Hjemmelavede gourmet-burgere med tomater og spinat
Hjemmelavede gourmet-burgere med tomater og spinat
"""

Hjemmelavede gourmet-burgere med tomater og spinat

Opskrift af:
45 minutter
Antal personer: 4
Nogle gange opstår der en ny yndlingsret ud af et forsøg. Denne gang har jeg forsøgt at forene familiens ønske om burger med mit ønske om grøntsager og sundhed på bordet. Og det var et hit. Idéen er, at man laver en "sofrito" med løg, hvidløg og tomater - og kommer spinat i til sidst. Kom det i dine grillede burger og nyd et virkelig godt glas frugtrig rødvin med masser af frugtsødme. Så er lykken sikret.
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 800-1000 g hakket oksekød (de resterende grillede hakkebøffer kan fryses)
  • salt
  • peberblanding
  • paprika
  • 3-4 skiver emmentalerost eller fx Leerdammer
  • ca. 400 g friske spinatblade
  • nogle kviste friske krydderurter, fx oregano
  • 2 store bøftomater
  • 2 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • evt. ½-1 mild chili
  • sennep (gerne Arffmanns)
  • evt. lidt chilisauce (fx sambal oelek)
  • 4-6 gode burgerboller

Fremgangsmåde

Lav burgerbøffer på ca. 100-150 g hver. Et tip til nemt at forme ensartede bøffer er at lave en rund klump, lægge den på et bræt, lægge et stykke madpapir ovenpå og presse godt ned med bagsiden af en desserttallerken mod kødklumpen. Vupti, så har du en flot formet burgerbøf.

Sådan laves en sofrito
En sofrito er en vigtig base i det spanske køkken. Hak løg og steg det ved lav varm på en pande med olivenolie. Løget skal være gennemsigtigt, da det danner en god smag. Undgå, at det bliver brunt. Efter nogle minutter tilsætter du et presset hvidløg og derefter de hakkede tomater. Fortsæt med at stege ved lav varm i 8-10 minutter. Drys med salt. Så har du en sofrito, som kan bruges som base i mange retter. Har du lyst, kan du tilsætte den friskhakkede chili. Lige før serveringen varmer du den op igen og kommer den store bunke spinat ovenpå, som falder hurtig sammen. Pynt med friske krydderurter.

Burgere
De rå burgerbøffer krydres med salt, peberblanding og paprika og grilles. Kom et stykke ost på hver burger, når bøfferne vendes. Flæk og rist burgerbollerne godt.

Sådan laves du gourmet-burgere
Start med en bollebund, smør med et lag sennep. Kom et par store skefulde rygende varm tomat/spinat-blanding (sofrito) ovenpå, læg bøffen med ost ovenpå, dryp lidt chilisauce på og til sidst bollens top. God appetit!