Vintips

Hos Jysk Vin går vi op i at give vores kunder den bedste viden om ikke alene vores produkter, men også hvordan de bedst anvendes, så man får det maksimale udbytte. Derfor har vi samlet de bedste og mest nyttige vintips ét sted, så du kan nemt kan få ny inspiration og ny viden. Vil du vide endnu mere om vin? Så tag et kig på vores vinblog, hvor du kan finde alt om etikette, vinmatch til årstiderne og om sammensætning af mad og vin.

Vidste du ...Amarone fremstilles af tørrede eller halvtørrede druer, der normalt høstes i september, hvorefter man sorterer de bedste og mest sukkerrige druer fra og tørrer dem på træbakker eller sivmåtter i lader og på tørrelofter.

Vidste du ...Barolo er kraftige vine med mange aromaer og et væld af bærnoter og mørke frugter. Den folder sig rigtigt godt ud til kraftige, tunge retter som kødretter, pasta og risotto.

Vidste du ...Elio Grasso ligger tæt ved Monforte d'Alba, hvor jordbunden er fantastisk. Vingården er blandt sværvægterne i Barolo, og hvert år høster deres vine topkarakterer hos Robert Parker.

Vidste du ...Inden frigivelse lagres en Barolo 36 måneder, herunder 24 måneder på fad, og en virkelig god Barolo kan typisk gemmes både 10 og 20 år og endda helt op til 50 år.

Vidste du ...Côtes - fx som i Côtes du Rhône - er det franske ord for "skråning". Den italienske pendant er "Poggio"

Vidste du ...Der er blevet fremstillet vin i Italien i over 2.800 år, og der anvendes i dag flere end 2.000 druesorter landet over.

Vidste du ...Hvis du ser d' på en vin fra Italien, betyder det, at vinen kommer fra det område, der kommer efter d'et - fx kommer vinen Barbera d'Asti fra provinsen Asti (i regionen Piemonte).

Vidste du ...Italien har godt 900.000 registrerede vinmarker.Det svarer til ca. tre vinmarker per kvadratkilometer.

Vidste du ...Med ca. 1.000 indbyggere er Vatikanet ifølge flere opgørelser det land i verden, der drikker mest vin per indbygger.

Vidste du ...Toscana har 33 Denominazioni di Origine Controllata (DOC) og ni Denominazioni di Origine Controllata e Garantita (DOCG) til at klassificere og kvalitetssikre regionens vine.

Vidste du ...Betegnelsen Grappa må kun anvendes, hvis denne brændevin er destilleret i enten Italien, San Marino eller den italienske del af Schweiz.

Vidste du ...Den amerikanske drue Zinfandel er genetisk identisk med den italienske Primitivo og den kroatiske Crljenak Kaštelanski.

Vidste du ...Piemonte ligger i det nordvestlige hjørne af Italien og betyder "landet ved bjergets fod". Området ligger frodigt og bakket syd for de italienske alper med bjergenes sneklædte tinder i horisonten og vinstokke og middelalderborge spredt gavmildt ud over landskabet.

Vidste du ...Piemonte er en af de bedste vin-regioner i Italien og fremstiller blandt andet Barolo og Barbaresco.

Vidste du ...Til Amarone anvendes druer, der under en tørringsproces har mistet næsten en tredjedel af deres oprindelige vægt. Derved koncentreres sukkerindholdet, hvilket givet en højere alkoholprocent. Navnet Amarone kommer af amaro, der betyder bitter.