- 86 40 44 44
- Fri fragt fra 699,- eller ved 6 fl.
Udskriv opskrift
Ingredienser
- 2 dl grødris
- 1 dl vand
- 1 liter sødmælk
- 1 vaniljestang
- 1 tsk. vaniljesukker
- 3/4 dl hvid sukker (altså under 1 dl er tilpas sød)
- 100 g smuttede, hakkede mandler
- 3/4 l piskefløde
Tilbehør: Kirsebærsauce, 1 hel, smuttet mandel og 1 marcipangris
Ekstra udstyr: 1 rent viskestykke, 1 stort håndklæde/tæppe og 1 dyne
Fremgangsmåde
Lillejuleaften laves risengrøden.
- Flæk vaniljestangen og tag kornene ud. Både stang og korn skal bruges.
- Hav viskestykke, håndklæde/tæppe og dynen klar ;-)
- Kom grødris og vand i en tykbundet gryde og bring det i kog.
- Tilsæt sødmælk, vaniljekorn og vaniljestang og bring det i kog i nogle få minutter. Hold øje med det, så mælken ikke koger over.
- Sluk for varmen, dæk gryden med et viskestykke og læg grydelåget oven på viskestykket. Pak straks gryden ind i håndklædet/tæppet og rigtig tæt ind i dynen. Placer den i et rum og lad den være der i 6-8 timer uden at pakke den ud. På den måde bliver risengrøden perfekt uden at brænde på.
- Når de 6-8 timer er gået, pakker du gryden ud – pas på, den er meget varm!
- Lad gryden afkøle lidt på køkkenbordet og sæt den i køleskabet natten over.
Juleaften om eftermiddagen:
- Pisk fløden til skum.
- Tag risengrød ud af køleskabet og fjern vaniljestangen.
- Start med at komme lidt flødeskum i din risengrød og rør forsigtigt rundt. Tilsæt mere flødeskum, indtil den lige har den konsistens, du ønsker, mens du samtidig løbende tilsætter sukker, vaniljesukker samt de smuttede, hakkede mandler.
- Hæld din risalamande over i en serveringsskål. Kom den hele mandel i.
- Sæt film på og gem risalamanden på køl lige til den skal serveres.
Juleaften lige før servering:
- Tag risalamanden ud af køleskabet.
- Varm kirsebærsaucen godt igennem og hæld den over i en sauceskål.
Tip: Jordbærsyltetøj på risalamanden kan også være ret populært hos børn, men først efter de har smagt kirsebærsaucen!