- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Udskriv opskrift
Ingredienser
Stegt flæsk
- Typisk 4-5 skiver flæsk per person. (Eller efter behov)
Persillesovs
- 5 bundter økologisk persille
- 0,5 l letmælk
- 2 store spsk. smør
- 2 store spsk. mel
- Salt og friskkværnet peber
Tilbehør
- Nye danske kartofler, hvis de er tilgængelige
- Salt
- Evt. lidt ekstra persille
Fremgangsmåde
Opskriften er venligst udlånt af Mad & Monopolet. Mad & Monopolet er stiftet af den tidligere ”Gastromand” Mads Schytte.
Se Mad & Monopolets detaljerede opskrift på stegt flæsk med persillesovs her.
Persillesovs
- Smelt smørret i en gryde ved lav varme.
- Tilsæt mel og rør det godt sammen.
- Tilsæt mælk lidt af gangen.
- Fjern bunden fra alle persillebundterne og skyl bundterne.
- Blend dem sammen i en skål med ca. 1 dl mælk.
- Tilsæt blandingen til sovsen.
- Rør, indtil alt mælk er tilsat.
- Nu skal det gennemkoges i omkring 10 min. - ellers kommer mel-smagen ikke ud.
- Hak alt persille og tilføj det.
- Kog sovsen i yderligere 10 min og smag til med salt og peber.
Husk at røre, ellers brænder sovsen meget nemt på.
Stegt flæsk i ovn
- Tænd ovenen på 200 grader varmluft.
- Læg dit flæsk på en bageplade med bagepapir og kom det i ovnen i ca. 40 min.
- Du kan evt. vende det undervejs.
- Læg mærke til, at flæsket steger lidt videre, når det kommer ud, så stop 5 min før du mener, at det er sprødt nok. - Læg det på køkkenrulle og server straks.
Stegt flæsk på panden
- Varm én eller flere pander op til middelhøj varme.
- Steg flæsket omkring 5 min. på hver side, alt efter hvor sprødt du ønsker det.
- Læg det på køkkenrulle og server straks.
Tilbehør
- Bring en stor gryde med letsaltet vand i kog.
- Kog kartoflerne i ca. 8 min.
- Sluk for dem og lad dem trække i vandet ca. 8 min.
- Prik i dem og tjek, at de er færdige.
- Sådan koger du den perfekte kartoffel.