- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Paco & Lola
Paco & Lola er med mere end 400 medlemmer og 200 ha. det største koorporativ i Rias Baixas. Nærmere bestemt i Val do Salnés, hvor også Forjas del Salnes laver størstedelen af deres eftertragtede vine fra.
I 2005 gik en stor sammenslutning af producenterne i Rias Baixas sammen om at fremme kendskabet til vinene her i det barske og regnvåde område ved kysten nord for den portugisiske grænse. Og dermed blev kvalitets-koorporativet, Paco & Lola, skabt.
På trods af at området er garant for nogle af landets største hvidvine, er kendskabsgraden til Rías Baixas og druen Albariño faktisk stadig ret begrænset. For selvom der historisk set er blevet dyrket vin i mange år, er det først inden for de sidste 30 år, at man virkelig har fået fokus på at lave kvalitetsvine. Og derfor kan vinene på trods af vilde lovprisninger fra anmelderne fortsat anskaffes til fornuftige priser.
Især her hos Paco & Lola, hvor pris og kvalitet bare hænger imponerende flot sammen.
Paco & Lolas målsætning er kvalitet frem for alt. Derfor er der vedtaget strenge krav, som hver enkelt medlem skal overholde for at kunne levere druer. Derudover er bæredygtig vindyrkning i højsædet, hvorfor Paco & Lola da også er medlem af ”LIFE + Atlantic Vineyards-projektet”. Et projekt, hvor medlemmerne bl.a. forpligter sig til at minimere brugen af kemi.
Kort og godt om Paco & Lola
OmrådeGalicien, Spanien
Druer:
Albariño
Godello
Områder:
Rias Baixas
Valdeorras
https://pacolola.com/