Weingut Paul Schumacher

Ahr

Weingut Paul Schumacher

Weingut Paul Schumacher er en lille og forholdsvis ny producent i Ahr, hvor man fra små 5 ha stejle skifer-skråninger med gamle vinstokke primært producerer rødvine på Spätburgunder (Pinot Noir). 75% af vinstokkenes alder er mellem 40-70 år gamle, mens nogle er helt op til 85 år gamle. 

Schumachers vine bærer mildest talt ikke præg af at lefle for det brede publikum. Paul prioriterer det hårde arbejde i marken og producerer vine på sin helt egen måde, hvilket resulterer i en særdeles burgundisk, finesserig og lagringsværdig stil, som nørder vil tiljuble, men som folk med hang til voluminøse powervine nok ærlig talt vil rynke lidt på næsen over.

Markerne dyrkes efter naturlige principper og en traditionel filosofi i kælderen. Lave høstudbytter med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Vinificeringen foregår med en spontangæring på åbne gæringskar startende med en koldmaceration i ca. 4 dage og en efterfølgende gæring i 8-10 dage. Lagringen foregår derefter på mindre, brugte barrique, da man absolut ikke ønsker at overgøre vinene med fadpræg. 

Resultatet er ærlige og komplekse vine, som brillerer med ynde og elegance frem for bredskuldret power.

Kort og godt om Weingut Paul Schumacher

Område
Ahr, Tyskland

Primære drue:
Spätburgunder (Pinot Noir)

Vinmager:
Paul Schumacher

Område:
Ahr



https://www.weingut-ps.de/
5 vare(r)
Side 1 af 1
Produkttype
Pris
Smag
Passer til
Årgang
Drue