Når man taler om vin, er det svært at komme uden om Rhône vin fra det franske Côtes du Rhône, for vingårdene i denne verdenskendte vinregion har en historie, der går 2.000 år tilbage. Selve navet Côtes du Rhône kan oversættes til skråningerne ved Rhône, og netop skabelsen af disse skråninger spiller en væsentlig rolle for den store variation blandt Rhône vine.
Rhône-dalens skabelse…
Rhône-regionen følger floden Rhône næsten 250 km – fra Lyon i nord og til Avignon ved Middelhavskysten i syd. Selve Rhône-dalen er resultatet af et geologisk sammenstød mellem Massif Central og Alperne. Dette sammenstød skabte en såkaldt sprækkedal, som blev oversvømmet af Middelhavet.
Som udslag af vulkanudbrud i Massif Central blev der for tre hundrede millioner år siden skabt granitklipper i det nordlige Rhône, mens bjergene Dentelles de Montmirail og Mont Ventoux blev formet i det sydlige Rhône – blandt andet af flodaflejringer og kalkholdige sedimenter.
Da Alperne for fyrre millioner år siden blev skubbet opad, kollapsede dalen mellem bjergene, hvilket resulterede i en kløft. Denne kløft blev fyldt af Middelhavet, som derved langsomt deponerede et grundlæggende lag af hård kalksten og kalkholdigt ler.
Da Gibraltarstrædet lukkede til, sank Middelhavets niveau med det resultat, at Rhône-dalen begyndte at grave sig dybere ned. Det medførte flodbundsterrasser på begge sider af dalen og blandede samtidig dalens forskellige elementer.
Regionens geologiske aktiviteter og vulkanudbrud har således skabt en jordbund, som i dag er rig på sand, ler, granit, kalksten og kvarts. Samtidig spiller Rhône-dalens grundfjeld også en essentiel rolle i forhold til, hvordan vinstokkene forsynes med vand – og på den måde har det stor indflydelse på den store diversitet i såvel aroma som smag, der findes i Rhône vin.
Et af verdens ældste vinområder
Der er mange spekulationer om Rhônes historie som vinregion. Nogle mener, at oprindelsen af to af de vigtigste druesorter – Syrah og Viognier – stammer fra den græske kolonisering af området flere hundrede år før vores tidsregning, mens andre mener, at romerne medbragte dem nogle hundrede år efter vores tidsregning.
Uagtet den præcise oprindelse har arkæologiske fund sammen med historisk forskning bevist, at vinmarkerne i Rhône-regionen er blandt de ældste i verden. Romerne, som sejlede op ad Rhône-floden, omdannede den centralt og ideelt beliggende by Vienne til en romersk koloni, og Vienne blev dermed en regional storby og et vigtigt knudepunkt. I Vienne anlagde de vinmarker og støttemure til terrasserne, og de blev hurtigt berømte for deres vine – på den måde opbyggede de en blomstrende vinhandel i regionen.
Da Romerriget begyndte at bryde sammen, var det et særdeles hårdt slag for udviklingen af Rhône-regionens vinproduktion – pludselig var store dele af Rhône berøvet sine afsætningsmuligheder.
Som vinregionen genopstod Rhône, da pavedømmet flyttede fra Rom til Avignon i det 14. århundrede. Paverne, som var store vinelskere, plantede omfattende vinmarker rundt om byen – fx havde Johannes XXII en sommerresidens på Châteauneuf du Pape.
Kvalitetskontrol
Helt tilbage i 1650 blev der indført regler og forordninger for at sikre såvel oprindelse som kvalitet af Rhône vine i det administrative distrikt Viguerie d’Uzès (Gard), som gik under navnet ”Côste du Rhône”. Men først omkring midten af det 19. århundrede blev ”Côste du Rhône” til ”Côtes du Rhône”, da begrebet blev udvidet til også at omfatte vinmarkerne på flodbreddens venstre side.
Omdømmet og renomméet som vinproducerende region, som Rhône-dalen havde opbygget gennem århundreder, blev lovligt valideret af kredsretterne i Tournon og Uzès i 1936.
