Magiske Mosel

- denne guide tager dig igennem områdets særlige jordbund, regelsæt og stile, så du lettere kan navigere i jagten på god Mosel-Riesling.

Mosel er området, der slår tonen an, når det kommer til lette og elegante tyske Riesling’er. Området er smukkere end smukt, men lige så smukt der er, lige så svært og kostbart er det at dyrke de ekstremt stejle skråninger langs Mosel-floden.

Denne guide tager dig igennem områdets særlige jordbund, regelsæt og stile så du lettere kan navigere i jagten på god Mosel-Riesling

Skifer og skråninger

Mosel-floden udspringer i Frankrig, hvor den er kendt som Moselle, og snor sig igennem Tyskland med de skarpeste hårnålesving og stejleste skråninger, som slutteligt flyder sammen med Rhinen.

Mosel er Rieslings hjemmebane og fylde mere end 60% af beplantningen - og det er der en rigtig god grund til. Med de stejle, sydvendte, skifferholdige skråninger ned mod Mosel-floden opfylder Mosel de perfekte betingelser til området, så Riesling kan modne.

Riesling er en drue, som modner sent, hvorfor det er helt essentielt, at den bliver plantet, så den får så meget sol som muligt. Stejle skråninger og genspejling fra floden er med til at hjælpe modningen. Ligeledes spiller den skifferrige jordbund en vigtig rolle, idet skiffer er god til at holde på varmen fra solen og opvarmer vinmarken om natten. Skiffer er ligeledes god til at holde på vandet i de tørre år og giver vinene et helt særligt og genkendeligt mineralsk præg.

Disse aspekter gør, at Riesling får de optimale muligheder for at modne og blive høstet i slut-september eller starten af oktober. Riesling,vinstokkene er ligeledes meget hårdføre, hvorfor de kan klare sig godt igennem vinterens til tider voldsomme kulde med ned til 25 minusgrader.

Skråningerne, der tordner op fra flodbreden, har en hældning på op til 30%, hvilket gør manuelt arbejde i vinmarken til en nødvendighed, idet ingen motoriserede hjælpemidler kan klare de barske omgivelser. Faktisk er skråningerne så stejle, at vinstokkene er opbundet vertikalt frem for horisontalt, hvilket ellers er det normale i vinmarken.   

Smagen af Mosel

Mosel-Riesling varierer fra at være knastør til sød, men den gennemgående faktor uanset tørhed er den ekstremt ranke og raffinerede syre, som gennemborer alle vinene. Denne syre er også det element, som sørger for, at selv tørre vine (trocken) kan tåle en smule mere restsukker end den øvrige europæiske standard (max 4 g/l), hvor den tyske standard er max 9 g/l.

Vinene har typisk noter af citroner, lime, fersken, honningmelon og en flot mineralsk bagkant. Med alderen eller i årgange med meget sollys får vinene også et petroleums præg.

Faktisk er Riesling nok den drue, som bedst kan udtrykke terroir og samtidig bevare sin egen karakter, hvilket er lidt modsat Chardonnay, som er ”winemakers” grape, og som tager form efter sin produktionsmetode (dermed ikke sagt, at Chardonnay ikke udtrykker terroir, men Chardonnay har ikke på samme måde sin egen karakter, som Riesling har).

Forstå de tyske regler

Det kan være voldsomt svært at finde hoved og hale i de tyske vinregler, fordi de er ekstremt komplekse og meget anderledes end dem, man fx kender fra Bourgogne, hvor det er geografien, der er den afgørende faktor. Tysk ”kvalitets”-vin er i udgangspunktet delt i to: Qualitätswein og Prädikatswein. Ingen af disse er bundet op på geografi, men derimod ”mostvægt” - altså sukkerindholdet i mosten. Hvor mark og terroir er, er i princippet irrelevant (ikke i andre tilfælde som VDP vinene).

  • Qualitätswein: Kommer fra et af de 13 vinområder i Tyskland, og man må ikke blande druer mellem områderne. I Tyskland ligger vinområderne så nordligt, at vinproducenterne har lov til at tilsætte sukker (anreicherung) til mosten for at nå en højere alkoholprocent. For alle andre områder end Baden må man tilsætte sukker, så alkoholprocenten stiger 3,5% abv (2,5% i Barden). Denne tilsætning af sukker sker INDEN gæring. EFTER endt gæring må man ligeledes tilsætte ugæret druesaft (süssreserve) for at justere sødmegraden i Qualitätswein. Man arbejder med sødmeindikationerne Trocken, Halbtrocken, Feinherb og Lieblich.
     
  • Prädikatswein: Vine med prædikat har endnu en gang intet at gøre med beliggenhed eller terroir, men er i stedet funderet på mostvægt. Mostvægt er en betegnelse for, hvor meget sukker der er i mosten kontra vand - dette måles i Oechsle. Selvom mosten har et højt sukkerindhold, er dette ikke ensbetydende med, at vinene altid er søde. Fx kan en Spätlese sagtens være gæret tør og ikke fået tilsat ugæret druesaft, hvorved der er tale om en Spätlese Trocken.
     
  • Kabinett: Den laveste kategori i prädikatssystemet med det laveste krav til Oechsle. Modsat Qualitätswein, hvor man gerne må tilsætte sukker for at få alkoholprocenten til at stige, må man ikke dette i Kabinett. Til gengæld må man stadig gerne tilsætte ugæret druesaft efter endt gæring for at justere vinens sødmegrad.
     
  • Spätlese: Her er mostvægten højere, og druerne plukkes senere end hovedhøsten, for derved at opnå et højere sukkerindhold - deraf navnet Spätlese, som betyder sen høst. Igen må man også her tilsætte ugæret druesaft, for at justere sødmegraden.
     
  • Auslese: Denne kategori er den sidste af vinene med prädikat, som må få tilføjet ugæret druesaft for at blive sødet. Auslese er lavet af særligt udvalgte gode druer, som høstes under hovedhøsten. Nogle af klaserne kan være angrebet af botrytis. Her er Oechlse-indholdtet endnu højere end Spätlese, hvorfor vinene er endnu mere koncentrerede både som søde og tørre. Alkoholindholdet skal være mellem 7-11 %.
     
  • Beerenauslese: Igen en endnu højere mostvægt, og om muligt skal druerne være ramt af botrytis (edelfäule), som bidrager med yderligere kompleksitet til vinen. Her er det ikke længere tilladt at tilsætte forsødende ugæret druesaft. Alkoholindholdet skal være mellem 5,5-10%.
     
  • Trockenbeernauslese: Laves på tørrede druer, som alle har været udsat for botrytis. Ekstremt højt sukkerindhold og kompleksitet. Laves kun i ganske særlige år, hvor alle forhold er perfekte.  
     
  • Eiswein: En ganske særlig vintype, hvor man presser frosne druer. Kravene er, at druerne skal være frosne på vinstokken. Druerne plukkes tidligt om morgen en af de første frostdage, hvor temperaturen kommer under -6 grader. Derudover ønsker man ikke botrytiserede druer, hvorfor de alle skal være raske. Fordi sukker har et lavere frysepunkt end vand, er det muligt at presse druerne, således det nærmest kun er sukker og syre, der kommer ud. Dette gør vinen ekstremt balanceret, fordi syreindholdet holder det høje sukkerniveau i skak.

Gode vine fra Mosel

Køb vin fra Mosel her.