I den sydlige del af det afrikanske kontinent bliver sydafrikansk vin produceret i et land med en 350 år gammel vintradition. Sydafrika har netop haft en rekordhøst af druer, og eksporten er på hastig fremmarch. Landet byder på store vine fra Stellenbosch og Constantia, hvor sidstnævnte kommer fra en af verdens smukkest beliggende vingårde.
Diamanten Cullinan vejer hele 530 karat, er slebet af en rekordstor rådiamant på 3.106 karat og indgår i de britiske kronjuveler. Diamanten blev fundet i 1905 i et land, hvor der tales engelsk, afrikaans, zulu, xhosa og yderligere syv lokale sprog. Landet, der i 2010 var vært for VM i fodbold, strækker sig over et areal på 1.219.090 kvadratkilometer. Geografisk grænser nationen op til blandt andet Namibia, Botswana, Mozambique og Zimbabwe, og hovedstaden er Pretoria. Diamanten Cullinan 1 kendes også som “Afrikas stjerne” og det er naturligvis Sydafrika, der skrives om.
Fra Danmark tager det omkring 11 timer at flyve dertil og landet byder på skærende kontraster fra moderne storbyer med imponerende skyskrabere til dyreparker med vilde elefanter, løver, leoparder og næsehorn og helt mod syd svømmer pingviner, sæler og hvaler.
I vinmæssig sammenhæng har landet med omkring 49 millioner indbyggere meget at byde på. Kvaliteten af den sydafrikansk vin øges hele tiden. Den gode udvikling ventes tilmed at fortsætte.
Eksportboom efter Apartheid-styrets ophør
Republikken Sydafrika ligger på den sydligste del af det afrikanske kontinent med bjerge mod det Indiske Ocean og Atlanterhavet og vinfremstillingen har været præget dels af historien, dels af landets geografiske placering. Sydafrikas smukke natur med bølgende bakker og stejle bjerge er rammerne om landets vinproduktioner fra fire officielle vinregioner med 21 distrikter. Vingårdene forefindes hovedsageligt i det sydvestlige hjørne omkring Cape Town, men i takt med den stigende eksport rykker produktionen stadig længere østpå. I dag produceres der vin fra Cape Town i sydvest til Klein Karoo i øst.
Vinproduktionen er i hastig vækst og indtager stadig større betydning som landbrugseksport. Især efter afskaffelsen af Apartheid-styret og den efterfølgende ophævelse af handelsboykotten, har de sydafrikanske vine vundet internationalt terræn. Den øgede indtjening har medført langt flere investeringer, hvor landets vinproduktion har taget et kvalitetsmæssigt tigerspring frem med ny teknologi.
I dag eksporteres mere end 45 % af al sydafrikansk vin, og antallet af vinhuse er i de senere år fordoblet så de nu overstiger 500.
350 år gammel vinproduktion
Som oversøisk vinland hører Sydafrika i vinøs forstand til de ”nye vinlande” mens Frankrig, Spanien og Italien hører til de gamle, hæderkronede europæiske vinlande. Det betyder, at mange europæere, også danskerne, først for alvor har stiftet bekendtskab med Sydafrikas vine i de senere år. Ikke desto mindre har der været fremstillet vin i Sydafrika i flere hundrede år.
Allerede den 6. april 1652 oprettede hollænderne en handelsstation ved Kap Det Gode Håb og senere kom landet under britisk styre. Det var oprindeligt de hollandske kolonister, der medbragte vinstokke til landet, og med 350 års vinproduktion kan Sydafrika bryste sig af komplekse og forfinede vine, der samtidig er lettilgængelige og meget frugtagtige.
Klima, distrikter og druer
Sydafrikas vinområder er fordelt på en række regioner og distrikter, der ligger i et bælte rundt om Cape Town. De mest berømte er Constantia, Stellenbosch, Franschhoek og Paarl. De fleste af vindistrikterne har generelt et klima med en relativt høj luftfugtighed. Det betyder, at tanninerne (garvesyren) i sydafrikansk vin er mildere end vine fra lande med et tørrere klima. Samtidig bidrager landets mange soltimer til at opbløde taninnerne og give vinene en stuktur med en god frugtkoncentration.
På trods af det varme klima har Sydafrika tidligere været domineret af hvide druer som Chenin Blanc, der lokalt benævnes Steen. Der er dog nu foretaget et drueskifte i retning af mere internationale druetyper som Cabernet og Shiraz og den lokale Pinotage, der blev skabt i 1925 på Stellenbosch Universitetet, hvor man krydsede Pinot Noir med Cinsault (Hermitage).
