- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Af Cecilia Martinez Søndergaard
Uanset hvor det kommer fra, synes jeg, at det er en rigtig god idé – ikke kun sundhedsmæssigt, men i høj grad også smagsmæssigt. Og jeg synes især, at de grove vintergrøntsager – såvel bagte som i salater – er fremragende til at give ekstra bid til de traditionelle julefrokostretter.
Jeg kan hurtigt foreslå nogle små salater, som kun tager ganske få minutter at sammensætte, og som nemt kan pifte julebordet op:
- Finthakket rødkål, hakkede pekannødder, tørrede tranebær, lidt ahornsirup og citronsaft
- Jordskokke (skralden børstes, skæres i papirstynde skiver), ristede solsikkekerner, æbler i tynde skiver, lidt icebergsalat. Dressing: olivenolie og citronsaft, salt og peber
- Grønne linser (kogt i ca. 15 min.), rucolasalat, hakkede ristede valnødder. Dressing: stærk sennep, olivenolie, citronsaft, havsalt og peber.
- Rodfrugt-”spaghetti”: lav lange strimler af gulerod, pastinak og persillerod med et mandolinjern og skær dem i spaghettitynde stave. Blancher og afkøl dem og lav en dressing af olivenolie, eddike, honning, salt og peber. Drys med friskhakket salvie og rosmarin.
- Finthakket grønkål med ristede mandelflager, frisk persille, granatæblekerner og tynde skiver kumquats (med skrald). Dressing med honning, citronsaft og olivenolie.
Eller nogle bagte grøntsager såsom:
- Bagte søde kartofler (skralden børstes og beholdes. Skær i stykker og dryp med olivenolie, honning og tørret timian)
- Rodfrugter i store stave. Drysses med lidt semolina (også kendt som polenta eller majsgryn – ellers brug rugmel, hvis ikke du kan finde det) og steges i ovnen med ande- eller gåsefedtet.
- Bagte rødbeder i stykker drysses med sesamfrø og kokoschips
Du kan også finde inspiration i min fine julesalat, som er smækfyldt med gode sager, bl.a. pinjekerner og granatæbler. Julesalaten er supersprød og samtidig lidt bitter. Derfor putter jeg også æbletern og appelsin i for at give et lækkert modspil – du kan selvfølgelig også bruge klementiner eller den frugt, du har lyst til.