Emner: rødvin

Grillsæson: Svinekød og barbecue

De bedste vinanbefalinger til barbecuemarineret svinekød på grillen

Der findes et utal af forskellige grillretter, som involverer barbecue. Du kan gøre din madoplevelse ekstra god ved at vælge en vin, som ikke modarbejder retternes smage, men derimod løfter dem op til et højere niveau.

Barbecuesauce, remoulade og ketchup har masser af sødme. Derfor er det vigtigt, at din vin har passende med sødme – her er der tale om frugtsødme, ikke at vinen i sig selv skal være sød. Frugtsødmen kommer fra velmodne druer.

Et perfekt match til disse amerikansk inspirerede retter er – ikke overraskende – en frugtrig rødvin fra USA med masser af frugtsødme og bløde tanniner.

Tænk Zinfandel eller saftige Grenache-baserede vine. En lækker Ripasso fra Veneto kan også være et godt valg med sine noter af rosiner og tørret frugt. Jeg anbefaler også vine lavet på druen Negroamaro fra Sicilien – her får du en vin, som byder på god fylde, blød frugt og masser af frugtsødme takket være al den sol, som druerne får på øen.

Få opskriften på en god barbecue-skinke her.