Champagne - den boblende historie

Champagne - den boblende historie

Champagne - den verdenskendte mousserende vin. Læs mere om den imponerende historie om Champagne.

Kom hurtigt, mine brødre! Jeg drikker stjerner

Ifølge overleveringen var det benediktinermunken og kældermesteren Dom Pérignon (1638-1715) fra abbediet Hautvilliers, der formulerede disse ord, da han havde skabt vin med naturligt fremstillet kulsyre. “Stjernerne” var boblerne i den champagne, som munken smagte på. Den historisk korrekte udlægning er dog, at den berømte munk, som fik navnet “Champagnens fader,” i virkeligheden ville undgå bobler i sin vin. Hvidvin dyrket så nordligt som Champagne i Frankrig starter nemlig under visse omstændigheder naturligt en 2. gæring, som frembringer bobler.

Champagne er en mousserende vin uden kunstigt fremstillet kulsyre, og det menes, at det var englændere, der omkring 1660 udviklede metoden med tilsætning af gær og sukker til at fremprovokere en 2. gæring i flasken med deraf følgende bobler. Franskmændene, herunder Dom Pérignon, begyndte først i årene umiddelbart før 1700 at mestre denne metode, hvilket til dels hang sammen med, at det franske glas var mere skrøbeligt end det engelske, og derfor gik i stykker under trykket. Skønt Dom Perignon altså ikke opfandt den, ydede han et væsentlig bidrag ved at eksperimentere med at blande vin fra forskellige marker og forskellige druesorter.

Derved skabte han et bedre produkt, end hvad man tidligere havde kendt.

Det egentlige Champagne-distrikt ligger i det nordlige Frankrig omkring 125 kilometer øst for Paris. Navnet Champagne er afledt af det franske campagne, der betyder “ude på landet”. Op igennem 1700- og 1800-tallet blev fremstillingsmetoderne forfinet i takt med industrialiseringen, indtil man omkring 1880 begyndte at lave Champagnen stort set som i dag. De mousserende vine er som regel hvide, men kan også være rosé.

Boblerne skal helst være små og klare og kunne holde sig 10 minutter i glasset. I dag er Champagne et beskyttet navn, som kun må benyttes om mousserende vine fra Champagne-distriktet lavet på Champagne-metoden. Champagne-producenterne har fået forbudt betegnelsen Méthode Champenoise for andre mousserende vine for at hindre udvanding af navnet Champagne. Producenter, der fremstiller mousserende vin efter denne metode uden for Champagne-distriktet, må i stedet anvende betegnelsen Méthode traditionelle.

Når eftergæringen er slut, renses vinen for bundfald – kaldet degorgering – og derpå fyldes flasken eventuelt med en likør af rørsukker og cognac, hvorved man opnår sødme. Denne metode anvendes dog ikke ved champagne, der sælges under årgangsbetegnelse, idet denne er ren, tør og uden likør. Enkelte firmaer fremstiller champagne udelukkende af grønne druer, under benævnelsen blanc de blanc.

Sådan sabler man champagne

Vil man åbne en champagneflaske på overbevisende manér, kan man bruge en sabel, og ved denne såkaldte sabrering åbnes en flaske champagne med et enkelt sabelhug. Forinden skal man omhyggeligt fjerne kapslen og ståltråden om flaskens hals. Derpå finder man den lodrette streg på flasken, hvor selve flasken er sammensat. En champagnesabel føres fra midten af flasken op mod kanten, hvor proppen sidder.

Man skal ikke anvende styrke, men et rent og hurtigt slag, hvorefter man står tilbage med en flaskehals, som er fint afskåret og lige til at skænke fra. Champagnens tryk sikrer, at der intet glas ryger ned i flasken, men man bør tjekke, at der ikke er glasskår i flasken, inden man skænker. Det kan i sagens natur ikke være helt ufarligt at åbne en flaske champagne med et sabelhug, og det kan være en god ide at anvende læderhandsker til beskyttelse … eller eventuelt blot vride proppen af flasken på vanlig vis.

De store champagnehuse

Champagne er forbundet med tradition og historie, og mange af producenterne er flere århundrede gamle. I 1729 etableredes Runart som det første Champagne-hus. Blandt de største og mest kendte producenter er Moët & Chandon. De første regnskabsbøger fra grundlæggeren Claude Moët omfattede en forsendelse af champagne til Paris i 1743. Netop på denne tid blev champagne populær blandt den franske overklasse.

Selskabet Taittinger blev grundlagt som handelsselskab i 1734 af Jacques Fourneaux. I 2005 blev selskabet købt af et amerikansk investeringsselskab, der overtog hele Taittinger Gruppen inklusive champagnehuset. Taittinger-familien har siden købt en del af selve champagnehuset tilbage. Selskabet ejer 250 hektar vinmarker i det bedste område af Champagne, og kældrene er beliggende under St. Nicalse klostret.

Louis Roederer er et af de få store, uafhængige huse. Selskabet blev etableret i 1776 og ejes fortsat af den stiftende familie. Champagnen blev en stor succes i Rusland, hvor Louis Roederer II i 1876 præsenterede en særlig Cristal blanding for Zar Alexander II.

Cava, Crement, Sekt og andre mousserende vine

En Crémant er en mousserende hvidvin fremstillet på samme måde som Champagne, men fra andre dele af Frankrig, eksempelvis Crémant de Bourgogne og Crémant d’Alsace. Og Cava er en spansk mousserende hvidvin fremstillet på samme måde som Champagne, men af lokale druer. Og Sekt er en tysk mousserende vin, mens Italien blander sig i feltet med Spumante. Smagen af mousserende vin varierer meget og fremstilles i forskellige tørhedsgrader. En cuvée er i Champagne navnet på den første og fineste druesaft fra frugtpressen. En Tête de cuvée er det bedste af cuvéen.

Sød eller tør Champagne

Oprindeligt var de meste champagne næsten altid sød. Det var først i midten af 1900-tallet, at Champagne-produktionen overvejende blev tør.

I dag er champagne generelt derfor ikke en sød vin. Er man til det søde glas, skal man søge mod den egentlige dessertvin.

Champagne inddeles i flere kategorier, hvad smagen angår. Hovedlinierne ved indkøbet af champagne er:

  • Extra Brut/Brut Nature/Brut Sauvage: knastør
  • Brut: tør.
  • Extra dry: halvtør
  • Sec: let sød
  • Demi Sec: halvsød.
  • Doux: sød

Champagne sødmegrader
Champagne, sødmegrader. © WineFolly.com

Se hele udvalget af Champagne