Alvar de Dios

Alvar de Dios

Toro & Arribes del Duero

Alvar de Dios

At lave vin fra ukendte Arribes del Duero og det så vin-brutal-berygtede Toro lyder ikke som den bedste opskrift, såfremt man vil opnå stjerner på skulderen og storsalg af mere elegante og afbalancerede vine.

Ikke desto mindre er det netop her, at Alvar de Dios efterhånden har fået stjernestatus for at frembringe sine yndefulde og terroirtro vine, der forekommer totalt atypiske for området. Man kan vel nærmest sige, at Alvar de Dios har genopfundet ”det gamle” Toro og sat Arribes del Duero på verdenskortet.

Alvar de Dios can be considered the pioneer in the new wave of Arribes producers.
- Luis Guttierez, The Wine Advocate

For fans af de sorte powervine er han en slags enfant terrible.

For tilhængere af de mere elegante vine og for områdets vin-forandring nærmer han sig heltestatus. Som kældermester hos Bodegas Marañones i Sierra do Gredos og ven af områdets andre ”rebeller” Fernando Garcia (Marañones ) og Dani Landi (Comando G) har de tre dog nærmest formet en trekløver for forandringen af områdernes vine.

”Alvar de Dios vender nærmest Toro på hovedet.”
- René Langdahl

Under sin ansættelse hos Marañones arvede Alvar de Dios ’Aciano’. En højtbeliggende og sandholdig vinmark med uhyre gamle, upodede Tempranillo-stokke ved El Pego i Toro.

Herefter tog det fart.

Året efter blev den lille og forladte Vagüera på ca. 0,5 ha opkøbt. En fascinerende mark beliggende i ca. 950 meters højde og beplantet med et virvar af hvide sorter, som menes at være plantet i 1921 på en jordbund af både sten og rødt ler med underliggende kalksten. Marken er beliggende ved El Maderal lige syd for grænsen til Toro, hvilket efterfølgende fik Alvar til at opsøge marker ved det nærbeliggende Arribes, hvor de stejle granit- og sandholdige skråninger med det store indhold af mica kan få de gamle lokale druesorter til at udtrykke en helt særlig elegance og friskhed.

Det er netop her, at Alvar laver sine andre enkeltmarksvine som Las Vidres og Yavallo samt den hyper-elegante Camino de los Arrieros

Atypiske spanske vine, som bør opleves.

These are fresh wines with good acidity; they are a different, more elegant style of Toro. A name to follow.
- Luis Guttierez, The Wine Advocate

Læs mere

Kort og godt om Alvar de Dios

Område
Toro & Arribes del Duero, Spanien

Vinmager:
Alvar de Dios

Primære druer:
Tempranillo
Doña Blanca
Bastardo
 



http://alvardedios.com/en/
10 vare(r)
Side 1 af 1
Produkttype
Pris
Smag
Passer til
Årgang
Drue