Vin fra Galicien

Vin fra Galicien

Rias Baixas, Ribeiro og Valdeorras - når fordomme om spansk vin forstummer

Selvom følgende heldigvis forekommer i mindre og mindre grad, hører vi stadig udtrykket; ”Jeg kan ikke lide spansk vin” … Den efterfølgende sætning indeholder dernæst ord som ”Rioja” og ”fad.”

Historiens fejltagelser er vel at mærke ikke sådan at ryste af sig. Slet ikke, når det gælder de spanske vine. Men er der ét sted i Europa, hvor der sker noget på den vinmæssige front pt, er det i Spanien!

Rioja er nemlig ikke nødvendigvis ensbetydende med overdrevent fadbrug mere. Det varme La Mancha og for den sags skyld Priorat kan i dag også frembringe letløbende og elegante vine, som ikke nødvendigvis skal spises med kniv og gaffel. Og det barske Galicien er kommet på banen med syngende elegante vine med både sprødhed og finesse.

Spansk vin er slet ikke sort/hvidt. Og hvis man troede, at man kendte stilen i de spanske vine - kan man derfor godt tro om igen. For alsidigheden er i disse tider enorm - og hvor er det da bare befriende.

Spaniens vilde afkrog

Et af de steder, hvor de spanske vine den seneste årrække virkelig har skilt sig ud, er i Galicien. Kender man sin spanske geografi, ved man, at klimaet i Spanien generelt er meget varierende.

Et af yderpunkterne er det lidt glemte nordvestlige hjørne af Spanien, hvor moderate temperaturer og massive mængder regn skaber nogle vinmæssige atypiske vækstbetingelser, som forekommer helt anderledes end det, som man typisk forbinder med spansk vinproduktion.

Regionens mest kendte område er Rias Baixas. Her står Albariño-stokkene typisk plantet i granit tæt ved kysten og opbundet via pergola-metoden. Dette for at skabe ventilation i de fugtige omgivelser og på den måde undgå svampesygdomme.

Forjas del Salnes - topproducenten fra Rias Baixas

En af topproducenterne er Forjas del Salnes, som fra op til 200 år gamle vinstokke laver nogle af Spaniens mest eftertragtede hvidvine. Sprøde og skarpt fokuserede hvidvine, der nærmest kan minde om en stor tysk rieslings møde med en stor hvid Bourgogne. The Wine Advocate har da også bemærket dette, hvorfor topvinene fra Forjas del Salnes nærmest bliver anmeldt på samme niveau, som verdens mest eftertragtede hvidvine. Dog stadig til en helt anden pris - og med stor efterspørgsel til følge.

Læs mere om Forjas del Salnes

Smag på Rias Baixas

Mindre kan også gøre det, for basisvinen (som der reelt ikke er meget ”basis” over) er bare et imponerende hvidvinskøb. Lidt længere inde i landet findes en række andre kendte regioner som fx Ribeiro og Valdeorras, hvor man kan finde fremragende vine til prisen, som ikke nødvendigvis laves på Albariño.

Mindre kendte druer som Godello og Treixadura finder også plads i vinene, som typisk brillerer med madvenlige, elegante og syrefriske vine.

Galicisk vin kommer stormende som aldrig før. Og hvis du ikke allerede har prøvet disse, så ...

Andre gode vine fra Galicien

Bliv klogere på vinene fra Galicien
- hør Radiotekets podcast "Vin for begyndere" her:

Køb vin fra Galicien her