år
Primære druer:
Grenache, Syrah, Mourvedre
https://domainelacolliere.com/