Vintips

Hos Jysk Vin går vi op i at give vores kunder den bedste viden om ikke alene vores produkter, men også hvordan de bedst anvendes, så man får det maksimale udbytte. Derfor har vi samlet de bedste og mest nyttige vintips ét sted, så du kan nemt kan få ny inspiration og ny viden. Vil du vide endnu mere om vin? Så tag et kig på vores vinblog, hvor du kan finde alt om etikette, vinmatch til årstiderne og om sammensætning af mad og vin.

Vidste du ...Det antioxidante stof resveratol, som findes i skallen af vindruer, der anvendes til at fremstille rødvin, lader til at have positive og hjertebeskyttende egenskaber.

Vidste du ...Glasset har stor betydning for smageoplevelsen. Vin drukket af papkrus eller tekop yder sjældent vinen retfærdighed. Vælg det rette glas, der understøtter vinens duft og smageoplevelsen.

Vidste du ...Gæring eller fermentering er den proces, hvor druernes sukker i mosten omdannes til alkohol. Uden det var der ingen vin.

Vidste du ...Mange vine har godt af at blive iltet. Ved iltning frigives vinens duftnoter, og da disse spiller en vigtig rolle for selve "smagsoplevelsen", har iltning ofte stor betydning for det samlede billede af vinen.

Vidste du ...Ordet "krop" i vinbeskrivelser er en oversættelse fra det engelske ord "body" og bruges til at beskrive vinens fylde.

Vidste du ...Ordet ønologi er den videnskabelige betegnelse for at studere og producere vin. Selve ordet stammer fra det græske ord oinos, som - meget passende - betyder vin.

Vidste du ...Skal du have lam med masser af sydlige krydderurter? Så overvej vin med fylde – fx franske vine fra Rhône, Bordeaux og Bourgogne, spansk vin fra Ribera del Duero eller italienske vine fra Piemonte eller Chianti.

Vidste du ...Skaldyr dryppes ofte med citron, hvorfor en lidt syreholdig vin passer fint. Det kan være en Sauvignon Blanc fra et ikke for varmt område eller en Riesling fra Alsace, Tyskland eller Østrig.

Vidste du ...Temperaturen har stor indflydelse på smags-oplevelsen.Mange serverer hvidvin for koldt og rødvin for varmt. Følg de anbefalinger, der følger vinen. Det kan forbedre smagen markant

Vidste du ...Vin er et spørgsmål om smag og behag, og det er som bekendt individuelt, men jo mere man smager, desto mere lærer man om vin. Den bedste vin er den vin, du bedst kan lide, uanset hvor mange stjerner, den har fået eller hvor meget den koster. Smag dig frem.

Vidste du ...Smag dig frem. Vin er et spørgsmål om smag og behag, og det er som bekendt individuelt, men jo mere man smager, desto mere lærer man om vin. Den bedste vin er den vin, du bedst kan lide, uanset hvor mange stjerner, den har fået eller hvor meget den koster.

Vidste du ...Dyr vin er ikke nødvendigvis god vin, men når der er betalt moms, afgifter og transport er der ikke plads til kvalitet i en meget billig flaske vin. Drikker man en bare lidt dyrere vin, får man som udgangspunkt meget mere kvalitet.

Vidste du ...Mange serverer hvidvin for koldt og rødvin for varmt. Den rette temperatur kan forbedre smageoplevelsen markant. Følg derfor de anbefalinger, der kommer med vinen.

Vidste du ...Magnum er den mest anvendte af de store flasker. Med årene vil vin udvikle sig på hver sin måde i en flaske, men ved at skænke fra den samme flaske kan alle smage helt den samme vin. Store flasker forlænger vinens modningsproces.