Vinsmagning - en guide til at holde den gode vinsmagning

Vinsmagning - en guide til at holde den gode vinsmagning

5 tips til den gode vinsmagning. Alt det praktiske og med forslag til gode emner.

Vil du blive klogere på vin, kan du vælge den teoretiske tilgang, købe en masse vinbøger, gennemsøge Google og se timevis af Youtube-film om emnet. Men som så meget andet her i livet kommer man altså længst, såfremt det teoretiske bliver suppleret med noget praktisk erfaring. Det er typisk også denne tilgang, man bliver præsenteret for på diverse vinuddannelser, hvor den grundige teoretiske vinviden suppleres med smagsprøver! Mums! Deltag – eller afhold – derfor flere vinsmagninger. Så bliver du klogere på vin.

Her får du nyttige fif til, hvordan du kan afholde en vinsmagning, så du og dine bekendte på en sjov måde kan blive klogere på vinens verden.  

Alt det praktiske

Drop de åbne ballon-glas fra forsamlingshuset (kast dem i øvrigt gerne i glas-containeren) og medbring evt. dine egne tulipanformede glas.

1.Glas til vinsmagningen

Det rigtige vinglas til din vinsmagning er simpelthen alfa og omega. Vi kan ikke understrege dette emne nok! Drop de åbne ballon-glas fra forsamlingshuset (kast dem i øvrigt gerne i glas-containeren) og medbring evt. dine egne tulipanformede glas. Der findes mange gode glas derude, fx eksklusive glas fra Grassl, Riedel (sommerliers-serien) og Zalto. Mindre eksklusive glas kan dog sagtens gøre det. Fx Spiegelau Authentis-serien, som er et glimrende glas til prisen. 
Medbring gerne flere glas, da man på den måde kan sætte en vin til side for efterfølgende at smage, hvorvidt den udvikler sig over tid.
Læs i øvrigt mere om det gode vinglas her

Læs mere om de fantastiske vinglas fra Grassl.

2. Husk temperaturen på vinen

Vinene er indkøbt, vinglassene skinner, bordet er dækket – og så har du glemt at give vinen den rigtige temperatur! Dette er supervigtigt. Læs mere detaljeret om vinens temperatur her eller følg disse tommelfingerregler:

  • Rødvin – 16-18 grader (Lette rødvine, fx Pinot Noir, må gerne være en anelse køligere og generelt hellere lidt for kolde end lidt for varme)
  • Hvidvin – 10-12 grader (Moden Chardonnay må gerne være 12-14 gr.)
  • Mousserende vin: 6-8 grader

3. Hvor langt rækker en flaske vin til en vinsmagning?

En flaske vin rækker normalt til 8-10 glas – selvfølgelig afhænger det af, hvor grådige deltagerne er. Vi har ofte deltaget i vinsmagninger, hvor en flaske kunne række til 10-12 glas. Det kræver selvfølgelig, at deltagerne er opmærksomme på det, så de ikke hælder alt for meget i glassene. 
8 glas per flaske er dog at anbefale, da der så også er tilstrækkeligt vin i glasset til, at man kan smage vinen over længere tid. 
NB: Husk i øvrigt, at der oftest bliver hældt mere og mere i glassene, som aftenen skrider frem!

4. Husk skriveredskaberne

Det er lærerigt at skrive noter om de enkelte vine. Man husker bare bedre, når tingene bliver skrevet ned – og med tiden vil det hjælpe dig til at huske vinenes karaktertræk bedre og bedre. 
Om man vil give vinene bedømmelser i form af point, er meget individuelt. Nogle kan godt lide det – andre ikke. Husk dog på, at man langt bedre kan danne sig et indtryk af en vin via et velskrevet notat frem for et point.

5. Typer af vinsmagning

Vinsmagning som blindsmagning

Når man har fået den mest grundlæggende vinviden på plads, kan det anbefales at eksperimentere med blindsmagningens kunst. At smage vine blindt er først og fremmest lærerigt, fordi deltagerne generelt koncentrerer sig lidt mere, når der smages. Derudover kan blindsmagning også af- og bekræfte nogle vin-fordomme.

