Pølser i tomatsauce
Pølser i tomatsauce
"

Pølser i tomatsauce

Opskrift af:
25 minutter
Antal personer: 6
Pølser i tomatsauce - en rigtig nem snack som kan være en del af en stor og varieret buffet. I Argentina serveres den altid til uhøjtidelige fødselsdagsfester.
Udskriv opskrift

Ingredienser

  • Ca. 6-7 gode wienerpølser
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 lille løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. tomatkoncentrat
  • 1 tsk. eddike
  • 1 laurbærblad
  • 1 tsk. oregano
  • ½ tsk. paprika
  • Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Skær pølserne i bidder a ca. 2,5 cm. Hak løget fint.

Varm olien op i en mellemstor gryde. Steg løget 3-4 min., og kom derefter pølsestykkerne i. Lad dem stege i 4 min. Pres hvidløgene i, og steg 1 min. mere. Kom alle de resterende ingredienser i, undtagen paprika. Rør godt rundt og lad simre i ca. 20 min.

Kom til sidst paprika i, og smag saucen til. Fjern laurbærbladet.

Du kan anrette denne ret i en serveringsskål med tandstikkere ved siden af, hvor man selv tager en enkelt pølse på en tandstikker. Du kan også stille små skåle ved siden af, så gæsterne selv kan tage en lille portion, som spises med ske og evt. med lidt fladbrød til.

Tip: Som du kan forstille dig, er saucen også god til pasta eller endda til polenta. Men så vil jeg halvere mængden af pølser og måske tilføje lidt grøntsager, fx ærter.