Boost din vinviden: Kan min vin tage skade i frostvejret?
Emner: vinter viden

Boost din vinviden: Kan min vin tage skade i frostvejret?

Et rigtig godt spørgsmål, som vi ofte får fra vores kunder - specielt når Frk. Frost er på besøg i Danmark.

Dengang jeg rejste rundt i Europa for at sælge vin, fik jeg på et besøg i Finland at vide, at de ikke drikker vin i Lapland, fordi vinen vil fryse i indkøbsposen, inden de når hjem.
Derfor drikker de i stedet for Vodka.

Kan min vin virkelig tage skade i frostvejret?

Det er et rigtig godt spørgsmål, som vi ofte får fra vores kunder – specielt når Frk. Frost er på besøg i Danmark.

Lad os se på det.

De meste sandsynlige situationer, hvor din vin kan blive udsat for frostgrader, er:

  • hvis din vinbestilling bliver leveret, mens du ikke er hjemme, og kommer til at stå nogle timer udenfor
  • hvis vinen står i bagagerummet i nogle timer, fx på vej på skiferie

– hermed en lille reminder om snart at bestille vin til vinterferien hos os på jyskvin.dk.

Helt fejl tager Lapland-folket ikke.

Men om det virkelig er grunden til, at de drikker vodka, vil jeg nu ikke satse på (måske er det bare en god vandrehistorie). Dog ved jeg, at det, der gør forskellen, er alkoholprocenten.

Jo mere alkohol, der er i væsken, jo koldere skal det være, for at den kan komme til at fryse.

En vodka med typisk 40 % alkohol vil begynde at fryse ved omkring minus 27 grader celsius. Det er pokkers koldt!

For en vin, rød eller hvid, kommer det mest af alt an på, hvor meget alkohol vinen har, men cirka mellem minus 6 og minus 10 grader celsius findes det punkt, hvor vinen lige så stille vil begynde at fryse. Er temperaturen over de grader, sker der intet.

Men det er yderst vigtigt at huske på, at det er en meeeeget langsom proces, så der går noget tid, før din vin kan tage skade. No paniko, ok?

Hvad sker der helt præcist med vinen?

  • Der kan danne sig vinsten i vinen (forklaring følger).
  • Vandet, som er i selve vinen, kan begynde at fryse. Vandet kommer naturligt fra vindruerne, da vinen blev produceret. Den resterende flydende del er nu endnu mere koncentreret i alkohol.
  • Da is fylder mere end vand, kan det forhøjede tryk i flasken skubbe proppen ud eller i værste fald få flasken til at eksplodere.

Det er helt klart punkt 3, der er det værste.

Ved punkt 2 er det alligevel ikke sikkert, at vinen har taget stor skade og kan højst sandsynligvis stadig nydes. Men det er jo ikke optimalt, at vinen bliver behandlet på denne måde – nogle finesser kan nemt gå tabt i processen.

Hvad er vinsten? Er det farligt at indtage?

Så er vi tilbage ved punkt 1.

Det, der sker, når vinen er udsat for frostgrader, er, at noget af vinens helt naturlige syre (tartarsyre, også kendt som vinsyre) kan krystallisere og bundfalde til det, vi kalder vinsten. Det ligner simpelthen løse glasskår i vinen eller glimmer klistret på den side af proppen, som er i kontakt med vinen.

Bare rolig. Du tager ikke skade af at indtage det. Prøv evt. at filtrere vinen, hvis der er mange krystaller. Faktisk anvender mange vinproducenter samme ”trick” for at stabilisere deres vine. De udsætter dem således for kuldebehandling for at fremprovokere bundfaldet. Herefter frafiltrerer de tartartkrystallerne inden tapning.

Men hvordan beskytter du helt konkret din vin imod frosten?

Ved levering af din bestilling uden for din dør:

Hvis det ikke bliver koldere end de 6-10 frostgrader midt på dagen, når din vin bliver leveret, behøver du hverken tage hensyn til det – eller skynde dig hjem af denne grund.

Ved stærk frost:

Har vinen været udsat for omkring 10 graders frost i lang tid – har du fx glemt en flaske hvidvin i fryseren? – skal du håndtere flasken meget forsigtigt.

Vikl et stykke stof omkring flasken (den kan jo eksplodere) og stil den lidt væk, indtil vinen når rumtemperatur – er det en kasse, lader du flaskerne blive i den. Først nu kan du tjekke, om proppen har flyttet sig.

Hvis ja: Keep Calm – Drink soon. Det bliver ikke nogen gemmevin.

På skitur

På selve køreturen sætter du blot din kassen i bagagerummet uden at bekymre dig om andet, end om du nu har købt nok til ferien…

Lad dog ikke kassen blive i bilen natten over, hvis du ved/forventer, at det bliver koldere end 6-10 graders frost.

Send os gerne dine vinspørgsmål. Vi vil gøre vores bedste for at komme for at give dig et forståeligt og brugbart svar.

– hermed en lille reminder om snart at bestille vin til vinterferien hos os på jyskvin.dk.