Tenuta di Fessina

Etna, Sicilien

Tenuta di Fessina

Bag det fremadstormende vinhus Tenuta di Fessina står Silvia Maestrelli, der sammen med den anerkendte vinkonsulent Federico Curtaz (som i øvrigt har arbejdet mere end 15 år hos kultproducenten Angelo Gaja i Barbaresco) har bevist, at man på rekordtid kan frembringe unikke vine fra gamle vinstokke, såfremt man respekterer terroiret og prioriterer det hårde arbejde i marken. 

Silvia gik efter længere tids sygdom desværre bort i foråret 2022 - og Fessina drives nu videre i samme ånd af familien.

”Marken” er egentlig i dette tilfælde en lidt misvisende betegnelse. For Tenuta di Fessinas ”vinmarker” består hovedsageligt af de sorte og højtbeliggende, vulkanske skråninger på nordsiden af Europas største vulkan, Etna. Lige netop dette terroir kan i de rigtige hænder skabe uhyre elegante, rødfrugtede og mineralske vine - ikke helt ulig de berømte Nebbiolo-vine i Piemonte.

Vineventyret startede på Sicilien i 2006, da Silvia og hendes mand, Roberto, forelskede sig i regionen efter at være opvokset i Firenze. Parret erhvervede sig en ældre vingård med ca. 7 ha vinmarker, hvor af nogle stod tilplantet med gamle Nero Mascalese-vinstokke. Federico Curtaz blev ansat og en stor restaurering af både ejendom og vinmarker blev igangsat. 

Her ca. 10 år efter har domænet vokset sig op i ligaen af Etnas bedste producenter, hvilket for nogle år siden gav følgende bemærkning med på vejen af verdens mest respekterede italienske vinanmelder, Antonio Galloni (dengang hos The Wine Advocate):

”Tenuta di Fessina is one of the most exciting emerging properties in the Etna landscape."

 

Læs mere

Kort og godt om Tenuta di Fessina

Område
Etna, Sicilien, Italien

Winemaker:
Federico Curtaz

Område:
Etna

Primære druer:
Nerello Mascalese
Nerello Capuccio



https://tenutadifessina.com/
4 vare(r)
Side 1 af 1
Produkttype
Pris
Smag
Passer til
Årgang
Drue