Bodegas Forjas Del Salnes

Rías Baixas, Galicien

Bodegas Forjas Del Salnes

Nord for den portugisiske grænse i det nordvestlige hjørne af Spanien laves landets bedste hvidvine. Her i Rías Baixas frembringer de granitholdige vinmarker, som er beplantet med op til hele 200 år gamle vinstokke, nogle exceptionelle, mineralske hvidvine lavet på Albariño og en række lavalkoholiske, elegante rødvine lavet på blandt andet Caíño, Espadeiro og Loureiro. 

Hvis man skulle udvælge områdets mest eftertragtede producent, må det være Rodri Méndez og hans "Forjas del Salnés":

"If anyone qualifies as a cult winemaker in Rías Baixas, then it’s arguably self-effacing Rodri Méndez"
Decanter

"...without a doubt one of the leading producers in the Rías Baixas region of Galicia."
"...A dry Mosel meets Puligny with granite electricity"
Luis Guttiérez, The Wine Advocate

Rodrigo Méndez har i mange år udvekslet erfaringer med den berømte spanske vinmager Raúl Pérez - og får nu lavet begrænsede mængder imponerende elegante vine efter meget naturlige dyrkningsprincipper. Her ønsker man at udtrykke terroirtro vine fra denne unikke beliggenhed tæt ved Atlanterhavet, hvor de tudsegamle vinstokke virkelig får lov at arbejde. 

"Hans Leirana Genoveva 2017 rykker albariño til verdensklasse, op til montrachet og morstein..."
- René Langdahl, Gastro (Om Leirana Genoveva 2017)

Kendskabsgraden til Rías Baixas og Albariño er stadig ret begrænset. For selvom der historisk set er blevet dyrket vin i mange år tilbage, er det først inden for de sidste 30 år, at man virkelig har fået fokus på at lave kvalitetsvine. Også derfor kan vinene på trods af vilde lovprisninger fra anmelderne fortsat anskaffes til fornuftige priser.

Læs mere

Kort og godt om Bodegas Forjas Del Salnes

Område
Rías Baixas, Galicien, Spanien

Primære drue:
Albariño, Caíño, Espadeiro, Loureiro

Område:
Val do Salnés, Rías Baixas

Vinmager:
Rodrigo Méndez

16 vare(r)
Side 1 af 1
Produkttype
Pris
Smag
Passer til
Årgang
Drue