Châteauneuf du Pape - pavens vin

Vinene fra Châteauneuf-du-Pape er uden tvivl de mest eftertragtede i det sydlige Rhône. Beliggende tæt ved den smukke sydfranske by Avignon produceres her denne anerkendte og særdeles kraftige vin, hvis navn de fleste vininteresserede kender.

Af Henrik Ehlers, WSET3

Vi sætter her fokus på denne imponerende vin med den lige så imponerende historie.

Om Châteauneuf-du-Pape appelationen (AOC)

Selve Châteauneuf-du-Pape appelationen dækker et område på lidt over 3.200 hektar fordelt på fem kommuner: "Châteauneuf-du-Pape, Courthezon, Orange, Bedarrides og Sorgues". Herfra produceres der i dag over 100.000 hl Châteauneuf-du-Pape-vin. Appelationen består af en lang række navngivne marker, hvis navne dog ikke markedsføres i samme omfang som tilfældet i Bourgogne. Først og fremmest fordi producenterne typisk blander druematerialet fra forskellige marker, men også fordi der i Châteauneuf-du-Pape er tilladt at bruge helt op til 18 forskellige druesorter i vinen. Dette gør, at brugen af enkeltmarksprincipper ikke er lige så udbredt her som i mange andre franske regioner, da producenterne forståeligt nok vælger at plante de forskellige druesorter de steder, hvor terroiret er bedst for den enkelte. Den mest kendte mark (lieu-dit) i Châteauneuf-du-Pape er uden tvivl La Crau.

Af de 18 tilladte druesorter er de mest kendte uden tvivl Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault. Grenache er den klart mest benyttede druesort efterfulgt af Syrah og Mourvèdre. Kun meget få producenter vælger at benytte alle tilladte sorter til deres vin. Typisk vælger producenterne at blande en stor andel af Grenache med Syrah, Mourvèdre og tilføje en lille andel af andre druesorter. Enkelte vælger også at benytte 100% Grenache. Eks.er det tilfældet i Domaine de la Janasse Chaupin som udelukkende laves på Grenache fra vinstokke, som er plantet helt tilbage i 1912! En anden og særdeles kendt producent, som i deres Châteauneuf-du-Pape også at vælger at benytte sig af 100% Grenache, er Château Rayas.

Terroriet i Châteauneuf-du-Pape er ret unikt. Med næsten 3.000 årlige solskinstimer er området generelt varmt og tørt, men også særdeles blæsende. Mistral-vinden er nemlig uundværlig for vinbønderne i Rhône-dalen, hvor den både har kølende effekt og samtidig hjælper med at tørre druerne hurtigere efter perioder med regn, så man bedre undgår svampesygdomme. Rent faktisk kan der en tredjedel af året måles vindstyrker på mere end 16 meter i sekundet.

Jordbunden i Châteauneuf-du-Pape er også speciel. I den nord/nord-østlige del er den præget af de ret særprægede "galet roulés". "Galet roulés er ret store rød/brune sten beliggende i et lag ovenpå lerjorden. Stenene hjælper til at holde på varmen, når de kølige nætter sætter ind, hvilket alt afhængigt af vejret både kan være godt og skidt. I de meget varme år kan varmen nemlig gøre druerne for sukkerholdige og dermed medvirke til en højere alkoholprocent og en for tidligt modnede druer.
I den sydlige/sydøstlige del er jordbunden mere præget af sand og grus, som generelt frembringer lettere og mere elegante vine. Man kan ikke umiddelbart konkludere, i hvilke af områderne de bedste vine produceres. Der laves nemlig både fantastiske (og dårlige) vine i nord såvel som syd og øst. Mange producenter vælger dog også at blande fra de forskellige terroirs i håb om at skabe mere afbalancerede vine.

Châteauneuf-du-Pape er primært kendt som en rødvin. Og selvom andelen af disse er klart størst, så produceres der også hvid Châteauneuf-du-Pape.

Galet Roulès på La Crau-marken
En særdeles gammel vinstok på La Crau-marken med de kendte galet roulét-sten.

Et andet særpræg i Châteauneuf-du-Pape er vinstokkenes gennemsnitsalder. Ikke mange vinområder i verden benytter sig af så gamle vinstokke, som det er tilfældet i Châteauneuf-du-Pape. Det er ikke unormalt at producere Châteauneuf-du-Pape fra 80-100 år gamle vinstokke, hvilket også har ekstremt lave høstudbytter til følge. En producent som Clos du Mont-Olivet producerer fx deres "Cuvée Papet" fra vinstokke plantet helt tilbage i 1901.
Høstudbytterne i Châteauneuf-du-Pape kan variere en del, men det er ikke unormalt at høste helt ned til 20 hl/ha. Enkelte i visse årgang HELT ned til 15 hl/ha. Til sammenligning høster de bedste Bordeaux-slotte omkring 40 hl/ha.

Familien fra Clos du Mont-Olivet fortæller her om Châteauneuf-du-Pape

Historien om Châteauneuf-du-Pape

Châteauneuf-du-Pape og selve Rhône-dalen er et af de ældste vinområder i verden. Der menes at være blevet produceret vin i området helt tilbage til 1100-tallet. Det var dog først i det 13. århundrede, at Châteauneuf-du-Pape for alvor blev kendt. Det skete, da pavedømmet valgte at flytte til Avignon og cirka 30 år senere bygge det berømte sommerslot i selve Châteauneuf-du-Pape, hvis ruin den dag i dag stadig kan ses i byen. Den daværende pave Johannes XXII var meget interesseret i vindyrkning - og vinene er sidenhen blevet omtalt som pavens vin.

