Ocampo Vinos

Ocampo Vinos

Tacoronte Acentejo, Tenerife

Ocampo Vinos

Flertallet forbinder ganske givet Tenerife med sol, ferie og kolde cervezas. Ikke desto mindre har vindyrkning på øen været udført siden 1500-tallet. Faktisk var det øens vigtigste indtægt indtil starten af det 19. århundrede. Altså længe inden turismens indtog.

Nok har der været dyrket vin her i mange år, men kendskabet til vinene har mildest talt været ret begrænset ude i den store verden. Svingende kvaliteter og det faktum, at man alligevel nemt har kunnet afsætte vinen lokalt til turister, har betydet en begrænset andel af eksport og mangel på fokus fra omverdenen (og dermed også vinjournalisterne).

Langsomt begynder der dog at komme international fokus på øens vine, hvor en af foregangsmændene uden tvivl er Jonatan Garcia.

Jonatan er efterhånden blevet en ombejlet vinmand. Selv kommer han fra Tenerife og fik for alvor sin introduktion til vinens verden, da faderen i 2005 besluttede at lave sin egen kvalitetsvin i stedet for blot at sælge druerne videre. Han blev bidt af målet om at lave den bedst mulige vin. Dermed blev domænet Suertes del Marques skabt - og sidenhed stor-rost på den internationale vinscene.

“That’s when I became more and more interested, initially out of necessity because I wanted to do things well, but wine hooks you in such a way that in the end it becomes your passion and obsession. I left my job to devote myself completely to wine.”
- Jonatan Garcia

Efterfølgende blev Jonatan kontaktet af den tidligere fodboldspiller (verdens- og europamester David Silva), som efter en begejstring over at have smagt Jonatans vine spurgte, om han kunne hjælpe ham med at lave vin på naboøen Gran Canaria, hvor David selv kommer fra. Med investering fra ham blev Bodegas Tameran så skabt, og begge domæner er i dag at betragte blandt de ypperste på de kanariske øer – og for den sags skyld i Spanien.

“Suertes del Marqués, from the Orotava valley in Tenerife, have together with Envínate revolutioned the Canary Island's wine scene.”
- The Wine Advocate

Nu er turen så kommet til Ocampo Vinos på hjemlandsøen Tenerife – ikke langt fra Suertes del Marques, hvor hele eventyret startede. Her har et gammelt vinhus allieret sig med Jonatan for på sigt at forandre stilen. Dette startende med en separat og langt mere kvalitets-minded serie af vine, hvor første årgang var 2022.

Markerne tæller øens nordligt- og højtbeliggende af slagsen, hvor stabilt, men relativt køligt vejr sikrer en lang modningsperiode. Vi er i Tacoronte Acentejo-området, som er beliggende på skråningerne nordvest for Spaniens højeste bjerg - vulkanen Teide. Her står gamle, upodede vinstokke (vinlusen kom aldrig til Tenerife) plantet på næringsfattig, vulkansk jordbund, der sammen med klimaet kan frembringe uhyre elegante, terroirtro og dermed stenede vine.

De ”nye” Ocampo-vine er af den type, som virkelig giver en på AHA-opleveren. Kæmpe vine, som flertallet slet ikke ville tro, der kunne produceres i Spanien!

Læs mere

Kort og godt om Ocampo Vinos

Område
Tacoronte Acentejo, Tenerife, Spanien

Vinmager:
Jonatan Garcia

Primære druer:
Listán Blanco
Listán Negro
Vidueño Blanco
Vijariego Negro

 



https://www.instagram.com/ocampo_vinos/
4 vare(r)
Side 1 af 1
Produkttype
Pris
Smag
Passer til
Årgang
Drue