Lionel Gosseaume

Lionel Gosseaume

Touraine

Lionel Gosseaume

I hjertet af Loire ligger Touraine, hvor Lionel Gosseaume er et velkendt navn.

Lionel er vokset op blandt vinstokke og gærringskar i netop Touraine, hvor både far og farfar var vinbønder - dog valgte Lionel et helt andet liv langt fra vinen, indtil han i en alder af 37 år i 2007 blev draget tilbage til sine rødder. Sidenhen købte han sin egen ejendom et stenkast fra forældrene. Ejendommens tidligere ejer, Jean-Claude, arbejder fortsat på ejendommen og videregiver alt, hvad han har erfaret igennem et livslangt arbejde i vinmarken til Lionel. 

Ejendommes vinstokke er 25 år i gennemsnit og gror i en jordbund, der lokalt kaldes ”Sables de Sologne”. Denne jordbundstype er ekstremt nærringsfattig og består hovedsagelig af sand, ler og silt. Kombinationen sikrer rankhed og mineralitet i vinene. Vinmarkerne ligger placeret på plateauet omkring Oisly, hvor Sauvignon Blanc stortrives.

Touraine er kendt for sine sprøde og friske Sauvignon’er og Gamay baserede vine. Hertil falder Lionels vine perfekt ind, idet alle er båret af en friskhed, der skriger Touraine. Lionel producerer 75% Sauvignon Blanc og 20% Gamay samt en meget lille andel lokale druer, Menu Pineau og Meslier-Saint-Francois. 

Læs mere

Kort og godt om Lionel Gosseaume

Område
Touraine, Frankrig



https://www.lionelgosseaume.fr/
5 vare(r)
Side 1 af 1
Produkttype
Pris
Smag
Passer til
Årgang
Drue