Det var dog først i det 13. århundrede, at Châteauneuf-du-Pape for alvor blev kendt. Det skete, da pavedømmet valgte at flytte til Avignon og cirka 30 år senere bygge det berømte sommerslot i selve Châteauneuf-du-Pape, hvis ruin den dag i dag stadig kan ses i byen.

Reglerne for Châteauneuf-du-Pape blev fastlagt helt tilbage i år 1923, da baron Le Roy (dengang ejer af Château Fortia) sammen med en række andre producenter blev enige om en række krav til vinen. Blandt andet krav til hvilke marker der måtte levere druer til vinen, hvor meget alkohol vinen skulle indeholde og hvilke druesorter, der måtte anvendes.

Hvordan smager en Châteauneuf-du-Pape?

Châteauneuf-du-Pape (eller med rettere vine generelt fra det sydlige Rhône) er for vinnørder typisk ret genkendelige. Ikke mindst på grund af deres ofte kraftige duft af fx garrique/Herbes de Provence (områdets forskellige dufte af krydderiplanter) - og med animalske undertoner. Ja, mange vinentusiaster omtaler ofte denne animalske duft som "lugten (eller duften om man vil) af elefantbur".
Vinene er generelt kraftige med en relativt høj alkoholprocent og et godt lagringspotentiale. Det er ikke unormalt, at en god Châteauneuf-du-Pape kan gemmes 10-15 år og indeholder 14-15% alkohol. I varme årgange kan alkoholprocenten være endnu højere!

Vinene fra Châteauneuf-du-Pape varierer dog meget i kvalitet. Ja, rent faktisk kan det af og til bedre betale sig at købe en Cotes-du-Rhône fra en af de gode Châteauneuf-du-Pape-producenter fremfor en Châteauneuf-du-Pape fra en dårlig producent. For Châteauneuf-du-Pape har uden tvivl et eftertragtet navn - og navnet udnyttes desværre også af mange her, ligesom det er tilfældet med andre kendte vine som eks.Amarone, Barolo, Brunello osv.

Moderne/traditionelle Châteauneuf-du-Pape-producenter?

Ligesom det er tilfældet i mange andre vinregioner har de enkelte vinbønder en holdning til produktionen. I hver sin ende af skalaen finder man modernisterne og traditionalisterne. En stor del af producenterne placerer sig dog typisk midt på skalaen, da de vinificerer forskellige cuvéer, som er produceret på forskellig vis. Dog ingen regler uden undtagelser. Producenter som eksempelvis Henri Bonneau og Château Rayas sværger til de gamle traditionelle produktionsmetoder, mens andre producenter benytter sig af mere moderne metoder med eks. lagring på nye barrique, kortere macerationstid mm.

Gamle fade
Gamle Châteauneuf-du-Pape fade

Andelen af moderne producenter tog især til, da Robert Parker uddelte tårnhøje ratings til en lang række mere moderne producerede vine. Kulminationen på dette var hans anmeldelse af Domaine de Pegau's Cuvèe da Capo 2003, som han tildelte 100+. Aldrig før havde Parker anmeldt en vin 100+. Og i en årgang som 2003 med ekstrem varme og et ekstremt højt sukkerniveau til følge, var (og er) der virkeligt tale om en årgang, som deler vandene. Dermed blev debatten ophedet, og Parker blev af nogle nærmest betegnet som skør, mens andre satte pris på de volumniøse "Parker-vine". Faktum er, at en høj Parker-rating ofte medfører mere salg - og efter Parkers lovprisninger af de mere moderne Châteauneuf-du-Pape-vine, begyndte en lang række producenter at indføre særlige Châteauneuf-du-Pape-cuvèer, som typisk blev produceret ud fra mere moderne principper. Disse luksuscuvèer eksisterer stadig. Producenterne vælger dog typisk at lave forskellige cuvèer, hvor man aftapper forskellige vine ud fra selve produktionsmetoden, vinstokkenes geografiske placering, vinstokkenes alder eller druesammensætningen.

Selvom der både findes ekstremt traditionelle og meget moderne producenter, så bevæger de fleste sig et sted midt imellem. Der er derfor ingen grund til panik, såfremt du ikke sværger 100% til det ene eller det andet. Prøv nogle forskellige producenter - og find den stil, som behager dig. For i den sidste ende er smag og behag jo meget individuelt. Et godt og vigtigt råd er dog at holde dig fra negiotiant-vinene, da det ofte er her, man bliver skuffet over kvaliteten, For man kan sagtens købe Châteauneuf-du-Pape til omkring 100,- / flasken. Du vil dog aldrig rigtigt få "smagen af Châteauneuf-du-Pape" i en sådan vin.

Et godt og vigtigt råd er dog at holde dig fra negiotiant-vinene, da det ofte er her, man bliver skuffet over kvaliteten, For man kan sagtens købe Châteauneuf-du-Pape til omkring 100,- / flasken. Du vil dog aldrig rigtigt få "smagen af Châteauneuf-du-Pape" i en sådan vin.