Ottomani

Chianti

Ottomani

Ottomani er et drømmeprojekt, som fik vinger, da et hold på fire barndomsvenner tog springet og startede en vinproduktion i Chianti, Toscana. Vinene er certificerede økologiske, og hos Ottomani arbejder man ud fra biodynamiske principper, hvor man søger at forbedre planternes eget immunforsvar.

Omtanken for miljø og ”rene” vine gennemsyrer hele processen. Brugen af svovl begrænses eksempelvis til et absolut minimum i den færdige vin. Men på trods af at der næsten er tale om "naturvine", er det dog ikke funkyness, der dominerer, men derimod klassiske sangiovesenoter og den velkendte struktur, som kun Sangiovese kan præstere. Udtrykket i vinene er naturligt og med en charmerende, ren frugt.

Navnet ”Ottomani” betyder ”otte hænder” og refererer til de fire venners hænder, der sammen producerer vinene.

Alle vine er spontangæret med deres naturlige gær. Porteføljen byder på Chianti Superiore, Chianti Classico og Chianti Classico Riserva.

Kort og godt om Ottomani

Område
Chianti, Italien

Primære drue:
Sangiovese



https://www.ottomanivino.com/en/
2 vare(r)
Side 1 af 1
Produkttype
Pris
Smag
Passer til
Årgang
Drue