Emner: viden årgang

Boost din vinviden: Om vinens årgang

Hvorfor er der forskel? Og hvad betyder vinens årgang for mig?

Hvis du allerede ved:

  • hvilke Bordeaux-årgange der er gode køb,
  • hvilke Châteauneuf-du-Pape-årgange der er must-buy
  • hvor længe du egentlig skal lagre disse vine, indtil de opnår deres optimale potentiale

…så hører du helt sikkert til blandt  de få vinnørder eller vineksperter.

Men for alle andre vinelskere og -entusiaster er her lidt – forhåbentlig interessant – info, der kan booste din vinviden.

Og nej, det er ikke en liste med årgange per region, som du skal kunne huske forfra og bagfra.

Vin er et landbrugsprodukt med god – og dårlig – høst
Ligesom alle andre frugter og afgrøder er druerne påvirket af 5 vigtige elementer: sol, vand, varme, næringsmidler og CO2.

Overordnet set har planten brug for disse 5 elementer for at overleve. Sammenspillet imellem disse elementer kan variere uendeligt og give meget forskellige resultater.

  • Hvis planten mangler sol, kan den ikke omdanne CO2 og vandet til sukker.
  • Hvis det regner for meget, vil druerne blive fyldt med vand, og deres smag vil dermed blive fortyndet.
  • Hvis vejret er for varmt, kan druerne indeholde meget sukker og for lidt syre – og dermed smage marmeladeagtige.
  • Hvis vejret er for koldt, kan den modsatte situation opstå. Højt syreniveau, umodne tanniner og lavt sukkerindhold.
  • Jordtypen (fx sten, kalk, ler, sand, osv.) påvirker også planten. Sten holder fx på dagens varme, ler dræner regnvandet langsommere end sand. Og nogle jordtyper har (for) mange næringsmidler osv.
  • Aftenbrisen kan sørge for at holde de fugtelskende bakterier/svamp på afstand.

Og der findes mange, mange flere kombinationer af de 5 elementer.
Kort sagt – hvert år giver dette sammenspil af elementer større eller mindre forskel i vindruernes modningsproces, sukker/syre-balance, smagskoncentration, tanninniveau m.m.

Mennesket: det 6. element?

Jeg må selvfølgelig lige tilføje, at vinavlerens dyrkning af vinmarker kan betragtes som et ekstra element. Vinavleren kan nemlig påvirke druernes kvalitet på mange forskellige måder, fx ved at:

  • vande vinmarken i nogle tilladte tørre områder (ikke tilladt i Europa, dog nødvendigt i Sydamerika)
  • forbedre vindruernes koncentration ved at fjerne nogle drueklaser (kaldes grøn høst), så de resterende får al opmærksomhed fra planten
  • kontrollere produktionen ved at styre, hvordan planten skal vokse (kaldes canopy management)

Sidst, men ikke mindst kan høsten (tidspunkt og metode) også påvirke druens kvaliteter enormt.

Jeg har mødt mange winemakere, og de plejer alle at sige:

”Når druen er i god balance, er det nemt at være winemaker, mens et svært år med fx for meget regn og for lidt sol kræver ekstra arbejde i vineriet.”

Der er dog i hver vinregion meget stramme regler for, hvad man må og ikke må – fx om man må tilsætte syre eller sukker for at afbalancere vinen.

Winemakerens arbejde kræver både præcision, erfaring og intuition. Det kræver en nærmest millimeterpræcis fingerspitzengefühl at kunne – inden for vinområdets gældende regulativer – foretage optimale beslutninger om fx:

  • Hvilken type gær man skal bruge til gæringsprocessen
  • Hvordan vinprocessen skal foregå (maceration, karbonisk og malolaktisk gæring, filtrering, osv.)
  • Hvor meget af vinen der skal lagre på ståltanke (hvilket bevarer frugtnuancerne), og hvor meget der skal lagre på fad (udvikler bl.a. kompleksitet og tanniner)
  • Hvilken type fad (små, store, ny, brugte, amerikansk eller fransk?), og hvor lang tid vinen skal ligge på fad.
  • Hvilke druer der skal i sammensætningen (kaldes assemblage eller blending). Skal der fx Merlot i for at gøre Cabernet Sauvingon’en mere blød og imødekommende? Og i så fald hvor meget?
  • Og mange andre tekniske beslutninger, som kan og vil påvirke den færdige vin

Nåh, men vil vinavlerens afbalancerede druer og winemakerens kunst resultere i en topårgang?
Man skulle tro, at svaret nødvendigvis var ja, men så enkelt er det desværre ikke altid.

Nogle gange ved man fra høsten, at årgangen bliver god. Dog skal vi huske på, at vin er et levende produkt. Den lever videre i flasken – den udvikler sig.

En svær, middelgod årgang betyder ikke, at der ikke er stjerner indimellem. Nogle producenter har bare bedre vinmarker og mere ekspertise i at lave kvalitet end andre – også i de udfordrende år.

Og bare rolig, producenterne har luret fidusen i at sætte prisen op på en stjerneårgang. Ja, nogle områder har sågar en helt organiseret årlig prissætning for deres vine.

Ud over producentens egen vurdering af årgangen skal vi ikke glemme vinjournalisterne, indkøberne og vineksperterne (også de lokale vinautoriteter), der besøger vinområdets mange huse, smager på den nye årgang, danner deres egen mening, sammenligner med året før – for så til sidst at offentliggøre deres endelige dom over årgangen.

Så hvad er konklusionen på denne fortælling om årgangen?

Meget simpel.

Hvis ikke du vil fordybe dig i og følge den årlige bølge af information om høstens kvalitet i hvert eneste vinområde, kan du blot spørge din vinhandler.

Vi, hos Jysk Vin, besøger vinområderne, taler med winemakerne, smager vinene, nørder om dem og køber ind af de årgange, som vi tror, er gode – ikke bare til prisen, men også i forhold til den gode oplevelse og det gode gemmepotentiale. Vi køber ikke noget, vi ikke selv vil nyde at drikke. Vi har tit flere årgange af samme vin – både for at sikre os indkøb af de gode dråber, men også fordi nogle vine har brug for ekstra gemmetid, mens andre bare er drikkeklare her og nu.

På samme måde er det altid en god idé at rådgive sig mht., hvor lang tid det anbefales at opbevare en vin, hvis man vil nyde den, når den topper.

Bliv også klogere om årgange og gemmevin på Jysk Vin Play.

Få mere vinviden her

Abonner på vinguides

Ved tilmelding accepterer du vilkår for nyhedsbrev.
Kontakt
JYSK VIN ApS
Østre Boulevard 29
8930 Randers NØ, Danmark
CVR: 10 10 02 24
Mail: jyskvin@jyskvin.dk
Tlf: 86 40 44 44
Åbningstider butik
Man-fre: 09:00-17:00
Lørdag: 10:00-13:00
Søndag: Lukket