Sådan kan du nemt forberede vinen til din næste fest

Vin til festen - dette skal du huske

Sådan får du styr på vinen til din næste fest.

Her får du min personlige to-do liste, så du nemt kan forberede vinen til festen (eller få andre til at hjælpe dig?)
Ligesom man har en toastmaster, kunne man have en ”drikkevarer/wine”-master!

Vi hjælper dig hjertens gerne med den rigtige vinmenu

Allerførst vil jeg gerne slå fast, brug os. Ring eller skriv. Vi guider dig hjertens gerne, så du kan få sammensat den perfekte vinmenu til din fest. Vi ved, hvor meget vin du skal bestille for at være på den sikre side – du skal jo helst ikke mangle noget til din fest. Og samtidig er det vigtigt, at vi i fællesskab passer på dit budget og sikrer dig en fantastisk vinoplevelse på dagen. 

Undgå at få vinen leveret i sidste øjeblik

Bestil i god tid. Stil vinen i et køligt rum, så du ikke skal spekulere på det i sidste øjeblik. Skal du bruge flere end seks flasker, og det skal du nok, så leverer vi naturligvis varerne fragtfrit.

Vinens temperatur

Om muligt, sæt de mousserende vine, hvidvin og dessertvin på køl dagen før (eller flere dage før). En mindre ting på tjeklisten. Lige så vigtigt er dog også rødvinstemperaturen, som ikke må overstige 18 grader (det er markant koldere end rumtemperatur), og 16 grader vil også være at foretrække, da vinens temperatur nok skal stige hurtigt i festlokalet. Køligere er lig med bedre oplevelse her. På samme måde kan hvidvinene med fordel serveres direkte fra køleskabet, da temperaturen ret hurtigt vil stige. 

Server ikke vinen for tidligt

Tal med serveringspersonalet. Om muligt, lad dem IKKE servere hvidvinen, inden folk har sat sig. Vinen bliver alt for hurtigt "lunken", og det er det værste, man kan gøre ved en veludvalgt, lækker hvidvin. Serveres den straks fra køleskabet, vil temperaturen være perfekt kort efter servering. Så når du og gæsterne er klar til det første skål ved bordet, er det en forfriskende "ahhh-hvor-dejligt" fornemmelse, alle vil få. Husk også, at der ikke er noget, der afkøler en vinflaske hurtigere end en balje med is og koldt vand. 

Lav alternativt en vinbar (hvidvine i baljer fyldt med is osv.), hvor folk selv kan hente den flaske, de har lyst til, i løbet af festen. Alternativt må der løbende sættes flasker på bordene, hvis ikke personalet selv er opmærksomme.

Bliv klogere på vintemperatur her

Mængden af dessertvin

Dessertvin kan evt. serveres per person, da der er meget stor forskel på, hvor meget dessertvin folk vil have.

Har du meget vin tilovers?

Åbne flasker vil ikke holde sig i særlig lang tid, men du kan sørge for at fylde de halvtomme flasker med den samme vin fra andre halvtomme flasker. Jo mindre ilt vinen er i kontakt med, jo bedre/længere holder vinen sig. Sæt skruelåg/prop i igen og gem vinene på køl (stående) - også rødvinen. Bare tag den ud 30-40 minutter, inden du skal nyde den, så skal den nok komme på de ca. 16-18 grader igen. Drik resterne inden for få dage. Læs omkring opbevaring af en åben flaske vin her

Jeg håber, at du og dine gæster får en rigtig dejlig fest. Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til en kommende fest, som vi vinmæssigt kan hjælpe dig med.