Vinsmagning – semiblindt

Føler man sig ikke helt rustet til at smage vine helt blindt, kan man smage vinene semiblindt. En semiblind smagning kan fx foregå ved at lade deltagerne kende vinene på forhånd, men samtidig lade dem være ubevidste om serveringsrækkefølgen. Den semiblinde vinsmagning kan faktisk også være en overraskende sjov udfordring for de meget vinkyndige, da man – uanset ens niveau - næsten altid falder i.
Vil du som vært også gerne være en del af denne oplevelse, kan det gøres ved, at hælde vinene i karafler, som på forhånd er nummeret, og efterfølgende lade en af deltagerne bytte rundt på dem. Man kan blot skrive numre med en sprittusch under karaflen.

Blindsmagning som en sjov konkurrence

En vinsmagning som en ”wine battle” er fantastisk underholdende. Især hvis alle deltagerne har lidt vinviden i forvejen. Denne type konkurrence er ikke alene særdeles lærerig. Det giver også en mulighed for enten at hovere (eller blive hoveret af). En disciplin, som især tiltaler drenger... med et godt konkurrence-gen. ;)

Del deltagerne ind i to hold og lad dem derefter dyste i blindsmagningens kunst. Man kan evt. vælge at uddele point for rigtige gæt på:

  • Land (1 point)
  • Område (2 point)
  • Årgang (2 point) (uddel evt. 1 point, såfremt gættet er én årgang fra)
  • Primære druesort (2 point)
  • Producent (4 point)

Når hvert hold så har besluttet sig for et gæt, kan vinen afsløres, og point uddeles.
En wine battle kan selvfølgelig også sagtens laves individuelt. 

Vinsmagning - blindsmagning

Emner til en vinsmagning

Der er utallige emner for vinsmagning, og det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser. 

  • Smag forskellighederne i druetyper fra forskellige verdensdele. Fx: 
    • Syrah/Shiraz fra det nordlige Rhône, Italien, Australien og Californien. 
    • Pinot Noir fra Bourgogne, Tyskland (Spätburgunder), Østrig, Californien og Sydafrika. 
    • Grenache fra det sydlige Rhône (Châteauneuf du Pape, Rasteau eller Gigondas) mod Garnacha fra Spanien. 
    • Riesling fra Mosel, Alsace, Kamptal og Californien
    • Chardonnay fra diverse vinregioner.
  • Smag vinmagerens aftryk - moderne produktionsmetoder mod traditionelle produktionsmetoder.
  • Smag vine fra et bestemt lands kendte regioner. Fx Barolo/Brunello/Chianti/Amarone fra Italien eller Bourgogne/Bordeaux/Loire/Rhône.
  • Smag Bordeaux-vin fra højre bred mod Bordeaux fra venstre bred. De Merlot-dominerede vine fra Pomerol og Saint-Émilion mod de Cabernet-dominerede vine fra fx Margaux, Pauillac, St. Julien og Haut-Médoc.
  • Smag den nordlige Rhône-dals Syrah-dominerende vine mod den sydlige Rhône-dals Grenache-dominerede vine.
  • Horisontal vinsmagning, hvor man smager samme årgang fra forskellige producenter. Det kunne fx være Amarone 2010 fra en række forskellige Amarone-producenter.
  • Vertikal vinsmagning, hvor man smager samme vin i forskellige årgange. (Ja, den kan være vanskelig at få samlet ind til).

Hvor seriøs skal vinsmagningen være?

Husk, at vinsmagning helst skal være hyggeligt. Med fare for at de dybt seriøse vinentusiaster i fremtiden fordømmer Jysk Vins vinguides, er vi af den holdning, at man helst skal finde den rette balancegang mellem det festlige/hyggelige og det seriøse. Bliver det lidt FOR festligt, og drikker folk alt for meget, bliver smagningen mindre lærerig. Og omvendt kan det også blive SÅ seriøst, at det slet ikke er sjovt. 

Hvordan smager du så på vin?

Ja, du kan bliv klogere på, hvordan du smager på vin lige her.

Rigtig god fornøjelse med din næste vinsmagning.