Spansk vin

Mange danskere havde sat næsen op efter en sportslig oplevelse i særklasse da man satte sig foran fjernsynsskærmene søndag eftermiddag den 27. januar. Efter blændende spil i semfinalen indkasserede de danske håndboldherrer imidlertid en syngende lussing fra de spanske værter, der ydmygede det danske hold i VM-finalen med cifrene 35-19. 

Måske var lysten til spansk vin ikke overvældende midt i skuffelsen, men ellers er vinene fra Spanien et af danskernes foretrukne. Og det kan ikke undre idet Spanien – målt i produktion - er verdens tredjestørste vinland. Og den spanske vin er fremstillet på lange traditioner. Der er således fundet spor af druekerner i Spanien så langt tilbage som 4.000 år før vor tidsregning og under romerrigets tids var spansk vin en udbredt eksportvare.  

Da Christopher Columbus opdagede Amerika i 1500-tallet opstod nye eksportmuligheder og nye muligheder for vindyrkning, og spanske kolonister medbragte europæiske vinstokke på deres opdagelsesrejser. Op igennem det 17. og 18. århundrede blev Sherry, Madeira og Rioja populære vine. 

Da vinlusen phylloxera hærgede Europa i slutningen af 1800-tallet blev især Frankrig hårdt ramt, og det betød et opsving for spansk vin. Efterspørgslen steg og samtidig drog mange franske vinbønder til Spaniens nordlige regioner som Navarra og Rioja med deres viden, håndværk og druesorter.  Kvaliteten af spansk vin generelt kunne dog være meget svingende, men især fra 1950erne indledtes et målrettet arbejde med at højne kvaliteteten så Spanien i dag indtager en position som et af verdens tre førende vinlande.  

Spaniens druer og klima

Spanien har det største tilplantede areal med vinstokke i verden, men producerer mindre end både Frankrig og Italien. Årsagen skal findes i klimaet, idet hovedparten af de spanske vinstokke er sat i regnfattige områder med jord, hvor det ikke er muligt at dyrke andre afgrøder. Der er store forskelle i klimaet og de vækstmæssige betingelser, men generelt er klimaet tørt og jordbundsforholdene fattige, og bønderne der fremstiller spansk vin, har det laveste hektarudbytte i Europa.  

Højsletten Meseta Central dækker det meste af det centrale Spanien og herfra flyder landets største floder, der er livsnerven for de fleste vinbønder.  I store dele af Spanien skaber klimaet barske vilkår for vinstokkene, hvor vinteren byder på kulde og frost, mens sommeren giver temperaturer op imod 40 grader. Samtidig kan nedbøren være sparsom og den skaber tilmed ofte oversvømmelse, da den kommer meget pludselig og meget koncentreret.  

Der findes i omegnen af 600 forskellige druesorter der bruges til fremstilling af spansk vin, men omkring 20 af disse står for 80 procent af al vinproduktion i landet. Den mest udbredte hvide druer er Airén, der findes i det meste af det centrale Spanien og tidligere har indgået i fremstillingen af brandy, blandt andet fordi druen giver en høj grad af alkohol. Denne hvide drue dyrkes stort set kun i Spanien. 

Af de mest kendte røde druer i Spanien er Tempranillo og Grenacha, der resulterer i kraftige og fyldige vine Tempranillo er hovedruen i blandt andet Rioja-vine og generelt er den spanske vin kendt for et kraftigt fadpræg, som i dag er blevet synonym med Rioja.  

Den spanske champagne

Spanien har en række forskellige regioner og vindistrikter med hver deres særpræg. I Navarra, der tidligere var bedst kendt for sin rosévin,  fremstilles idag vine typisk af Garnacha og Tempranillo samt en række internationale druesorter med Cabernet Sauvignon i spidsen.  

I Penedès, der er et kuperet område syd for Barcelona, varierer klima og jordbundsforhold meget og her dyrkes en lang række forskellige druesorter. I Penedès findes vinhuset Torres, der er et af Spaniens største og området er kendt som hovedleverandør til de danske nyårsborde idet man har verdens største produktion af den mousserende vin Cava, der er fremstillet efter Champagnemetoden.  

I regionerne omkring Duero-floden findes distrikter som Toro og Ribera del Duero, hvor der fremstilles nogle af Spaniens bedste rødvine på Tempranillo og Cabernet Sauvignon samt Rueda, der er kendt for gode hvidvine på druen Verdejo. 

I det vestlige Spanien, umiddelbart nord for Portugal, findes distrikter som Rías Baixas, hvor man laver nogle af landets bedste spanske hvidvine på druen Albariño og distrikterne Ribeiro og Valdeorras. 

Endelig produceres en stor mængde ordinær spansk vin i det sydlige Spanien, men her skiller distriktet Valdepeñas sig ud med store rødvine.  

Sherry

Spanien har også historisk været kendt for sin Sherry, der kommer fra Sherry-distriktet i Andalusien. I dette distrikt er husene ofte kalket hvide, og vinmarkens jorder er også kridhvid på grund af et usædvanligt højt indhold af kalk. Det er den kalkholdige jord, der gør det muligt at absorbere vinterens store mængder nedbør og holde på vandet under den lange, hede sommer.  

Sherry er en hedvin, der fremstilles ved at standse vinens gæring ved tilsætning af alkohol. Derved bevares druesaftens sødme og alkoholprocent øges til omkring 20 %, hvorefter der følger en langvarig opbevaring på egefad. Der findes årgangssherry, men den meste sherry lagres efter solerasystemet. Selve lagringen af sherry er specielt idet fadene kun er fyldt 4/5 op. Den sidste 1/5 er luft, hvorved der danner sig et lag flor, der minder om skimmelsvampen på brie. Denne flor mindsker sukkerindholdet, giver vinen karakter og beskytter mod luften. 

