- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Ingredienser
- 1 kg fine, små nye kartofler med skræl
- 200 g baconskiver
- 2 mellemstore rødløg i tern
- ½ liter cremefraiche 18 %
- 2 tsk. havsalt
- 1 tsk. friskkværnet peber
Pynt: hakket purløg
Fremgangsmåde
Kog de små nye kartofler hele og med skræl (tjek dem efter 15 min.). Hæld vandet fra og lad kartoflerne køle lidt ned. Er de for store, kan du halvere dem, men af en eller anden grund smager salaten bedst med små hele kartofler!
Steg baconskiverne, til de er sprøde. Du kan stege dem på en bageplade med bagepapir i ovnen ved 190 grader, indtil de ser sprøde ud (ca. 10 min.). Tag dem ud og læg dem på et stykke køkkenrulle. Når de har kølet ned, kan du nemt smuldre baconskiverne. Sæt dem til side.
Kom rødløg i tern i en skål sammen med cremefraiche, salt og peber, og rør forsigtigt kartoflerne i. Dette kan med fordel forberedes dagen før, da salaten smager endnu bedre efter en dag.
Pynt med masser af hakket purløg og det smuldrede bacon lige før servering.