Hvilken vin skal du vælge til middagen?
Emner: viden

Hvilken vin skal du vælge til middagen?

Er der to ting, der hører sammen, så er det god mad og god vin. Der er skrevet mange bøger om, hvilke vine der bør drikkes til bestemt mad, og nogle spilleregler kan forøge nydelsen.

Uanset etiketten med de korrekte vine til forskellige typer af mad, afhænger den rette vin dog altid af den person, der skal drikke vinen og spise maden. Den passende vin er derfor den vin, som den enkelte har lyst til den pågældende dag. Derfor kan en rødvin sagtens kan passe til fisk eller ost og en hvidvin kan også være en læskende ledsager til vintermad, hvis man har sat næsen op efter en frisk og smagfuld (og fyldig) Riesling.

En af de vigtigste spilleregler er at sikre harmoni mellem vin og mad, både hvad angår styrke, frugt, syreindhold i vinen, alkohol og finesse.

Det er ikke let at pege på bestemte vine til en bestemt type af mad, og der findes utallige forskellige typer af vine i de forskellige vinlande, herunder også lokale vine med en helt speciel karakter, som vil passe fint til særlige typer af mad.

Et godt råd er derfor at prøve sig frem. Ofte kan det give nogle sjove og spændende oplevelser, og skulle vinen slet ikke passe til maden, må man nyde den før og/eller efter maden. Så længe vinen er god, er det næppe det største problem.

Hos Jysk Vin vil vi altid gerne både vejlede og diskutere dine vinalternativer til maden, men her er en række overordnede anbefalinger af vin og mad.

Før måltidet/Aperitif

Champagne eller andre mousserende vine er oplagt som velkomst, for mousserende vine er ikke kun til nytår og festdage. Faktisk burde de fleste have en flaske Champagne liggende i køleskabet, så den altid er nem at få fat på - hvilket samtidig minder én om, at livet er andet end leverpostej. Når man først får hang til mousserende vin, er det nemt at finde en lejlighed til at åbne en flaske.

Sødlige vine - Her kan være tale om Vendange Tardive (sent høstede vine) fra Frankrig - eksempelvis Alsace eller tyske sødlige vine. De bliver ofte brugt til desserter, hvor de tit ikke er søde nok, og her er man i forvejen mæt af mad. Brugt til aperitif er man frisk i munden, og det er nemt at finde nogle spændende hapser til at ledsage disse vine, ekesempelvis blinis med laksemousse.

Suppe

Til supper kan man ofte bruge en fyldig, men ikke for tør hvidvin.

Skaldyr

Skaldyr dryppes ofte med citron, hvorfor en lidt syreholdig vin passer fint. Det kan være en Sauvignon Blanc fra et ikke for varmt område eller en Riesling fra Alsace, Tyskland eller Østrig. Fra sidstnævnte sted kan ud over Riesling også anbefales Grüner Veltliner.

Hvid fisk

Hvid fisk ledsages ofte af en sauce/dressing. Her kan anvendes en lidt federe vin, eksempelvis på Chardonnay-druen. Er der tale om en kraftig ret uden meget syre (citron), må vinen gerne komme fra USA, Sydafrika eller Australien. Er der tale om en mere spinkel/diskret ret, må vinen også gerne have lidt syre i smagen. En Chardonnay fra Bourgogne eller en tør Pinot Gris fra Alsace er et fint valg her.

Fjerkræ

Til fjerkær er mulighederne mange. Hvis de hvide har højeste prioritet, vil en fyldig hvidvin være et godt valg. Af rødvine går man aldrig fejl af Beaujolais, en let Bourgogne eller Pinot Noir fra oversøiske vinområder, Barbera, ikke for kraftige vine fra Chile og evt. yngre Chianti.

Pastaretter

Pasta med grøntsager kræver en hvidvin, evt. en Chardonnay eller en hvidvin fra Friuli. Er pastaen med kød eller svampe, vil en italiensk rødvin, gerne en Chianti, være et godt valg.

Lam

Lam serveres ofte som smagfulde retter med masser af sydlige krydderurter. Hertil kræves en vin med fylde. Et fint valg vil være vine fra Rhône, Rioja, Ribera del Duero i Spanien, men også en god Bordeaux eller Bourgogne samt en italiensk vin fra Piemonte eller Chianti vil passe fint.

Oksekød

Oksekød er proteinrigt kød. Hertil passer kraftige vine fx lavet på hhv. Cabernet Sauvignon eller Merlot. Vinene må gerne have lidt alder, specielt hvis det er vine fra Bordeaux. Også oversøiske vine på disse to druer vil passe til mange retter med oksekød, ligesom kraftige italienske og spanske vine også er gode ledsagere.

Vinterretter

Her er tale om retter, som også går under navnet 'simreretter'. Her vil yngre, kraftige vine være gode ledsagere. Det kan være vine fra Sydfrankrig, australske eller sydafrikanske vine på Shiraz-druen, kraftige Barbera-vine samt krydrede unge spanske eller argentinske vine.

Dyrevildt

Selvom vildt er ret kraftigt kød, er tilbehøret ofte ret traditionelt og ikke voldsomt. Derfor passer fyldige vine fra Bourgogne, det nordlige Rhône eller Piemonte fint. Er der tale om fuglevildt, skal vinene være lidt lettere. Det kunne være let Bourgogne, ung Nebbiolo eller en Chianti Classico.

Thai eller indiske retter

Thai-mad er ofte ret kraftigt krydret med chili, og her passer en halvtør Riesling fint. Den må gerne være tysk. Indiske retter med karry står fint sammen med en lidt krydret Gewurztraminer. Skal man have rødvin, bør valget falde på en oversøisk vin - gerne australsk Shiraz eller Cabernet med nogen garvesyre.

Ost

Til oste kan man med fordel vælge hvidvine. Dyre rødvine til ost vil ofte være en dårlig løsning, da man ikke altid får fuldt udbytte af vinen pga. ostens fede smag. Syren i hvidvinen går meget bedre i spænd med osten, og vinens nuancer kommer mere frem i samspil med osten. Valget af hvidvin afhænger af ostetypen, og her bør man vælge lette vine til lette oste og mere kraftige vine til kraftige oste.

Mange vælger alligevel rødvine til ost per tradition, og vil man gerne have rødvin, er unge frugtige vine ofte et godt valg, fx en Barbera eller en oversøisk Shiraz.

Til tørre/hårde oste passer en god Chardonnay eller en tør Sherry. Til bløde/cremede oste skal der lidt mere sødme i vinene. Her vil en amerikansk Sauvignon Blanc, en Pinot Gris eller en Gewurztraminer passe godt. Også skimmeloste kræver vine. Til hvidskimmel passer Gewurztraminer godt, mens blåskimmel gerne vil have lidt mere sødme. En Vendange Tardive fra Alsace eller en Sauternes vil passe fint.

Dessert

Som udgangspunkt skal vinen være mindst lige så sød som desserten. Ved desserter med chokolade bør man ty til en hedvin. Det kan være en Portvin, men også de franske vine fra Banuyls eller en Rasteau Doux er et spændende valg. Fra Italien kommer der også et godt alternativ, nemlig Recioto, som findes i en rød og en hvid udgave.

Til frugt- og isdesserter kan man vælge vine lavet på de pågældende frugter, men ellers er Sauternes, Alsaces senthøstede søde vine, Tysklands Auslese og Italiens Moscato d'Asti gode muligheder alt efter desserten og smag.

Læs også om vores anbefalede vine til bestemte retter - klik her!