Viden om rødvin
Emner: viden rødvin

Viden om rødvin

Generel viden om rødvin

Den helt afgørende egenskab ved rødvin, som adskiller den fra andre vintyper er, at den er ... ja, rød. Uanset hvilken slags rødvin går farven igen hos dem alle, men den kommer naturligvis i mange forskellige nuancer lige fra lys rød over rubinrød, rødbrun, mørkerød og rødblå til næsten sort.

Farven kommer fra skallerne (skindet) på vindruerne, idet rødvine hovedsagelig fremstilles af blå druer.

Skindet på disse druer indeholder tannin, der også er kendt som garvesyre. Tannin er en stærk syre, der stammer fra skindet, stenene og stilkene samt de træfade, som vinen lagrer på. Jo længere tid druesaften ligger sammen med skindet på egetræsfadet desto større bliver indholdet af syre. Garvesyren får munden til at snerpe sammen. I vinterminologi siges syren at give vinen struktur.

Rødvine består ofte af både blå og grønne druer

Trods nuancerne i farven er vinen i bund og grund rød. Til gengæld er farven den eneste egenskab, der er fælles for de talrige typer af rødvinen, der findes.

Blandt de vigtigste blå druer er Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Syrah, men også Cabernet Franc, Grenache, Gamay, Sangiovese, Nebbiolo, Barbera, Tempranillo og Zinfandel.

Rødvin fremstilles dog ikke udelukkende af blå druer, idet der også kan være en vis del grønne druer i nogle typer af den røde vin, for enkeltes vedkommende endda en temmelig stor andel.

Rødvine, hvidvine eller rosèvine? –  druernes skind er afgørende

Hvis skindet/skallerne fra de blå druer fjernes meget tidligt i gæringsprocessen, bliver resultatet ikke rødvin, men rosévin, og hvis skallerne slet ikke er med, men kun druekødet, er det hvidvin, man får ud af det, uanset om druerne er grønne eller blå.

Røde vine produceres over det meste af verden

Der findes tusindvis af druetyper, som anvendes til rødvine. De fleste er ganske anonyme, og kun nogle ganske få som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Syrah er blevet kendte uden for specialisternes kreds.

Rødvine produceres i dag overalt i verden, hvor klimaet er til det, lige fra de traditionelle vinlande som Frankrig, Italien, Spanien og Portugal og andre lande i Europa over Middelhavslandene til Afrika, Asien og de oversøiske i Syd- og Nordamerika og Australien.

Valg af rødvine til forskellige typer kød

Til måltidet er tørre rødvine det oplagte valg til både rødt oksekød og lyst kød som kalv og lam, mens vildt kalder på en mere blød rødvin. Ved fjerkræ er det hovedsagelig alt tilbehøret, der afgør, om det skal være en sødlig, en krydret eller en frugtagtig rødvin.

Jysk Vin har rødvine til ethvert måltid og i mange prisklasser

Se vores sortiment af rødvin eller vores sortiment af hvidvin.