- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Af Henrik Ehlers, WSET3
Hvad er der egentlig med Pinot Noir i forhold til andre druesorter? Denne eftertragtede drue, der med al sin kompleksitet kan være både feminin og elegant uden på nogen måde at være tynd og simpel.
Vi tager her temperaturen på den ædle druesort – og giver dig forslag til selv at smage. For GOD Pinot er ikke kun forbeholdt Bourgogne. Heldigvis for det.
For det vrimler frem med fantastiske Pinot Noir-vine fra en bred vifte af vinlande, som dog typisk har det tilfælles, at dyrkningsstedet ikke er for varmt. For hvis der er noget, Pinot Noir ikke trives i, så er det varmt klima.
Terroir, tidligere høst og vinificeringsteknikker som fx inkludering af hele klaser i gæringen skaber i dag elegante og saftige Pinot Noir-vine, som kan være umulige at skelne fra Bourgogne i blindsmagning.
Tysk Pinot (Spätburgunder) stormer frem
Tysk vin stormer som omtalt frem, hvilket ikke kun gælder hvidvinene. Hele 32% er dyrkningsarealet med blå druer fx blevet udvidet fra 1995 til 2022. Med sådan en udvidelse kunne man derfor foranledige sig til at stille spørgsmålstegn ved, om kvaliteten er fulgt med? Det er den i høj grad!
Lige netop disse vintyper har klimaforandringerne jo haft stor, positiv indflydelse på. Førhen var der langt mellem snapsene mht. kvaliteten i de “røde tyskere”, ofte var der tale om enten grønstilket, tyndt pjask eller derimod rødvine, hvor man ikke formåede at beherske fadbruget.
Det var dengang. Vælger du Pinot Noir fra en god producent i Ahr, Pfalz eller Baden – så skal bare du se. For tysk rødvin har aldrig været bedre!
Et eksempel er hos Weingut Michel i Baden (se foto), der fra skråningerne ved den udslukte vulkan Kaiserstuhl frembringer Pinot’er med mineralsk finesse og elegance på niveau med vinene fra Bourgogne.
Australsk Pinot mod nye horisonter
Fordomme om australsk vin forstummer, når man smager de “kølige” Pinot Noirvine fra Giant Steps i Yarra Valley. Heldigvis er det dog ved at gå op for vinnydere, at det australske kontinent i dag er langt mere end de voldsomme og nærmest sorte Shiraz-basser, som landet var så kendt for – og blev så berygtet for. Når man har in mente, at Australien er på størrelse med Europa, kommer det jo pludselig ikke som en overraskelse, at Australien som vinland er langt mere alsidigt, end hvad fordommene lægger op til.
Dette tæller især Yarra Valley, som er beliggende lidt øst for storbyen Melbourne. Her har tophuset Giant Steps sat en ære i at lave elegante og saftige Pinot Noir-vine, der kan hamle op med de helt store.
Oregon og USA’s mest feminine vine
At amerikanerne også mestrer Pinot Noir er ikke noget nyt. Flertallet oplever dog nok de amerikanske udgaver som mere sødmefyldte og ”bamsede” i forhold til Bourgogne-vinene. En populær og publikumsvenlig stil, som der virkelig sælges gode mængder af.
Men et af de steder, hvor druen for alvor kan finde ind til sin mere feminine nerve, er fx i Oregon. Lige her fra det kystnære klima i Willamette Valley og Dundee Hills laver Kelley Fox sine svævende lette og subtile Pinot’er.
“Kelley Fox laver lige nu noget af Oregons mest uforcerede og nærmest naturlige pinot noir.”
- René Langdahl
Smag på de gode Bourgogne-alternativer: