Rødvinsbraiseret oksecuvette med rodfrugttærte
"

Rødvinsbraiseret oksecuvette med rodfrugttærte

Opskrift af:
2-2½ timer
Antal personer: 4
Rødvinsbraiseret oksecuvette med rodfrugttærte passer fint med en rødvin med god frugtsødme ligesom ripasso Valpolicella Superiore eller en negroamaro fra Sicilien.
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • 1 kg oksecuvette (bryst eller bov kan også bruges)
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 1 porre
  • ½ knoldselleri
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 3 dl rødvin
  • 3 dl oksefond
  • ½ tsk. timian eller et par friske kviste timian
  • 2 laurbærblade
  • Salt og friskkværnet peber

Rodfrugttærte:

  • 4 store kartofler
  • 2 persillerødder
  • 2 pastinakker
  • ½ knoldselleri
  • 1 dl god olivenolie og evt. lidt trøffelolie
  • Salt og friskkværnet peber
  • ½ tsk. tørret timian eller et par kviste friske timian

Forslag til tilbehør: Rosenkålssalat med appelsin og mandler. Fintsnittet rå rosenkål vendt med appelsinstykker og ristede mandelsplitter i en marinade af olivenolie, appelsinsaft og honning.

Fremgangsmåde

Puds kødet af for evt. sener og hinder. Der må gerne være lidt fedtkant på. Rengør grøntsagerne og skær dem ud i grove stykker. Varm en stegegryde op og brun kødet godt på alle sider. Tag kødet op og steg så grøntsagerne, til de begynder at tage farve. Kom tomatpuré, timian og laurbær ved og brun det let. Læg kødet ned på grøntsagerne, krydr med salt og friskkværnet peber. Hæld rødvinen over og lad det koge et par minutter, hæld så fonden på og skru ned på lav varme. Læg låg over og lad retten simre i 1-2 timer, indtil kødet er helt mørt. Vend kødet af og til og spæd evt. til med lidt vand, hvis den er ved at koge tør. Når kødet er færdigt, tages det op af gryden og holdes varm. Grøntsagerne og stegeskyen fra gryden blendes og sigtes, smages til med salt og peber og serveres som sauce til kødet.

Rodfrugttærte:
Skræl rodfrugterne og skær dem i grove stykker. Kog dem i letsaltet vand med timian, til de er helt møre. Sigt vandet fra og blend rodfrugterne sammen med olie, enten med piskeris eller håndmixer. Smag til med salt og friskkværnet peber. Fyld mosen i en smurt spring- eller tærteform og bag den i ovnen ca. 20 min. ved 220 grader, til den er gyldenbrun på toppen.