Tættest på Cape Town er Stellenbosch, hvor der produceres mange af de bedste sydafrikanske rødvine fra nogle af landets førende vingårde. Inde i landet findes Paarl, der også hører til blandt Sydafrikas bedste vinområder med flere tophuse. Længere mod syd findes Elgin, der er en af de nye regioner i Sydafrika og især producerer gode vine på Pinot Noir.
I det relativt kolde Walker Bay er der plantet meget Pinot Noir men også en del Chardonnay og området kaldes også for Sydafrikas Bourgogne. Blandt de andre distrikter og regioner er Piketberg, Swartland, Worcester, Robertson og Tulbagh, men vinene her kan være af svingende kvalitet.
Generelt har Sydfrika dog mange virkeligt gode vine at byde på, herunder ikke mindst kraftfulde rødvine på Cabernet Sauvignon, Shiraz og Pinotage, mens den sydafrikanske hvidvin langt overvejende fremstilles af enten Chenin Blanc eller Sauvignon Blanc. Og den sydafrikanske vin falder i mange danskeres smag med et stadig stigende salg på vinhylderne.
Verdens smukkest beliggende vingård: Klein Constantia
Nogle betegner Klein Constantia som verdens smukkest beliggende vingård. Den er lokaliseret få kilometer uden for Cape Town. Den 30. november 1651 bragte Jan van Riebeeck de første vinstokke hertil og syv år senere noterede han i sin dagbog, at man for første gang havde fremstillet vin.
Jorden blev i 1685 givet til Simon Van Der Stel, den hollandske guvernør i Cape Town og han grundlagde vingården, der senere fremstillede den legendariske Constantia vin, der blev opfattet som en af de største vine i verden. Den er blevet drukket af konger og kejsere og blev i starten af det 19. århundrede foretrukket af Europas rigmænd foran Chateau d’Yquem, Tokay eller Madeira.
I 1818 blev en del af de oprindelig jorder overtaget af Johan Gerhard Cloete under navnet Klein Constantia, og det var under dette navn, at den søde dessertvin fremstillet på Muscat de Frontignan druer nåede sit højdepunkt.
I slutningen af 1800-tallet kom vinlusen imidlertid til Cape provinsen, og spredte død og ødelæggelse i vinmarkerne, hvorefter Constance vinen forsvandt fra markedet. I 1980 købte familien Jooste den gamle ejendom, der var meget forsømt og kun halvdelen af arealet blev benyttet til vindyrkning. Siden da har man forestået en genrejsning af den traditionsrige vingårde og i dag er der plantet Chardonnay, Rhine Riesling, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Shiraz.
Samtidig blev der brugt store summer på at genetablere Klein Constantias navn i vinverdenen da man i 1986 præsenterede en ny version af den hæderkronede vin under navnet Vin de Constance. Den nye sydafrikanske vin, der er lavet som den gamle Constantia-vin, tog vinverdenen med storm og fik tørnhøje karakterer blandt anmelderne.
Vin de Constance er fortsat en sød vin, og er velegnet til desserter. En halv liter Klein Constantia Vin de Constance 2006 koster omkring 350 kroner. Vinen er lavet udelukkende på Muscat de Frontignan druer og lagrer flere år på egetræsfade. Vinen har en flot gylden-orange farve og byder på en frisk, blomsteragtig bouquet med en en eksotisk frugtsmag af tørret abrikos, mango og papaya samt en ren og vedvarende eftersmag.
Efter et ejerskifte i 2011 blev Klein Constantia en del af Anwilka Vineyards.
Drukket af kejser Napoleon på hans dødsleje
Constantia-vinen er efter sigende den tidligere sydafrikanske præsident Nelson Mandelas yndlingsvin og er nævnt flere gange af litteraturens mestre, blandt af hos Charles Dickens, Charles Baudelaire og Jane Austen. Og den franske hærfører og strateg, kejser Napoléon Bonaparte (1769-1821) var måske mest kendt for at drikke champagne, som han fortjente når han sejrede og havde brug for, når han led nederlag, men den franske kejser havde også en stor forkærlighed for netop Constantia-vinen.
Efter sit nederlag i slaget ved Waterloo blev Napoléon Bonaparte fanget og i 1815 sat i eksil på øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav. Ifølge optegnelserne fik den faldne kejser hvert år sendt træfade med op imod 1.126 liter af den sydafrikanske vin til øen. Napoléon Bonaparte døde den 5. maj 1821 og på sit døsdleje afslog han alt, hvad der blev tilbudt. Undtaget et glas Constantia-vin.
