- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Ingredienser
- 20 mellemstore tomater
- 2 stilke bladselleri
- 6 spsk. olivenolie
- 1½ tsk. sukker
- 2 tsk. Worcester Sauce
- 20 dråber Tabasco (eller flere)
- Salt og peber
Tilbehør: 2 pitabrød og 50 g revet gruyèreost (eller cheddar)
Fremgangsmåde
Rens grøntsagerne. Skær tomaterne i grove stykker og selleristilkene i skiver.
Kom 3 spsk. olivenolie, grøntsagerne og sukker i en gryde. Kog op under låg i ca. 30 min. Rør af og til. Hæld suppen igennem en si og hjælp til ved at trykke med en ske for at få så meget væske med som muligt. Tilsæt Tabasco og Worcester Sauce og smag til med salt og peber. Tilsæt lidt ekstra Tabasco for en stærkere suppe. Dette kan laves i forvejen, så du kun skal varme suppen op lige før servering.
Tænd ovnen på grill. Flæk pitabrødet og skær hver cirkel i 4 trekanter. Læg dem på en bageplade med indersiden opad og dryp resten af olivenolien over. Kom den revne gruyèreost på og sæt dem i ovnen, til osten er gylden.
Varm suppen op til kogepunktet og servér i varmebestandige glas, gerne vinglas, på en lille tallerken sammen med de gratinerede trekanter.
Et alternativt tilbehør kan være grissini rullet med en skive parmaskinke.
Ekstrainfo: Grissini er lange, sprøde, italienske brødstænger.