Veronica Ortega

Veronica Ortega

Bierzo

Veronica Ortega

Af René Langdahl er hun blevet omtalt som ”heltinde”. Opvokset i Cadiz og med lærdom fra Priorat under vingerne af Alvaro Palacios og Daphné Glorian (Clos Erasmus), Burn Cottage i Central Otago, i Bourgogne – hos Comte Armand og selveste Romanée Conti og hos Domaine Combier i det nordlige Rhône - er Veronica Ortega da heller ikke hvem som helst. I Bierzo startede hun med hjælp fra Raúl Perez – nu laver hun sine egne vine.

Vine, der bør opleves. Vine, der hører til de mest elegante Bierzo-vine, vi til dato har smagt. Feminine, delikate, lav-alkoholiske og med en ubeskrivelig renhed i frugten. Terroirtro vine med finesse og nerve.

”Hun er min nye heltinde!... Hendes filosofi slægter lærestederne på. Biodynamisk tilgang i marken, gerne høj andel helklaser og pigeage i gæringskarret, mens ingen ny eg nogensinde kommer inden for døren… Navnkundige Raul Pérez var hendes læremester i Bierzo før sologang. ROC er endnu bedre, fabelagtig faktisk! Burgundisk elegance, barolo’sk bisterhed, og nordrhone’sk røgede, urtekrydrede tranebær, slåen og granatæble.”
- René Langdahl om hendes ”ROC”

Og det er ikke kun Langdahl, der har givet hende heltestatus. The Wine Advocate er de seneste år blevet så begejstrede for hendes vine, at hun blev placeret på deres TOP Wine Discoveries, 2020. Samme år blev hun omtalt i Decanters artikel ”10 great Spanish winemakers you need to know”. Dette med ordene: ”her exceptional talent is plain to see.

Veronica Ortega forelskede sig i Mencia-druen og dens Pinot Noir-agtige evne til at udtrykke jordbunden i Bierzo. Hendes marker tæller mere end 20 parceller på ca. 5,5 ha, der typisk står plantet på højtbeliggende, sand-dominerede marker med meget gamle vinstokke. Ifølge Veronica er det nemlig især Mencia-stokke, plantet på sand, der bedst formår at udtrykke fokus og finesse. Derudover ”lejer” hun sig også ind på marker med gode beliggenheder.

Hendes filosofi er klar; en biodynamisk tilgang, udelukkende naturgæring, typisk stor andel af helklaser for hendes rødvine, lagring på gamle kæmpefade og/eller amphora og med et svovlforbrug, der nærmer sig naturvinsgrænsen.

Resultatet er naturlige og usminkede vine, der på en rasende ren måde udtrykker Mencia – fra Bierzo!

Veronica Ortega blev også præsenteret i Vin for begynderes afsnit omhandlende Bierzo. Lyt til afsnittet her:

Læs mere

Kort og godt om Veronica Ortega

Område
Bierzo, Spanien

Vinmager:
Veronica Ortega

Primære druer:
Mencia
Godello



https://www.veronicaortega.es/
11 vare(r)
Side 1 af 1
Produkttype
Pris
Smag
Passer til
Årgang
Drue