Rhône-regionen har dermed spillet en aktiv rolle i den franske vinindustris klassifikationssystem – de såkaldte appellationer. I 1930’erne gik en visionær vindyrker fra Châteauneuf du Pape, Baron le Roy, i kamp for anerkendelse af de særlige karakteristika ved god Rhône vin. Denne kamp resulterede i 1933 i Appellation d’Origine Controlée– og det var hans model, der lå til grund for de efterfølgende AOC-dekreter, herunder begrænsninger på de beplantede områder, druesorter, dyrkningsmetoder, den mindst tilladte alkoholprocent og selve høstperioden.
Etableringen og anerkendelse af AOC-begrebet har siden da spillet en central rolle i Rhône-regionen, idet en AOC-status betragtes som et kvalitetsstempel.
Rhône-vinenes diversitet
Selvom Rhône-dalen ”blot” strækker sig 250 km fra nord til syd, hersker der en fantastisk stor diversitet blandt Rhône vinene i denne verdenskendte region. Med et konstant skiftende landskab, som vikler sig rundt om og dermed formes af den flydende akse, Rhône-floden, er vine fra Côtes du Rhône i den grad udformet og inspireret af de geografiske karakteristika.
Den store diversitet skyldes blandt andet forskelle i geografi, klima og vinstil mellem det nordlige og det sydlige Rhône. Karakteristisk for det nordlige Rhône er det kontinentale klima med hårde vintre og varme somre – et klima, som påvirkes af en kraftig, kold nordvestenvind (mistralvinden). Samtidig er vinmarkerne i denne del af Rhône blandt de stejleste og dermed særdeles vanskelige at arbejde i.
I den sydlige del af Rhône er klimaet påvirket af Middelhavet – med milde vintre og varme somre. Risiko for tørke, forskel i geografiske karakteristika samt et barskt landskab er med til at give vine fra det sydlige Rhône stor variation.
En principiel forskel på de nordlige og de sydlige Rhône-vine er både mængden af tilladte druesorter såvel som anvendelsen af druesorter i en og samme vin. Hvor man i det sydlige Rhône fremstiller vin på en bred vifte af druesorter, er kun fire druesorter tilladt i det nordlige Rhône (nemlig Marsanne, Roussanne, Syrah og Viognier). Samtidig er det normalt, at man i det sydlige Rhône blander flere druesorter – ja, i nogle tilfælde op til 19 forskellige druesorter. I det nordlige Rhône, derimod, fremstilles vin traditionelt på en enkelt druesort.
Om end geografiske karakteristika, dyrkningsform og fremstillingsmetode spiller en stor rolle for vinens smag, duft og udtryk, kan man sige, at vine fra det nordlige Rhône er saftige, mørke og tørre, mens vine fra det sydlige Rhône er krydrede og sødlige. Men igen, der er så stor variation, at en enkelt sætning til at beskrive forskellene ikke yder vinene retfærdighed.
Klassificering af Rhône-vine
AOC-systemet, som administreres af Institut National de Appellations d’Origine (INAO), inddeler Rhône-vine i fire niveauer:
Côtes du Rhône AOC
Côtes du Rhône Villages
Côtes du Rhône Villages + bynavn
Cru
Rhône vine, som alene klassificeres med betegnelsen ”Côtes du Rhône AOC” anvendes i samtlige 171 kommuner i regionen. Klassifikationen ”Côtes du Rhône AOV” anvendes kun, hvis vinen ikke kvalificerer sig til en bedre AOC, og er med andre ord det laveste niveau for en vin fra Rhône-regionen.
Vine med betegnelsen Côtes de Rhône Village skal leve op til højere minimumskrav vedrørende druernes modenhed end en almindelig ”Côtes du Rhône AOC”.
Vine med betegnelsen Côtes de Rhône Village + ”bynavn” er vine af så god kvalitet, at det netop er tilladt for dem at skrive navnet bagefter.
Og endelig findes Rhône vine med betegnelsen Cru, som hører til de absolut bedste. En vin i denne klassifikation behøver ikke bære navnet Côtes du Rhône, men derimod alene navnet – bl.a. Hermitage, Côte-Rotie og Châteuneuf-du-Pape.
