Vin på restaurant - skal kvinden ikke vælge?
Emner: tips

Vin på restaurant - skal kvinden ikke vælge?

Når man er på restaurant, er det som regel den person, der holder vinkortet og bestiller vinen, der får lov til at smage på og godkende vinen. Hvorfor er det altid manden?

Når man er på restaurant, er det som regel den person, der holder vinkortet og bestiller vinen, der får lov til at smage på og godkende vinen. Sådan er restaurant-etiketten.

Det foregår nogenlunde sådan her:

  • Du bestiller vinen i en bestemt årgang
  • Den uåbnede flaske bliver præsenteret for dig, hvorefter du skal godkende, om det er den rigtige vin og ikke mindst den rigtige årgang, du har bestilt.
  • Tjeneren åbner flasken foran jer.
  • Nogle gange modtager du endda proppen, så du kan kigge på den og dufte til den ende, der har været i kontakt med vinen for at danne dig et første indtryk af vinen. Dufter den af muggen karklud, kan der være tale om, at vin har haft en dårlig prop. Men du skal smage på vinen for at kunne give din endelige vurdering (læs mere om, hvad proppen kan fortælle dig).
  • Dernæst får du en første sjat af vinen. På nogle meget fine restauranter vil du opleve, at sommelieren (en specialiseret vintjener) også smager på vinen.
  • Tjeneren venter, til du har smagt og godkendt vinen – eller afvist vinen, hvis der er noget galt.
  • Du ser på farven og vinens klarhed, mens den bliver hældt i glasset. Herefter kører du vinen rundt i glasset for at frigøre duftpartiklerne, hvorefter du dufter til og smager på vinen. Du må gerne tage dig god tid til at smage og synke vinen. Er du i tvivl om eventuelle fejl, kan du prøve at dufte og smage en gang til. Tal eventuelt med tjeneren.
  • Når du har godkendt vinen, vil tjeneren servere den for de andre gæster og slutte af med at fylde mere i dit glas.
  • Nu kan alle smage på vinen sammen.

Typisk er det manden, der bestiller vinen – nok mest, fordi det historisk set altid har været mandens opgave, da han har sat sig mere ind i vinens verdens end kvinden. Men det er selvfølgelig en generalisering, som kan have undtagelser. Når kvinden interesserer sig for at vide mere om vin – og det gør hun oftere og oftere – og når hun er med til at vælge vinen til middagen, så synes jeg klart, at det er oplagt, at hun også smager på og godkender vinen. Ja, jeg foreslår ligefrem, at næste gang I bestiller vin på en restaurant, kan I eventuelt spørge tjeneren, om I begge må få lov til at smage på vinen samtidig.

En nyere undersøgelse viser, at naturens overlevelsessystem har udstyret kvinden med flere smagsløg end manden. Helt tilbage fra urtiden skulle hun kunne dufte og smage sig frem til, om maden var fordærvet eller måske giftig, inden hun fodrede sit afkom.

Kvinden er et naturtalent, når det handler om at dufte og smage på ting samt vurdere og beskrive dem – også når det kommer til vin. De nye generationer har også opdaget det og er meget aktive i forhold til at vælge og smage på vinen sammen med manden.

Og så er det jo egentlig også meget sjovere, når man er to om det. Hvad synes I?