Rioja

Spaniens mest berømte vinområde, Rioja, er samtidig det ældste. Rioja er beliggende i det centrale Nordspanien omkring floden Ebro og her produceres vine med en ofte tydelige træsmag fra fadlagringen. Rigtigt mange danskere har smagt vine fra Rioja, ikke mindst takket været udbredelsen i supermarkeder og vine, der for alvor tog fart fra 1970erne. Og den dag i dag er Rioja nok det spanske vindistrikt, der står klarest i de danske forbrugers bevidsthed. Mange vil have købt en Rioja-vin fra Bodegas Faustino i forskellige udgaver med romertallene I-V. 

Rioja er kendt for sine rødvine på Tempranillo og kendetegnes ved den lange lagringstid på henholdsvis egetræsfade og på flaske. Der er indført minimumskrav for lagringen, hvilket nærmere fastsætes i den såkaldte Denominación de Origen Calificada (DOCa). Ifølge denne klassifikation gælder betegnelsen Sin Crianza for vine, der ikke er lagret og derfor typisk er en ung, frugtig spansk vin.  

Læser man derimod betegnelsen Crianza på etiketten er vinen lagret mindst 1 år på egetræsfade og 1 år på flaske, mens betegnelsen Reserva kun kommer på udvalgte vine fra gode årgange, hvor vinen er lagret minimum tre år, og heraf mindst 1 år på egetræsfade. 

Endelig er en Gran Reserva lagret i mindst fem år, hvoraf mindst 2 år skal være på egetræsfade. Det er naturligvis ikke fadlagringen alene, der bestemmer vinens kvalitet, men kvaliteten af druerne, hvor man vælger de bedste druer med saft og kraft til lang lagring. 

Mulighederne er således magfoldige, når det gælder spansk vin. Og den bør stadig nydes, også selvom de blev verdensmestre i håndbold.   

Den spanske dansker 

I 1996 skete der noget helt afgørende i den danske vinhistorie. Det var nemlig det år, hvor den amerikanske vinguru Robert Parker uddelte topkarakteren 96-100 point til den første årgang af Pingus 1995.  

Med topkarakteren blev danske Peter Sisseck forvandlet til et stjerneskud på den internationale vinhimmel og samtidig blev det starten til en periode, hvor Pingus-vinen blev til kult med deraf følgende høje priser. 

Den høje karakter overgår kun ganske få vine, og dermed var vinen – og manden bag – pludselig på en hel vinverdens læber. I hvert fald i overført betydning, for fysisk var vinen langt fra på alles læber. Dertil fremstilles der nemlig alt for lidt. 

Vision om den bedste vin

Det er med base i vingården Dominio de Pingus i Ribera del Duero i det nordlige Spanien, at Peter Sisseck satte en ny standard for, hvordan udsøgt spansk vin kunne produceres. Visionen var at skabe vin i verdensklasse udfra en række enkle principper, og det lykkedes – i hvert fald ifølge Robert Parkers smag - med Pingus. 

Peter Sisseck er født i 1962 og efter to år på vingårde i Frankrig, kom den unge Peter Sisseck i 1980erne til Peter Vinding Diers, der ikke blot var Peters onkel, men også vinmand med slot i Bordeaux. Fra Landbohøjskolen i København havde Peter Sisseck en uddannelse som cand. agro. og målet var at skabe vin i verdensklasse med perfekte druer, hvor naturen gør hele arbejdet. 

Den bedste unge vin fra Spanien

I 1990 kom Peter Sisseck til Ribera del Duero i Spanien for at arbejde som teknisk direktør for vingården Hacienda Monasterio og nogle år senere var erfaringen og virkelysten tilstrækkelig stor til, at Peter Sisseck tog skridtet fuldt ud. Nu skulle han lave verdens bedste vin selv.  

Første punkt var at opstille nogle kriterier for vinen, herunder at det kun var tempranillo druer, en bestemt jordtype og gamle vinstokke. Efter længere tids søgen fandt han præcis det han ledte efter. Lidt nord for Madrid ligger vingården Dominio de Pingus, hvorfra Peter Sisseck skabte en af verdens mest berømte rødvine. 

Den danske vinmager gik radikalt til værks. Blandt andet skar han halvdelen af druerne væk fra klaserne og afskedigede alle, der vidste noget om vin. Peter Sisseck agtede nemlig at gøre tingene på sin egen måde, og orkede ikke endeløse diskussioner om hvordan man burde lave vin. 

Opskriften var dengang som nu sjæl og hjerte frem for teknologi og maskiner, og så i øvrigt at blande sig så lidt som overhovedet muligt. Druerne håndsorteres ude på marken og igen når de er høstet, og den praktiske erfaring er den vigtigste lærermester i vinfremstillingen. Vinproduktionen hos Peter Sisseck er baseret på klassiske kvalitetsbegreber om jordbundsforhold, klima og vinplanten. Blandt andet skal vinstokkene være så gamle som muligt – de er omkring 50-75 år gamle – og de skal helst gro på en sydvendt skråning. Dertil skal udbyttet være lavt, drueudvælgelsen ekstremt selektiv og vinen må ikke klares eller filtreres. 

I marts 1996 indfandt Peter Sisseck sig med et par prøveflasker af den første årgang 1995 hos Corney & Barrow i London, og det var her, at den amerikanske vinguru Robert Parker smagte vinen. I augustnummeret af sit vinmagasin Wine Advocate kaldte Robert Parker Pingus-vinen "den største unge rødvin jeg nogensinde har smagt fra Spanien", og uddelte de nu historiske 96-100 point. Det var et år før vin en eneste af de blot 3.900 flasker af 1995-årgangen overhovedet var kommet i handelen.