Kelley Fox Wines

Oregon

Kelley Fox Wines

Allerede ved første samtale blev vi inspireret af Kelley Fox, som ud fra en biodynamisk filosofi producerer stærkt begrænsede mængder finesserige og lavalkoholiske Pinot Noir-vine fra nogle af Oregons bedste vinmarker.

Og på dette tidspunkt havde vi endnu ikke haft mulighed for at smage vinene!

Men Kelley Fox' ydmyge væsen og hendes lige så ydmyge filosofi til vindyrkningen forførte os straks. At vinene så viste sig at være de bedste fra Oregon, vi til dato havde smagt, var jo så som at skyde papegøjen.

The wines are not any kind of expression of “me” or trying to make them like my favourite producers’ wines and appellations. They are not coaxed or forced into something the vineyards are not… My ego and self are not relevant with my work… and my sole role is that of service. Service to these two beautiful, inimitable places on earth, unlike anywhere else, and service to their wines.
- Kelley Fox:

Siden 2007 har Kelley Fox - først med hjælp fra sin far, Gerson Stearns - lavet vin fra området ved Willamette Valley. Første årgang blev der produceret ca. 700 kasser - og i dag produceres der små 3.000 kasser. Vingårdens størrelse gør, at Kelley stadig selv er involveret i samtlige processer - lige fra høst til flaskning.

Markerne tæller Maresh Vineyard i Dundee Hills, Montmazi Vineyard i McMinnville Foothills og Freedom Hill Vineyard beliggende i “Oregon Coast Range”. Klimaet er begunstiget af kølige nætter og solrige dage.

Vinificeringen er ekstrem traditionel. Ingen tilsætningsstoffer samt plukning af druer og flaskning i forhold til den biodynamiske kalender - og sidst, men ikke mindst spontan- og helklasegæring og lagring på brugte fade. Høsten sker altid tidligt om morgenen, så druerne ankommer kølige og friske til vineriet. Af denne årsag finder man det fx heller ikke nødvendigt med en koldmaceration.

"Alle hidtidige førsteelskere er hermed udskiftet. Intet mindre end årets Oregon-Pinot!... Det smager som Musigny!"
- René Langdahl, Gastro (om Maresh Star-of-Bethlehem 2017)

(Læs også René Langdahls omtale om Kelley Fox i denne artikel på renelangdahl.com)

Det er vine, der skal opleves. For Kelley Fox' vine repræsenterer noget af det reneste og mest elegante udtryk af Pinot Noir, som vi til dato har oplevet fra Oregon - eller for den sags skyld i hele USA! 

"As my scores, here, and in recent vintages suggest, I consider this small producer’s graceful, finely etched Pinots to be among the very best being made in the New World and, for their quality, pricing is a gift."
- Josh Raynolds, Vinous

Læs mere

Kort og godt om Kelley Fox Wines

Område
Oregon, USA

Primære drue:
Pinot Noir

Vinmager:
Kelley Fox



https://www.kelleyfoxwines.com/
17 vare(r)
Side 1 af 1
Produkttype
Pris
Smag
Passer til
Årgang
Drue