Weingut Jakob Schneider

Nahe

Weingut Jakob Schneider

Weingut Jakob Schneider har til huse i den idylliske by Niederhäusen, hvor de ligger omringet af nogle af de bedste vinmarker i Nahe. Det er et historisk domæne, der siden 1575 har dyrket vin på de stejle skråninger fra de kendte marker som fx Hermannshöhle, Felsensteyer og Klamm. Her ejer de 18 hektar, hvor mere end 80% består af Riesling. Riesling-vinene frembringer på smukkeste vis de fantastiske markers unikke terroir. Stilen er frisk og stringent, hvorfor vinene både udstråler elegance, charme og en uhyre ren mineralitet. 

Hermannshöhle er Nahes mest kendte vinmark. Her ejer Jakob Schneider ca. 2 ha sydvest-vendte parceller med stort indhold af vulkansk sten og grå skifer. Hermannshöhle frembringer generelt imponerende rene og afbalancerede Riesling-vine med et stort lagringspotentiale. Klamm er en lille vinmark plantet i 1939 beliggende lige øst for Hermannshöhle. Jordbunden består her af en større andel af porfyr, som er rig på malm. Et lidt varmere område end Hermannshöhle med hurtigere modning, som især gør marken anvendelig til de sødere vine. Felsensteyer er beliggende på den anden side af Niederhäusen. Marken har en stor andel af Melaphyr og nyder godt af den omkringliggende klippe. 

De seneste år er der sket stor udvikling på vingården. Dette især på grund af den unge Jakob Schneiders tilbagevenden til vingården efter sine studier i Geisenheim. Der arbejdes så naturligt som muligt med størst mulig respekt for naturen. Dette medfører eksempelvis spredning af organisk humus jord for at absorbere og tilbageholde vand, spontangæring mv.

Ikke uden grund er Jakob Schneider da også kåret som "Aufsteiger des Jahres" (årets højdespringer) af det tyske vinmagasin Gault Millot i 2017. 

 

Kort og godt om Weingut Jakob Schneider

Område
Nahe, Tyskland

Primære drue:
Riesling



https://www.schneider-wein.com/
9 vare(r)
Side 1 af 1
Produkttype
Pris
Smag
Passer til
Årgang
Drue
Kontakt
JYSK VIN ApS
Østre Boulevard 29
8930 Randers NØ, Danmark
CVR: 10 10 02 24
Mail: jyskvin@jyskvin.dk
Tlf: 86 40 44 44
Åbningstider butik
Man-fre: 09:00-17:00
Lørdag: 10:00-13:00
Søndag: Lukket