- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Af Cecilia Martinez Søndergaard
Ligesom æbler høstes om efteråret – på samme måde forholder det sig med vindruer, der skal forvandles til vin. September og oktober er nemlig de travle måneder for vinmagere i fx Europa og USA.
Så når der står årgang 2016 på en vinflaske, blev druerne så høstet i september 2016?
Kun på den nordlige halvkugle.
Hvad sker der med vinhøsten syd for ækvator?
På den sydlige halvkugle er efteråret i februar og marts.
Så en vin med årgang 2016 fra fx Australien, New Zealand, Chile, Argentina og Sydafrika er lavet på druer høstet i februar 2016.
Faktorer vedrørende vinhøsten
Som vinmager får man kun én chance om året for at præstere (bort set fra Brasilien, som kan blære sig med to årlige druehøster). Så når en vinmager taler om sin erfaring, taler han om antallet af høster.
Det er selvfølgelig nemmest at præstere de år, hvor druerne – takket være optimale vejrforhold - modnes perfekt.
Her skal det tilføjes, at hvert vinområde og hver vinmark har sine egne vejrforhold. For eksempel kan den ene del af et vinområde eller sågar en vinmark blive ramt af hagl, der ødelægger vindruerne. Et større område kan blive ramt af ekstrem varme og tørke, hvilket kan medføre, at druerne ikke modnes optimalt. Eller hvad med en stærk vind midt i blomstringstiden? Det ses efterfølgende i form af lavere høstudbytte.
Ja, der er mange faktorer på spil og flere, end der er nævnt her.
Hver vinårgang har sin charme
Nogle år skal vinmageren arbejde mere end andre for at sikre den kvalitet, som vinhuset er kendt for – fx ved at selektere druerne mere grundigt. Ligesom du gør, når du klargør en bakke danske jordbær eller skræller kartofler – der er altid nogle, der skal kasseres.
Og lige en ekstra ting.
Det er desværre ikke alle vinmagere, der er lige dygtige…
Man siger, at en dygtig vinmager kan lave god vin fra mindre gode druer, mens en middelmådig vinmager kun kan lave middelmådig vin selv med perfekte druer.
Hjælp til at se kvaliteten i de enkelte vinårgange
Som forbruger er det ikke nemt! Man skal kende årgangens vurdering i hvert ENESTE vinområde (som man vinmæssigt interesserer sig for) – ud over at vide, hvornår man skal åbne eller gemme en flaske vin.
Men heldigvis findes der mange informationskilder – især hos professionelle vinkritikere, der hvert år beretter om deres vurdering af årgangen. Man kan således få masser af input om høsten i et bestemt vinområde og kvaliteten af vinene fra de forskellige årgange.
Se vinanmeldernes årgangstabeller her:
Og så bestemmer man selvfølgelig helt selv, om man vil følge dem slavisk eller ej.
Men hvis man blot vil købe en flaske vin for at nyde den (uden at skulle vide alt om bl.a. årgang og høstudbytte), er her nogle få tips:
- Bare rolig. Over 90% af al vin, der bliver solgt på markedet, er drikkeklar – altså ikke gemmevine. Så åbn du bare flasken.
- Vinlandene på den sydlige halvkugle har mere stabile vejrforhold, end tilfældet fx er i Europa. Det er selvfølgelig en generalisering, men det kommer ofte til udtryk i, at vinene fra den sydlige halvkugle er mere frugtige og mindre syrlige end deres europæiske modparter, som til gængæld ofte har en mere kompleks og endda mineralsk aromaskala. Men husk – det er blot en generalisering.
- Spørg os. Vi elsker at hjælpe og har stor viden om de forskellige årgange, og om der er tale om drikkeklare vine eller gemmevine. Spørg gerne.
Hvad nu hvis variationen i vinårgangene er det, der giver mening?
Variation er livets krydderi. Og måske er hele idéen med årgangene, at naturen blot vil vise os sin evige magt og sin årlige fornyelse – ja, måske er det netop denne variation, der gør det så ufatteligt spændende at åbne en flaske vin og vurdere, om den er god, nogenlunde eller fremragende.
