Vinproduktion i Frankrig menes at være startet for mere end 2.500 år siden og omfatter alle aspekter af vine, lige fra de helt almindelige bordvine til nogle af verdens absolut bedste, mest prestigefyldte og dyreste vine. De helt store og verdenskendte vine udgør mindre end fem procent af produktionen, og en stor del af de franske vine er ganske almindelige bordvine.
Hæderkronede distrikter, sagnomspunden fransk vin og en placering som verdens største vinproducent gør Frankrig til verdens vinland nummer 1. Men klimaforandringer og ændrede forbrugsvaner har sat førerpositionen under pres.
Frankrig har altid haft en ganske særlig position i vinens verden. For millioner af mennesker er et godt glas vin ensbetydende med et glas fransk vin. Hvert år producerer de franske vingårde mere end seks milliarder flasker vin, og det er ikke mindst de fornemme, franske vine, der stjæler rampelyset når samlere skal prioritere deres indkøb til vinkælderen.
Der er flere årsager til denne position. Intet andet land byder på så bred en vifte af forskelligartede franske vine, hvilket blandt andet skyldes de store klimatiske forskelle fra region til region i Frankrig. Samtidig har en lang række internationalt kendte og anerkendte druesorter deres oprindelse i Frankrig, der har adskillige hundrede års erfaring i vinfremstilling. Og Frankrig har i lang tid været foregangsland og inspiration for vinmagere i blandt andet USA, Chile, Australien og andre oversøiske lande. Her fremstilles i mange tilfælde vin med Frankrig som det store forbillede.
De var ikke mindst de vinglade romere, der gjorde meget for at højne vinens kvalitet og udvikle nye teknikker, når det gjaldt vinproduktion. Og det var dem, der for alvor udbredte kendskabet til vinfremstilling i store dele af Europa i takt med Romerrigets udbredelse. Mens romerne underlagde sig stadig større landområder på europæisk jord, plantede de vinstokke og spredte deres vinøse viden, også i Frankrig.
Frankrig - Verdens største vinland
Frankrigs stolte vintraditioner har afspejlet sig i befolkningens forbrug, men det er i de senere år faldet markant. I 1965 var det gennemsnitlige forbrug af vin hos den voksne del af Frankrigs befolkning således på 160 liter vin årligt. I dag er det forbrug styrtdykket til blot 57 liter - svarende til et fald fra tre glas vin dagligt til blot et enkelt. Men skønt franskmændenes forbrug af vin har været markant faldende, så har de franske vinbønder et langt større problem, nemlig at produktionen er for nedadgående.
Frankrig og Italien har i mange år kappedes om at være verdens største vinland målt i producerede mængder, og "titlen" skifter ofte ejermand.
De franske vindistrikter
Fransk vin havde længe et godt ry, men i starten af 1900-tallet blev de franske vinmarker ramt af sygdomme og en global økonomisk krise samt Første og Anden Verdenskrig bidrog til nedturen sammen med stigende konkurrence fra andre vinproducerende lande.
For at beskytte kvaliteten etablerede man i 1935 et kvalitetssystem kaldet Appellation d'Origine Contrôlée, der fastsætter nærmere regler for de franske vine. Oprindeligt var AOC en rent geografisk betegnelse, der fastslog, at vinen virkelig kom fra det område, som fremgik af etiketten, men siden da har man udvidet med yderligere kvalitetskrav og strenge regler omkring tilladte druesorter, opbinding af vinstokke, arbejdsgangen i vinmarkerne, produktionsmetoder og andre forhold.
Omkring 70 procent af fransk vinproduktion er rødvin eller rose, mens knap en tredjedel af hvidvin, der produceres i en lang række vindistrikter i Frankrig. Blandt disse findes er Savoie, Provence, Korsika, Jura, Normandiet og Picardy, men ikke alle er officielle regioner længere. Det største område målt i hektar og produktion er Languedoc-Roussillon, og denne region fremstilles en stor del af Frankrigs billigere vine.
I Loire området produceres der især hvidvin i distriktet, der strækker sig langs Loire-flode i det centrale og vestelige del af Frankrig ud mod Atlanterhavet. Loire er blandt andet kendt for sine hvidcine som Sancerre og Pouilly-Fumé.
Et af de mest kendte distrikter i Frankrig i Champagne, der ligger i den nordlige del af landet, omkring 125 kilometer vest for Paris. Navnet Champagne er afledt af det franske "campagne", der betyder "ude på landet" og det er især munken Dom Pérignon (1638-1715), der er kendt for sit bidrag til udvikling af den mousserende vin fra Champagne, hvor der hvert år skabes nogle af verdens fineste og dyreste bobler.
Alsace
Et af de meste kendte distrikter ligger i den østlige del af Frankrig, lige på den anden side af den tyske grænse, nemlig Alsace. Området findes ved floden Rhinen og distriktets placering lige ved grænsen gør, at de franske vine har mange træk tilfælles med tyske hvidvine. Udover sine idylliske landsbyer med bindingsværkshuse og hyggelige torve er Alsace berømt for sine hvidvine fremstillet på druerne Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris, Pinot Blanc, Muscat og Sylvaner. Derudover fremstilles der lette rødvine på druen Pinot Noir.
De grønne druer i Alsace giver meget karakterfulde og forskelligartede vine. De bedste hvide vine fra Alsace må tilføje Grand Cru til etiketten. Kendt er også Crémant d'Alsace, der er mousserende vine lavet efter Champagne-metoden. Disse er tørre og friske, og typisk betydeligt billigere end Champagne.
Bordeaux
Bordeaux-distriktet gennemskæres af floderne Dordogne og Garonne, der forenes i floden Gironde, der løber ud i Atlanterhavet og hele vejen langs flodernes bredder ligger vinmarkerne. Bordeaux er langt overvejende en region med rødvine og distriktet er kendt for store slotsvine som Château Lafite-Rothschild, Château Latour, Château Mouton-Rothschild, Château Margaux, Château Pétrus, Château Le Pin fra Pomerol og Château Haut-Brion. Sidstnævnte er det ældste i Bordeaux og har fungeret som vinslot siden 1423.
Normalt er rødvinene fremstillet på Cabernet Sauvignon, Merlot og til tider også Cabernet Franc. De bedste Merlot-vine kommer fra Saint Emilion, Pomerol og de andre franske vinmarker på højrebred i Bordeaux distriktet. Cabernet Sauvignon indgår især i de store vine fra Bordeauxs venstrebred med blandt andet Pauillac og Margaux. I de bedste årgange går mange af disse slotsvine til skyhøje priser til samlere verden over. Priser på over 10.000 kroner per flaske er ikke ualmindeligt for de gode årgange af vine fra de bedste slotte.
Kun omkring 15 % af vinen fra Bordeaux er hvidvin, der typisk fremstilles på druesorterne Sauvignon Blanc og Sémillon. Blandt hvidvinene er Bordeaux kendt for søde hvidvine, herunder Sauternes-vine som Château d'Yquem.
Bourgogne
Distriktet Bourgogne er kendt af de fleste og strækker fra Chablis i nord til Beaujolais i syd. Det er et langt, smalt distrikt, hvor vinmarkerne nærmest er et kludetæppe af små appellationer og jordlodder og der fremstiles et hav af forskellige vine i distriktet, ofte kun små mængder.
Bourgogne inddeles normalt i fire primære områder i form af Cote de Nuits, Cote de Beaune, Cote Chalonnaise og Maconnais. I den nordligste del af Bourgogne finder man området Chablis, der især er kendt for fransk hvidvin. Yderligere findes der Beaujolais i den sydlige del af Bourgogne, der blandt andet er kendt for Beaujolais Nouveau, der især for nogle år siden tiltrak stor hjemlig opmærksomed, når kendte kappedes om at bringe vinen hurtigst frem til Danmark efter dens frigivelse.
I Bourgogne anvender man især Chardonnay til hvidvine som Chablis, Montrachet, Meursault og Pouilly-Fuissé. De hvide vine på Chardonnay kan give fed, rig og intens fransk vin.
Hvad rødvine angår, er Pinot Noir den foretrukne drue i Bourgogne. De gode vine på Pinot Noir har smagenoter af sort kirsebær, krydderi, hindbær og solbær, men druen kan også levere tynde skuffelser af vine og er generelt en vanskelig drue at dyrke, da den reagerer kraftigt på temperaturudsving og let går i stykker, når den er plukket.
Rhône
I det sydlige Frankrig finder man distriktet Rhône, der gennemskæres af den 220 kilometer lange Rhône-flod. Her er rødvinen dominerende, men dog med store forskelle fra nord til syd. I det lidt køligere nord fremstilles der stor fransk vin på Syrah og her finder man appellationer som Crozes- Hermitage, Saint-Joseph, Hermitage og Côte Rôtie.
I den sydlige del af Rhône er klimaet noget varmere og der produceres mere kraftfulde rødvine på en række forskellige druesorter, hvoraf Grenache-druen er den mest betydningsfulde. Her findes appellationer som Châteauneuf-du-Pape, Gigondas og Vacqueyras.
Herudover findes en lang række andre, mindre områder, der ofte har hver deres særegne karakter af vine. For den vininteresserede er Frankrig fortsat verdens vinland nummer 1 og uundgåeligt, hvis man vil lære mere om vin. Og den bedste måde at lære er fortsat at smage sig frem.
Se vores udvalg af Rhône vine og find en der passer din smag.