Gigondas

I skyggen af bjerge - og Châteauneuf-du-Pape

På dramatisk vis tårner de skarpe, hajtands-lignende bjerge Dentelle de Montmirail sig lodret op i luften her ca. 20 km nord-øst fra det sydlige Rhônes mest efterspurgte appellation, Châteaneuneuf-du-Pape.

Bortset fra en stor andel runde og rødbrune sten byder Châteauneuf-du-Pape mildt sagt ikke på den vilde dramatik – heller ikke højdemæssigt. Det kan man derimod ikke sige om vinmarkerne ved “Dentellerne” i Gigondas. Her ligger de højest beliggende af slagsen for fødderne af de skarpe tinder, hvor de nyder godt af både skygge og udsigten til det lige så dramatiske Mount Ventoux i det fjerne. Det “skaldede” bjerg, som det også kaldes. Her hvor Tour de France-ryttere er faldet – en enkelt endda død. En skæbne, som mange af de romere, der i sin tid plantede vinstokkene i Gigondas, også har lidt. 

At stå i skyggen er ikke nødvendigvis dårligt

På trods af at Gigondas fører på “dramatik-point,” har appellationen dog altid stået i skyggen af Châteauneuf-du-Pape. Også til trods for at en sammenligning af de to vine vel ikke rigtigt giver mening. For på trods af nærmest identisk druesammensætning er terroiret nemlig vidt forskelligt fra Châteauneuf-du-Pape.

Højder, skygge fra Dentellerne og ikke mindst den kalkstensprægede jordbund byder typisk på en helt anden type vin. Den voldsomme Mistral-vind raserer også her, hvor den maser sig ind langs Dentellerne og skaber en kølende effekt. Alle disse egenskaber medføder generelt en skarpere og mere fokuseret vin med mere udtalt læskende syre. Typisk mere rødfrugtet og slankere end berømtheden mod sydvest. Javel, der er jo også forskellige stilarter her. Dalen vest for selve byen er eksempelvis varmere – og andelen af den mere varmekrævende og mørkere Mourvèdre-drue, som mange krydrer deres Grenache- og Syrah-dominerede Gigondas med, er her mere udtalt. Så afhængigt af vinbøndernes marker og blanding er der selvfølgelig ikke regler uden undtagelser.

Skyggen fra Dentellerne kan her i det varme, sydlige Rhône derfor sagtens være en fordel, da det bidrager til en længere vækstsæson og bibeholdelse af druernes friske syre. Alligevel er “skyggen” i forhold til Châteauneuf-du-Pape jo heller ikke nødvendigvis dårligt – for os forbrugere, vel at mærke. I Gigondas er det nemlig fortsat muligt at finde rasende gode køb. Fx hos Domaine La Bouïssiere.


Kalkstensholdig vinmark for fødderne af Dentellerne.

Gigondas, der smager af Gigondas

Domaine La Bouïssiere laver vin fra højderne. Traditionel og terroirtro Gigondas, som hovedsageligt er frembragt fra de “hvide,” kalkstensrige marker plantet med ryggen til Dentellerne.

Vingården drives i dag af brødrene Faravel. Her sværger Thierry og Gilles Faravel til den traditionelle form for vindyrkning, hvor det hårde arbejde foregår i marken. Holdningen er, at Gigondas skal have friskhed og finesse. Og derfor benytter man sig da også typisk af helklasegæring, længevarende maceration og lagring på store, gamle fade.

Det er elegant og en friskere Gigondas-stil. Usminket Gigondas, der smager af Gigondas!

Hør Thierry Faravel fra Domain la Bouïssiere fortælle om Gigondas:


Smag på Gigondas: