Julekage med marcipan og chokolade
Julekage med marcipan og chokolade
"

Julekage med marcipan og chokolade

Opskrift af:
80 minutter
Antal personer: 8
Fantastisk opskrift på julekage med marcipan, appelsin, blandede nødder og chokolade. Du kan lave den hele året rundt, blot udelade julekrydderierne.
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 3 æg
  • 150 g sukker
  • 75 g blødt smør + til formen
  • 1 appelsin – skal og saft
  • 150 g blandede nødder (hasselnødder, valnødder, mandler, pistacie)
  • 300 g ren, rå marcipan
  • 150 g god mørk chokolade
  • 1 tsk. bagepulver
  • evt. lidt julekrydderier (kanel, kardemomme, nellike, muskatnød, vanilje, osv.)

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 160 grader. Smør en springform med smør - kom evt. bagepapir i bunden.

Hak nødder og chokolade fint og bland det sammen. Du vælger selv dine favoritnødder og kan evt. krydre kagen yderligere med julens krydderier.

Riv marcipanen på et råkostjern. Riv appelsinskallen af og pres saften ud. Pisk æg og sukker luftigt. Bland dernæst marcipanen i og rør den jævn. Bland de øvrige ingredienser i og rør dejen jævn. Hæld dejen i springformen og bag kagen i ca. 45 min. Husk at lade kagen afkøle, inden formen fjernes.

Servering: Drys kagen med flormelis – klip evt. små skabeloner med hjerter eller stjerner og læg på kagen, inden den drysses, og fjern dem så forsigtigt.

Servér kagen til kaffen med lidt flødeskum til eller brug den som dessert med appelsinsalat og en god vaniljeis til.